En lilleforsmag på aftenens udsendelse. Den foreligger forhåbentlig i morgen.

Lisa Bjurwald: En alarmist på fremmarch

Adam Holm, journalist og historiker, bedst kendt i Danmark som “mr. Deadline”, DR 2 s nyheds- og baggrundsflagskib (som desværre for sydsvenskerne ikke kan ses i Sverige), anmelder i Danmarks mest ansete avis, Weekendavisen Lisa Bjurwald, der ikke er vant til at komme i menneskekehænder derhjemme. Det er hun kommet her. Uddrag af artiklen som ikke er gratis online:

Radikalisme. Svensk journalist opsøger Europas yderligtgående højrenationalister. Fordomme og postulater står i kø. Også hos forfatteren. Lisa Bjurwald: Europas skam. Rasister på frammarsch. 326 sider. 174 svenske kr.Natur & Kultur.

Problemet med Lisa Bjurwalds tilgang er imidlertid, at hun i sin advarsel mod den højrenationalistiske strømning tyr til bastante overdrivelser og optegner scenarier, der skylder mere til fantasien end til egentlige kendsgerninger. Allerede i bogens indledning stemples Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti som »fremmed fjendtlige eller højrepopulistiske partier – eller helt enkelt racistpartier«. Helt enkelt racistpartier! Hvornår har det nogensinde være »helt enkelt«? Er Dansk Folkeparti et »racistparti«, fordi nogle af dets medlemmer ytrer sig voldsomt – og i øvrigt forvrøvlet – om muslimers påståede levevis? Er islam måske en race? Trækker man »racekortet«, siger man også, at der går en lige linje fra 1930rnes hel-og halvautoritære bevægelser med deres virulente had til både demokratiet og jøder og til dagens højrefløjspartier. Der kan naturligvis påpeges ligheder, men der er også vitterlige forskelle og det er netop de vigtige nuancer, Bjurwald i store træk forbigår. [..]

Hun, den oprømte journalist-aktivist, der fordømmer højrenationalisterne for deres hadefulde generaliseringer om diverse minoriteter, hænger selv uhjælpeligt fast i postulaternes kviksand. Bjurwald ønsker ikke, at hendes bog skal bekræfte dem, hun betegner som »de allerede frelste antiracister«, men det er just, hvad den ender ( og starter) med at gøre. Pia Kjærsgaards flok har med deres reelle magtudøvelse under den borgerlige VKregering formået at indføre alvorlig forskelsbehandling i den danske lovgivning, mener Bjurwald. Med hendes egne ord: »Det som på det nærmeste må betegnes som racelove styrer ægteskabet mellem ‘ ægte’ danskere og muslimer, hvis status er som andenrangs borgere.« Man linder forsigtigt på gardinet ud til virkeligheden for at se, om man et øjeblik skulle befinde sig i apartheidtidens Sydafrika.

Men nej, der er ingen bænke med påskriften »Kun for danskere« eller offentlige transportmidler med sektioner opdelt efter etnicitet. Ej heller findes en jurisdiktion, der med afsæt i Dansk Folkepartis skepsis ved indvandring og modvilje mod islams indflydelse på dele af det danske samfund, specifikt diskriminerer mod muslimer. Bjurwald må skyde på Danmark alt det, hun vil, men når hun skriver, at »man bare skal kigge over Øresundsbroen for at se, at det ikke kun er militante nynazister, der truer demokratiet,« er forenklingen så grov, at den taber mening.[..]

Men med sin blanding af overdrivelser og moralisme læses Bjurwalds bog bedst som en kilde til forståelse af, hvordan en toneangivende svensk debattør råber »ulven kommer« ved synet af en schæferhund. Trist at alarmismen vinder over realismen. Anm: Alarmist på fremmarch, Weekendavisen 24.02.2012. – Se også Affe: Lisa Bjurwald och rasismen.