Den nedskudte egyptiske revisor i går, “uden bandeforbindelser overhovedet”, havde en skudsikker vest i sin bil og var i forvejen velkendt af politiet.
Kampen om ‘gaden’ på Nørrebro
Fra fakkeltogsbrigadens desperate skrig af afmagt, iklædt nedslidt hippieretorik –
[…] “Vi tager gaden tilbage med kaffe, gøgl, musik & kærlighed torsdag kl. 17 på hjørnet af Blågårds gade / Bagge sens gade. Send gerne videre.”
Sådan lyder en sms, der netop nu bli ver sendt rundt. Det skriver pol.dk. Planen er, at beboerne hver gang, der har været skyderi vil møde op på stedet kl. 17 dagen efter.
Bag initiativet står Nørrebros Forældregruppe. “Vi tager gaden tilbage med kaffe, gøgl, musik & kærlighed”
– til en af de meget, meget få klartseende og klar-i-mælet politikere, Søren Pind:
[…] Det er naturligvis fint, at mange så går ud og siger, at nu tager vi gaderne tilbage. Sagen er bare den, at gaderne ikke bliver taget tilbage. I mange år har den sociale og kulturelle udvikling gjort det acceptabelt, at unge mennesker på Nørrebro kunne te sig som de ville, og dermed også i stigende grad erobrede gaden. Det skete med graffiti. Det skete med stenkast. Det skete senest med visitationer. Det eskalerede konstant og hele tiden, simpelthen fordi man lukkede øjnene for udviklingen. […] Søren Pind: TAGER vi gaderne tilbage?
Så har man sådan cirka beskrevet yderpolerne i det danske spektrum. De første sælger formentlig ikke mange billetter uden for deres eget reservat, og den sidste har lang vej før han får lov til at blive bedømt på det faktuelle og på hans argumenter, og ikke bare blive præsenteret som en farlig mand med rabiate synspunkter (LFPC).
Stigmatisering
Mange mener, at hovedårsagen til de voldsomme integrationsproblemer skyldes “stigmatisering”. Stigmatiseringsargumentet bygger på en lommepsykologisk omgang vrøvl om, at tryk avler modtryk, og at indvandreres anti-sociale adfærd er en naturlig (og dermed retfærdig?) reaktion på ubegrundet kritik fra omgivelserne. Som autoriseret psykolog vil jeg her komme med en faglig indvending: Menneskers adfærd og personlige valg styres langt mere af deres opdragelse, kultur og religion end af, hvad folk og fæ skriver om dem i aviserne.At forklare ting som stigende kriminalitet, islamisk fundamentalisme og arbejdsløshed med stigmatisering alene afslører således en katastrofal mangel på menneskekundskab og humanisme, fordi man derved undlader at kigge på hele mennesket, inklusiv dets baggrund, opvækst og frie vilje. Det er en katastrofe for debatten, at medier i så lang tid har taget denne udokumenterede påstand for god vare. Nicolai Sennels psykolog, Medierne har været mere end almindeligt naive, JP 17.04
Og afværgereaktionerne kører lige efter drejebogen
‘Appel til en kollektiv besindelse der aldrig kommer’ kalder jeg dette velkendte blindgydeargument: Ytringsfriheden skal ikke bruges til at håne andres tro, eller som her, medierne bærer en del af ansvaret for urolighederne på Nørrebro ved deres ordvalg. Så længe ordet er frit i vores samfund vil der komme disse uønskede ytringer. Appeller hjælper ikke, dette er udelukkende et spørgsmål om magt. Den rituelle hændervriden kan derfor kun tjene til ansvarsforflygtelse og rygdækning hvis det går endnu mere galt.
[…] Siris Hartkorn, der læser Freds- og Konfliktvidenskab på Lund Universitet, har sammen med en medstuderende lavet en undersøgelse af de skrevne mediers nyhedsdækning af bande- og rockerkonflikten fra august 2008, hvor konflikten for alvor brød ud – og frem til januar i år. […]
Undersøgelsen viser, at der blev brugt etniske begreber i 73 procent af artiklerne. Det mener, Siris Hartkorn er et problem, der har gjort, at bandekonflikten ikke længere kun er en konflikt i den kriminelle underverden, men en konflikt som de danske medier og politikere også har været med til at skabe.
Siri Hartkort fortæller, at mediernes og politikernes fokusering på etnicitet er med til at piske en stemning op om indvandrerbander og rockere, dem og os. […]
Ifølge Siris Hartkorn er løsningen, at både medier og politikere kommer væk fra at bruge den etniske retorik. […] Hård medie-retorik gør bandekrigen værre
[…] Formand for Det Kriminalpræventive Råd Eva Smith har blandt andet været ude og sige, at politikernes sprogbrug omkring indvandrere i denne her konflikt er med til at gøre bandekrigen værre. […] Sprogbrug forværrer bandekonflikten
Og en Nagieb Khaja, en ven af indehaveren af den skudsikre vest, bedyrer på TV2 – som det også hører sig til på den velkendte arabiske tæppehandlermaner der er blevet et fast indslag hver gang nogen i dette miljø roder sig ud i noget – at vennen skam er et aldeles fortræffeligt menneske der aldrig, aldrig ville begå noget kriminelt (LFPC):
“Han er en af de sødeste og rareste mennesker jeg kender. Han er en person som ikke kunne gøre en flue fortræd. Altså, han er ikke involveret i noget kriminelt – han har aldrig ageret voldeligt på nogen måder.”
Bruce Bawer: Fortuyns arvinger?
(Bruce Bawer i midten)
These two factors—immigration and the economy—are intimately connected. For while some immigrant groups in Europe, such as Hindus and East Asians, enjoy relatively low unemployment rates and healthy incomes, the largest immigrant group, Muslims, has become such a burden that governments have made extensive cutbacks in public services in order to keep up with welfare payments—closing clinics and emergency rooms, reducing staff in hospitals, cutting police and military spending, eliminating course offerings at public universities, and so on. In 2002, economist Lars Jansson estimated that immigration cost Swedish taxpayers about $27 billion annually and that fully 74% of immigrant-group members in Sweden lived off the taxpayers. And in 2006, the Confederation of Norwegian Enterprise warned that Norway’s petroleum fund—which contains the massive profits from North Sea oil that have made the nation rich—could wind up drained to cover outlays to immigrants. (This in a country whose roads, as a report last year indicated, are in worse shape than Albania’s.)
The past few decades in Europe have made three things crystal-clear. First, social-democratic welfare systems work best, to the extent they do work, in ethnically and culturally homogeneous (and preferably small) nations whose citizens, viewing one another as members of an extended family, are loath to exploit government provisions for the needy. Second, the best way to destroy such welfare systems is to take in large numbers of immigrants from poor, oppressive and corruption-ridden societies, whose rule of the road is to grab everything you can get your hands on. And third, the system will be wiped out even faster if many of those immigrants are fundamentalist Muslims who view bankrupting the West as a contribution to jihad. Add to all this the growing power of an unelected European Union bureaucracy that has encouraged Muslim immigration and taken steps to punish criticism of it—criminalizing “incitement of racism, xenophobia or hatred against a racial, ethnic or religious group” in 2007, for example—and you can start to understand why Western Europeans who prize their freedoms are resisting the so-called leadership of their see-no-evil elites. […]
The November 2001 general election in Denmark is the most decisive—and successful—rejection so far of a Western European left-wing establishment. Alarmed by a widely publicized study showing that their country would have a Muslim majority within 60 years if immigration rates didn’t change, Danish voters sent the Social Democrats down to defeat for the first time since 1924. In Sweden, says Mr. Friedman, Mr. Reinfeldt has pursued “a variant of politics as usual” on immigration and integration. Lars Hedegaard, president of the International Free Press Society, insists that Swedish efforts to encourage employment “will undoubtedly prove ineffective over the long haul” because “the fundamental problem is demographics. Sweden remains Europe’s main importer of Muslim immigrants who are unwilling to assimilate and whose imams order them to detest Swedish culture. So long as the current government is unwilling to tackle this basic problem, everything else will be for naught.”…….Who will win the war for the soul of Western Europe? The Islamofascists and their multiculturalist appeasers, many of whom seem to believe that their job is not to defend democracy but to help make the transition to Shariah as smooth as possible? The nativist cryptofascists? Or Pim Fortuyn’s freedom-loving heirs? Wall Street Journal
Bawer er de facto nordmand. Document kommenterer artiklen. I Sverige er selv Dagens Nyheter begyndt at blive bekymret, nu hvor konjunkturerne virker som fremkaldervæske på det, der er sket: ”Segregationen börjar gå mot en farlig utveckling”. Man skal nok være en medskyldig samfundsingeniør, som DN er, for stadig at foregive at Sveriges tilvandrede problemer nogensinde kan løses. Den smule håb jeg havde for ti år siden, er fuldstændigt forsvundet nu: fremtidens Sverige er krig, det har været uafvendeligt antagelig fra midten af halvfemserne. En dag – om 20-30 år – når det også har stået i Politiken, må alle gerne sige det. Måske vil det gå, som med det seneste, svenske politiske mord, jeg vidste det ville ske, blot ikke at det ville ske så hurtigt. Man vil bladre tilbage hertil og sige: “der var måske noget om det Snaphanen skrev”, men kun gode mennesker kan sige sandheden, så derfor vil dette stadig være løgn og ondsindet, stuesnavset digt. Også til den tid. I et demokrati af overvejende glade amatører, er folk der vil forebyge større ulykker, pr. definiton onde. Enoch Powel er eksemplet par excellence.
»We are led by a bunch of traitors filled with loathing for their nation«
On almost every street there were groups of hardened youths, many wearing headscarves. A sullen look was in their eyes, an aggressive tone in their Arabic voices. But this intimidating scene was not from downtown Algiers. It could be found just a few miles from the white cliffs of the Kent coast, in the historic French port of Calais, where thousands of immigrants gather with the aim of crossing the Channel. Just before Easter, my wife and I drove through the out-skirts of Calais. The atmosphere of fear was almost palpable, as if the city were under siege. OUR WELFARE STATE IS TO BLAME FOR ILLEGAL MIGRATION
Lavtakseret angreb på staten
Bombeattentatet på anklager i Trollhättan Barbro Jönsson, udløste idag to gange 3.5 år fængsel til Ahad Abadi og Askan Moayed Abedi. Jönsson har måttet gå under jorden og arbejder nu et andet sted. Svenske MMS medier undlader at gå i detaljer. Den svenske retsstat går ikke til yderligheder for at forsvare sin ukrænkelighed. Evigt ejes kun det tabte. Der kan være to forklaringer: sociopati og politisk vold, er stadig kun en behandlingskrævende sygdom i Sverige. Og – selv med de nybyggede fængsler, er kapaciteten spændt til bristepunktet. Derfor.
Idag klockan 14.00 kom domen för de två åtalade männen som var misstänkta för bombdådet mot åklagaren i Trollhättan och tingsrätten i Vänersborg dömde männen till 3,5 års fängelse vardera.
Åklagaren i målet hade yrkat på minst åtta års fängelse för de två åtalade männen. Främst med tanke på att brottet allmänfarlig ödeläggelse har ett högsta straff på så mycket som åtta år. Åklagarens hypotes har varit att bombdådet som sådant var speciellt riktat mot åklagare Barbro Jönsson och därmed skulle straffet ligga i toppen av straffskalan. Sven-Erik Alhem anser att fängelsestraffen är “löjligt låga” för de två män som utförde sprängattentatet mot Barbro Jönsson.Detta är alldeles för billigt för ett av de värsta övergreppen mot rättssystemet som vi känner till.
Fängelse för bombdåd mot åklagaren, Alhem: Löjligt låga straff. Hele dommen, 21 sider, kan læses her. Foto af Barbro Jönssons hus efter attentatet her.
“61 percent of the Koran talks ills of unbelievers or calls for their violent conquest and subjugation,-
– but only 2.6 percent of it talks about the overall good of humanity”
Jeg vil gætte på at det ikke-essentialistiske akademiske parnas kun vil have foragt til overs for konklusioner baseret på statistisk analyse af Koranen og andre muslimske tekster – ‘sådan kan man slet ikke stille det op’. Men lægfolk der kan konstatere at islam er et mere og mere påtrængende element i de daglige nyheder må, og vil, alligevel tænke deres om de skærende kontraster der udtrykkes i citatet i overskriften. Hvad betyder mest for min egen fremtid – at ‘islam er mange ting’ og at ‘der foregår en løbende dialog’, som mantraet lyder hos Jørgen Bæk Simonsen og epigoner, eller at de nøgne tal fortæller en helt anden historie? Jeg har valgt side, og jeg deponerer ikke min tiltro til fremtiden hos Bæk Simonsen eller Kate Østergaard m. fl.
Perspektivet som Muthuswamy anlægger her passer som fod i hose med mit lægmands-mantra: At man ikke skal kigge på individuelle kvaliteter hos (her-og-nu) velmenende og sympatiske muslimer; dét der bestemmer fremtiden bliver systemet – helt konkret vil disse sympatiske individer i takt med større islamisk islæt i samfundet også opleve et pres for at rette ind efter ‘menneskesynet’ i islam, og dette menneskesyn er os særdeles aggressivt og fjendtligt stemt (LFPC).
Frontpage Interview’s guest today is Moorthy Muthuswamy, an expert on terrorism in India. He grew up in India, where he had firsthand experience with political Islam and jihad. He moved to America in 1984 to pursue graduate studies. In 1992, he received a doctorate in nuclear physics from Stony Brook University, New York. Since 1999 he has extensively published ideas on neutralizing political Islam’s terror war as it is imposed on unbelievers. His new book is Defeating Political Islam: The New Cold War. […]