30
sep
Seneste opdatering: 25/8-13 kl. 2018
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Udtrykket The Fog of War stammer fra Carl von Clausewitz´Vom Krige, og beskriver den uvished og forvirring der hersker, særligt når en krig starter. Det er også titlen på en dokumentar, man er så heldig at kunne se på nettet i dag: The Fog of War: Eleven Lessons from the Life of Robert S. McNamara (2003). “S” står for “Strange,” men der er intet mærkeligt ved ham.

“We’re not going to change human nature anytime soon”

We shall not cease from exploration, And the end of all our exploring,
Will be to arrive where we started, And know the place for the first time. T.S Elliot.

Kennedys “wonderboy” McNamara (1916 – 2009), en anden amerikansk forsvarsminister, der ser tilbage på sine 86 år på film. Kennedy insisterede på at headhunte den lysende begavelse fra hans post som præsident for Ford Motor Company, da han blev president i 1961. Den omhandler bla. Cuba krisen, “hvor vi bogstaveligt talt så en atomkrig lige i øjnene, vi kom millimeter fra og rent held reddede os,” og ikke mindst hvordan Amerika og McNamara blev fedtet mere og mere ind i Vietnam, en krig han var helt imod, da Johnson tog over efter mordet på Kennedy. Mc Namara kom paradoksalt til at stå som indbegrebet af den misforståede og mislykkede Vietnam-krig, som USA senere tabte, fordi de tabte opbakningen til den hjemme. Det var lokal en borger- og uafhængighedskrig, som USA så i Den Kolde Krigs lys. Han vidste det og trådte senere tilbage i 1968 inden U.S.A.´s fiasko var et faktum i 1975. Enhver der gjorde tiden med, bør unde sig at se filmen, et i særklasse interessant og bevægende dokument. Se den her 107 minutter.

Søren Krarup i kultur- og generationskollision

“Men hvor på substansen er Konservative ligeglade med jeres gamle projekt? Indtil videre har alliancen med Radikale jo været en uhyre ukonkret opfordring til medmenneskelighed. Det går du vel også ind for…
Nej, jeg går ind for næstekærlighed. Det er noget helt andet. Medmenneskelighed er humanismens sentimentalitet. Næstekærlighed er kristendommens fordring til den enkelte.
Ja, okay. Men…”

Hvad nu hvis man ikke er forelsket i hinanden længere?
Forelskelse er noget fis. Man går og dyrker det i et år eller to. Det er ikke kærlighed. Kærlighed rummer et etisk element: at være tro imod den, du har sagt ja til.
Hvis man ikke elsker hinanden mere, er det vel grund nok til at lade sig skille?
Nej. Pjat. Hele den der dyrkelse af sine fornemmelser, det er en opløsning af en sand eksistens, hvor man er forpligtet på sin næste. Har man én gang elsket hinanden, gør man det altid, hvad end man selv ved det. At elske er ikke psykologisk. Det er en beslutning; en etisk afgørelse. Det er det, der sker, når man bliver gift. Det betyder, at man siger ja til hinanden, og så er man forpligtet på hinanden. Dét er kærlighed…

Du siger også, at politik er blevet mere overfladisk. Hvornår ser du det afgørende skift i den retning?
1960erne. Især 1968 betød begyndelsen til en kraftig nedgang i kvalitet, hæderlig, anstændighed og til mere overfladisk politik.
Hvordan det?
Med troen på, at der findes en videnskab, der kan fortælle om, hvad det rigtige er. Det er også det, der går igen i politik, hvor venstrefløjen, typisk nymarxistisk, begynder at docere, hvordan den helt rigtige samfundsform ser ud.
Det, kan du mene, er forkert, men hvordan er det overfladisk?
I den forstand at man tror, at man kan skabe paradis på jorden. 68’erne og nymarxisterne talte og tænkte kun i slagord. Derfor kan man jo sige, at du formodentlig også er hjernevasket, som de fleste, der er kommet ud af universitetet. Lærere er blevet hjernevasket. Journalisterne er blevet hjernevasket – og Politiken, de er jo fuldstændig hjernevasket. 98 SPØRGSMÅL TIL SØREN KRARUP, Intervieweren er født i 1986.

P1 Orientering: Bag om English Defence League

Tom Carstensen tager historien op og forsætter hvor Deadline reportagen han lavede en uge inden i Luton slap. Det er udmærket oplysning, der ville have ophidset den iranske kommunist fra England, vi filmede forleden betydeligt.

Selv siger højrefløjsgruppen English Defence League, at den vil bevare det, der er kerne-engelske værdier og minimere islamisk indflydelse i Storbritannien. En kamp der kæmpes på gaden. I øjeblikket har gruppen forbud mod at demonstrere, indtil en aktuel voldssag gruppens leder, Tommy Robinson, er afgjort. Hør indslag (23:46)

Muhammedkrisen, seks års dagen

Den 30.9.2005 publicerede Jyllands Posten denne side, Muhammeds Ansigt, og tiden derefter har været en lang Muhammedkrise i variende styrke, som flere af de involverede har sagt. Folk er kommet og gået, Abu Laban er død og Kurt Westergaard lever og det gør Snaphanen sandelig også, selvom vi næppe ville have gættet det dengang. Tegningerne seks år Man dræber da tegnere. Af Helle Merete Brix og Uwe Max Jensen. – Sådan her ser indgangen til Jyllands Postens parkeringsplads i Århus ud i dag:

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

5 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
anno
anno
12 years ago

Ang. P1 Orientering: Bag om English Defence League.

P1 sendte 27. september 2011 et program der er værd at høre: ‘Oprøret i Storbritannien’ – Verden ifølge Gram.
Bla. bliver historikeren der talte om “sort kultur” nævnt.
Der fortælles 17% af unge mellem 16-24 år er ledige – og 50% af unge sorte i samme aldersgruppe.

Jeg kan ikke høre programmet via linket på hjemmesiden, kun via Dr player:

Oprøret i Storbritannien
Verden ifølge Gram 27. september 2011 kl. 10:03 på P1
h t t p://www.dr.dk/P1/Gram/Udsendelser/2011/09/27082038.htm

http://www.dr.dk/radio/player/#id/5880

Lotte
12 years ago

Krarup tænker platonisk og taler med en gammel mands livserfaring (glimrende, han tænker “ud af boksen”, hvad der er nok så væsentligt), men der er ‘huller’ i hans argumentation.

Hvad ved en 20-årig om fænomener som inderlighed, respekt, ære, værdighed, loyalitet og partnerskab?

Hvis man skal føre hans etik ud i livet, vil det kræve en omstyrtning af nuværende samfundsordning faktisk at efterleve hans moralske fordring til et partnerskab.

Prudentius
12 years ago

Jeg så engang forsiden på et amerikansk magasin, et satirisk et, jeg har glemt hvilket, med billeder af Bush, Condoleezza Rice og Cheney. Ud for Bush´s portræt stod der (noget i retning af): “Daddy´s golden boy in the White House” ud for Rice´s portræt: “The first black lesbian secretary of state”, og ud for Cheney´s:” The 43rd president of the United States”!

Morsomt og givetvis også sandt!

Hilmar
Hilmar
12 years ago

“Fog of War” er en eminent dokumentar med fine kunstneriske elementer i produktionen.
Igen et bevis på at Snaphanen er et tiltrængt intellektuelt åndehul for kritiske tænkere i den sørgeligt iltfattige danske mediesump af hastigt accelererende vild-med-dansificering og åndelig ensretning.
Den tiltagende fordummelse af det danske folk ved de skatteyderbetalte medier er et postkulturelt fænomen som kræver et vist overskud af sardonisk humor og stoisk sang-frois at udholde.
Hvis det ikke var for uafhængige og kritiske medier som snaphanen så det virkelig sort ud . . .

Hilmar
Hilmar
12 years ago
Reply to  Hilmar

Rettelse: den nødvendige koldblodighed jeg omtalte i kommentaren ovenfor staves sang-froid og ikke sang-frois.
Angående Hr. Krarup’s etiske betragtninger om parforhold kan jeg kun give ham ret i at sand kærlighed er andet og mere end den overfladiske romantiske og stærkt feminiserede forelskelse. I den forbindelse kan jeg stærkt anbefale den amerikanske forfatter Jack Cashill. I bogen “What’s the Matter with California?” diagnosticerer han det postkulturelle Amerika’s civilisationskrise ved at fremhæve de eksplosive og smittende skilsmisse-statistikker i Californien siden 1968 som det centrale problem. Han påpeger således at (parafrase): “~traditionelt ægteskab er den bedste garanti mod socialisme“.
http://www.c-spanvideo.org/program/Whatsthe

5
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x