Hvaf aftalen gÄr ud pÄ i detaljer, kunne man lÊse her pÄ siden den 18 august: Hamburg skriver kontrakt med islam, LagÀndring ska öppna för muslimska helgdagar och permanent islamisk etablering
Svensk sygehus krigsskueplads igen
Der skal nok vĂŠre dem, der tror at Odense i sommer bliver en enlig svale, men ikke hvis man skal dĂžmme efter Sverige. Der er antallet sygehusoptĂžjer nu sĂ„ stort, ogsĂ„ i mindre byer som Helsingborg, hvor ‘vagtfolk mĂ„ gribe ind her dag’, at det ligner rutine. Sikkerhedsvagter, overvĂ„gningkameras og visitation af besĂžgende er allerede dagligdag. Sverige er multikulturens egentlige eksperimentarium i Europa, lĂŠr af dem i tide som finnerne, eller lad dine politikere sverigeficere dig og dit lokale et sygehus:
BrĂ„ket pĂ„ Sahlgrenska inleddes pĂ„ en avdelning. 15-30 personer ska ha varit inblandade nĂ€r larmet kom in strax efter midnatt.â Upprördhet fanns bland de anstĂ€llda som ringde in. De beskrev en hotfull stĂ€mning, och att personalen ska ha varit utsatt för en vĂ€ldig stress, sĂ€ger Stefan Gustavsson, polisens presstalesman. SlagsmĂ„l uppstod efter ett tag utanför akuten. Det uppges ha funnits personer med knivar i folksamlingen.
Anledningen till brĂ„ket ska vara att en person avlidit pĂ„ sjukhuset. â Personerna ska ha haft en relation till den avlidne, och brĂ„k har uppstĂ„tt om vad som ska hĂ€nda nu. Jag kan inte svara pĂ„ exakt vad det rör sig om. Det rĂ„der sekretess i en stor del av förundersökningen, sĂ€ger Stefan Gustavsson.Detta Ă€r andra gĂ„ngen pĂ„ relativt kort tid som ett stort brĂ„k uppstĂ„r i samband med ett dödsfall pĂ„ Sahlgrenska. Under sommaren blossade flera gĂ„nger vĂ„ldsamma brĂ„k upp mellan familjemedlemmar efter att en Ă€ldre person avlidit.En anhĂ„llen efter brĂ„k pĂ„ Sahlgrenska, Tre greps efter brĂ„k pĂ„ Sahlgrenska,Large fight at Sahlgrenska
Efter tvĂ„ storbrĂ„k pĂ„ Sahlgrenska kommer sĂ€kerheten att skĂ€rpas. Ăvervakningskameror, fler överfallslarm och hĂ„rdare grĂ€nser mellan besökare och patient kan bli verklighet redan i november.Sahlgrenska skĂ€rper sĂ€kerheten
Det er som regel noget uklart i medierne, hvad folk egentlig gÄr amok over, men et sÊrnummer af det danske fagblad Sygeplersken giver alligevel nogle ideer om, hvad det kan dreje sig om. En rapport fra 2005, der gav genlyd i pressen dengang: Sygeplejersken UndersÞgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005
Massiv kritik. En ny undersÞgelse blandt sygeplejersker viser, at ni ud af ti sygeplejersker mener, at patienter med indvandrerbaggrund er en belastning for plejepersonalet. Sprogbarrierer og kulturklÞfter er nogle af Ärsagerne, mener sygeplejerskerne. Andre peger pÄ en forstenet dansk hospitalskultur og rigide normer som Ärsagen til problemerne.
De er tidsrÞvere, ressourcekrÊvende, aggressive og larmende. De forstÄr ikke dansk. De reagerer anderledes pÄ smerte. Og de breder deres bedetÊpper ud over det hele. Der bliver ikke lagt fingre imellem, nÄr et stort flertal af de danske sygeplejersker skal beskrive indvandrerpatienter.
Forskellige sygdomsopfattelser gÞr det svÊrt at pleje indvandrerpatienter. Det fÄr mange sygeplejersker til at efterspÞrge mere viden indvandrerpatienternes kultur og religion, viser Sygeplejerskens undersÞgelse. Indvandrere reagerer anderledes pÄ smerte, oplever sygeplejerskerne ifÞlge Sygeplejerskens undersÞgelse.
Catinét har i samarbejde med Sygeplejersken spurgt 746 sygeplejersker om deres oplevelser af mÞdet med den etniske patient. Og svarene, som sygeplejerskerne ogsÄ har haft mulighed for at uddybe skriftligt og anonymt, er meget entydige. Sprogbarrierer, oplevelsen af kÞnsdiskriminering og forskellig sygdomsopfattelse giver sygeplejerskerne problemer med at pleje patienterne.
Over halvdelen af de sygeplejersker, der har deltaget i undersĂžgelsen, svarer “ja” til, at de inden for det seneste Ă„r har haft problemer med at pleje indvandrerpatienter. Det drejer sig isĂŠr om de sygeplejersker, der har en daglig kontakt. UndersĂžgelsen peger pĂ„ de pĂ„rĂžrende og den manglende respekt for hospitalets rutiner som nogle af Ă„rsagerne til problemerne. De sproglige vanskeligheder fylder ogsĂ„ meget. Andre taler om en reel kulturklĂžft.
“Jeg mĂ„ jo indrĂžmme, at jeg bliver frustreret, nĂ„r jeg skal yde – for mig – sĂ„ utrolig meget ekstra tid pĂ„ en udenlandsk familie med et – for personalet – mindre problem, fordi det viser sig, vi ikke forstod hinanden. Kulturforskelle gĂžr ogsĂ„, at nogle udlĂŠndinge fĂžler, de er hĂžflige, nĂ„r de undlader at fortĂŠlle, at de ikke har forstĂ„et information, aftaler m.m.,” skriver en af sygeplejerskerne i det spĂžrgeskema, som de har haft mulighed for at udfylde anonymt og sende tilbage til analysebureauet.
UndersĂžgelsen blandt sygeplejerskerne peger pĂ„, at det ofte viser sig, at indvandrerpatienter ikke forstĂ„r en diagnose eller vigtige detaljer i behandlingen pga. sprogproblemer – pĂ„ trods af, som en sygeplejerske skriver, at hun kan se, at de har opholdt sig i Danmark i 15-25 Ă„r.
Boks: Fakta fra undersĂžgelsen
61 pct. af de 746 sygeplejersker, som medvirkede i Sygeplejerskens undersÞgelse, har inden for det sidste Är haft problemer med at pleje patienter med indvandrerbaggrund. Blandt dem, der har daglig kontakt med indvandrerpatienter, er tallet 81 pct. 91 pct. skriver, at Ärsagen er sproglige problemer. 48 pct. siger, at Ärsagen er forskellige sygdomsopfattelse. 40 pct. af sygeplejerskerne har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter ikke fÞlger eller respekterer hospitalets rutiner. 36 pct. har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter ikke fÞlger givne rÄd og vejledning i forbindelse med pleje og behandling. 28 pct. af sygeplejerskerne har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter har urealistiske forventninger til behandlingens effekt.20 pct. har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter krÊver mere behandling, end der tilbydes.14 pct. har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter Þnsker lÊngere indlÊggelse.
. En sygeplejerske skriver:
“Patienten og de pĂ„rĂžrende Ăžnskede djĂŠvleuddrivelse af prĂŠst/vismand. Og der var pĂ„rĂžrende, som Ăžnskede at tage vare pĂ„ plejen under indlĂŠggelse.”
Flere gÞr desuden opmÊrksom pÄ, at indvandrerpatienter ofte lader vÊre med at fÞlge sundhedspersonalets anvisninger, men opsÞger lÊger i hjemlandet.
“De har mistillid til det danske system. I stedet konsulterer de lĂŠger i hjemlandet, som giver andre diagnoser og udskriver anden medicin,” forklarer en af sygeplejerskerne.
OgsÄ i dagligdagen hober de mere konkrete problemer sig op.
En sygeplejerske skriver:
“En mandlig patient, som talte dansk, lavede affĂžring pĂ„ gulvet, hvorefter han forlod det, sĂ„ vi kunne gĂžre rent. Han mente, det var vores problem, nĂ„r vi ikke kunne skaffe ham et “hul i jorden”-toilet.”
En anden skriver:
“Etniske patienter – isĂŠr lidt ĂŠldre – reagerer voldsomt pĂ„ smerter. De unge forlanger straks behandling af deres pĂ„rĂžrende, altsĂ„ her og nu uanset ventetid. Kan de ikke straks blive undersĂžgt og behandlet, bliver vi ofte kaldt racister. Det er meget ubehageligt, nĂ„r man forsĂžger at behandle patienterne ligevĂŠrdigt.”
I de uddybende kommentarer til undersĂžgelsen siger mange af sygeplejerskerne desuden, at et andet stort problem er, at indvandrerpatienter opfĂžrer sig kĂžnsdiskriminerende og nedvĂŠrdigende over for dem.
Generelt skal plejepersonalet ifÞlge undersÞgelsen tage flere hensyn til indvandrerpatienter end til danske patienter. Der skal ofte serveres anderledes mad, tages hensyn til bÞnner, og de mange pÄrÞrende fylder og larmer i afdelingen, lyder det fra sygeplejerskerne.
“NĂ„r pĂ„rĂžrende lĂŠgger et bedetĂŠppe pĂ„ gulvet, kan det vĂŠre svĂŠrt at pleje patienten, f.eks. nĂ„r bedetĂŠppet bliver lagt meget nĂŠr respirator og pumper,” skriver en sygeplejerske.
Andre er tydeligvis irriterede pÄ indvandrerpatienter generelt:
“En vis gruppe mener, alt kan tillades. De tĂžmmer f.eks. kĂžleskabet for sodavand og kommer pĂ„ alle tider af dĂžgnet, en hel stime, 8-10 personer.”
En anden skriver:
“De behandler Ă©n som tyende. NĂ„r de ikke mĂžder op til behandling. NĂ„r de mĂžder stĂŠrkt forsinket op og alligevel vil have behandling fĂžr patienten, der mĂžder til aftalt tid.”
Flere peger pÄ, at indvandrerpatienter er en svÊr balancegang for sygeplejerskerne, som kan vÊre nÞdt til at skÊre igennem og krÊve, at patienterne indordner sig under reglerne. Omvendt er mange bange for at blive anklaget for at vÊre racister.
“Det er som at sĂŠtte sig i en bikube. Man skal trĂŠde varsomt, ellers stikker man sig. Man kan sĂ„ nemt sige eller gĂžre noget forkert. PĂ„ den anden side er jeg ogsĂ„ et menneske, der bor og arbejder her. Og der er grĂŠnser for, hvad jeg vil finde mig i – ogsĂ„ nĂ„r jeg er pĂ„ job. SĂ„ med Ă„rene er jeg nok blevet lidt mere: SĂ„dan gĂžr vi altsĂ„ her, fĂŠrdig. Om I sĂ„ kan lide det eller ej.”
[…] Det fremgik ogsĂ„ at terroristcellen planlagde andre attentater pĂ„ politikere”, herunder skulle Pro-NRW-generalsekretĂŠr Markus Wiener og kasseren Judith Wolter, der begge sider i KĂžlns bystyre dĂž. IfĂžlge dĂždslisten, der i alt indeholdt otte navne, fandtes ogsĂ„ en NPD- og et Piratpatimedlem. Gruppen har desuden anlagt en brand ved en politikers hus i december 2012, og man mistĂŠnker desuden en forbindelse til det mislykkede bombeattentat pĂ„ Bonns hovedbanegĂ„rd. Islamisten bereiteten AnschlĂ€ge vor, âWir handelten im Namen AllahsâSalafisten wollten weitere Politiker sterben sehen (Snaphanens oversĂŠttelse) – Relateret: Nov 2012:Hamborg skriver kontrakt med islam […]