Under rubrikken “Censuren i Sverige antager opsigtsvækkende former” kommer Arnstberg og Sandelins Newsmill-artikel Sverige klarar inte så stor invandring fra 11 marts i dag i Den Korte Avis. DKA er efterhånden oppe på 60.000 læsere om ugen mod denne blogs 31.600, men Uriasposten er kommet til, det er yderlige 32.000, og nu også 180 Grader, hvis læsertal jeg ikke kender, men det må være ret stort, HRS.NO i Norge og Dispatch International. Ting spreder sig hurtigt, nu afventer vi danske aviser, jeg skal følge dem.

Da jeg har oversat artiklen fra svensk, tillader jeg mig at gengive den her in toto i det håb, at de to svenskeres bog Invandring och mörkläggning, får mere opmærksomhed i danske aviser, end den hidtil har fået i svenske. . Bogen skulle være udkommet 15.3, men er blevet forsinket fra trykkeriet. Jeg får dig at vide, at den skulle ankomme til forfatterne i dag. Deres Newsmill-artikel har på en uge kun forårsaget én reaktion, og ikke i en avis.

 Forfatternes forord til den danske oversættelse

Denne artikel, ”Sverige kan ikke klare så stor indvandring,” blev afvist af DN Debatt, opinionssiden på det svenske dagblad Dagens Nyheter. Vi har også skrevet en forkortet version, der blev nægtet optagelse i de førende svenske dagblade, Gøteborgs-Posten, Sydsvenska Dagbladet og Svenska Dagbladet.

For at give disse aviser en mulighed for en åben debat, så de ikke længere kan afvise visse synspunkter som kun eksisterende på internet, skrev vi til Dagens Nyheter, at det er bydende nødvendigt, at store svenske medier igen får kontrol med disse emner, som er helt afgørende for Sveriges fremtid:

”Vi giver hermed DN muligheden for at åbne diskussionen med vores artikel. Vi forstår og forudser at vores bog vil skabe debat i blogosfæren, men det er bydende nødvendigt for svensk politik og meningsdannelse, at de tunge medier fører an.”
En mulighed ingen af medierne ville benytte sig af. Karl-Olov Arnstberg og Gunnar Sandelin

Sverige kan ikke klare så stor indvandring

Professor i etnologi og socionom och journalist: Svenska politikere har tabt kontrollen over indvandringen. Omkostningerne løber løbsk, boligsituationen er desperat, arbejdsløsheden vokser og segregationen er nærmest dramatisk.

I 2012 bevilligede Migrationsverket (Udlændingestyrelsen) sammenlagt godt 111.000 opholdstilladelser. Antallet af asylansøgere blev øget med 48 procent i forhold til 2011. Sammenligner vi med vore nordiske naboer bevilligede Sverige sidste år otte gange flere permanente opholdstilladelser end Finland, fem gange flere end Danmark og mere end dobbelt så mange som Norge.

Efter Tyskland og Frankrig er Sverige det land i Europa, som tager imod flest asylsøgere.

Under Irak-krigen tog Sverige imod næsten halvdelen af alle de irakere, som flygtede til EU. Vi har taget imod flest somaliere i den vestlige verden, og nu er vi den største modtager i hele Europa af syriske flygtninge. Med hensyn til flygtninge pr. indbygger har Sverige i mange år ligget i toppen i den vestlige verden.

Hvad angår 2013 er prognosen for familiesammenførte nedskrevet noget, eftersom antallet somaliske familiesammenføringer ikke forventes at blive lige så stort som tidligere. Tallene er dog usikre, og de forventes at stige, hvis borgerkrigen i Syrien optrappes eller spreder sig. Migrationsverkets prognose for i år ligger på mindst 100.000 nye asylsøgere og familiesammenførte.

Mange analfabeter

Indvandringen har ændret karakter med tiden. Et bredt spektrum af indvandrere er erstattet af hovedsagelig asylansøgere fra muslimske lande som Syrien, Somalia og Afghanistan. Disse er dårligt rustet til et liv i det udpræget højteknologiske Sverige. Arbejdsformidlingens statistik viser, at over 60 procent af de nyankomne og deres familier højst har, hvad der kaldes ”før-gymnasial uddannelse.”

Det betyder, at mange er faktiske eller praktiske analfabeter, hvilket gør det ekstra svært for dem at finde arbejde på et arbejdsmarked hvor blot 2.5 procent af jobbene ifølge Eurostat ligger inden for deres mulighed.

Dette til forskel fra det øvrige EU, hvor udbuddet af arbejde til dem, der helt mangler uddannelse, i gennemsnit ligger på 17 procent. Sverige har med andre ord ekstremt få job at tilbyde asylansøgerne og deres pårørende, som får lov at blive i Sverige.

Dette indebærer, at den allerede store kløft i erhversdeltagelse på 27 procent mellem indenrigs- og udenrigsfødte i alderen 25-64 år, øges. (SBC 2012). Som det ansete engelske tidsskrift Economist konstaterede i februar i år, kommer en stor del af de ikke-europæiske indvandrere, som får ophold i Sverige, til at være på permanent statslig forsørgelse over skattemidlerne.

21 procent er flygtninge

I medierne beskrives alle asylansøgere som ’flygtninge’. Dette er ikke sandt, eftersom flygtningebegrebet er knyttet til Genèvekonventionen og Udlændingeloven. Af de asylansøgere, som har fået ophold under Fredrik Reinfeldts tid som statsminister til og med i år, har 21 procent været flygtninge.

Vælger vi en længere periode og tager 1980 som udgangspunkt, er det tilsvarende antal betydeligt mindre, 10 procent. Næsten halvdelen fik ophold af humanitære grunde, mens cirka en fjerdel bevilligedes asyl som ’værende i behov af beskyttelse’. (Migrationsverkets statistik er ufuldstændig hvad angår 1980’ernes første del.)

I løbet af de senere år har indvandringen via familiesammenføring været cirka tre grange så stor som asylindvandringen. Flertallet af ansgøningerne består af nyetablerede familierelationer. Den handler altså ikke om en familie-genforening, men mest om partnere som tages hertil fra de forhenværende hjemlande.

Her bør man notere at Sverige, efter hvad vi har kunnet finde ud af, er det eneste land, som tillader, at mennesker på offentlig forsørgelse kan tage slægtninger hertil. Slægtninge, som også med stor sandsynlighed skal forsørges af det offentlige.

Hovedreglen i det øvrige Europa er, at den, som henter familie eller partner, også skal stå for forsørgelsen. Ifølge migrationsminister Tobias Billström er mindre end en procent af de pårørende til asylansøgere, som har fået lov at blive, i stand til at forsørge sig selv.

Sverige er også det land, som tager imod flest asylbørn. I 2012 ansøgte 3.600 om ophold. Godt to tredjedel af denne kategori bevilligedes permanent ophold. Intet andet land er i nærheden af disse tal. Hovedsageligt kommer disse asylsøgere fra Somalia og Afghanistan.

”Unge asylansøgere” er en mere korrekt betegnelse, eftersom man, inden asylprøvning er sket, hverken ved, om de kommer alene, kan påberåbe sig flygtningestatus eller er mindreårige. At det sidste langt fra altid er tilfældet har røntgen af hænder og tænder i vore nabolande vist.

Smugleri af asylsøgere

Migrationen fra fattige lande til Europa er en standardiseret virksomhed i stor skala. Det betyder, at de, som søger asyl i Sverige, næsten altid køber hjælp af menneskesmuglere.

Rikskriminalen (Rigskriminalpolitiet) beregnede i 2010, at flygtningesmugleriet omfattede 90 til 95 procent af de asylsøgende, som kommer hertil, først og fremmest fra Irak, Somalia og Afghanistan.

Smuglerne forsyner de asylsøgende med flygtningehistorier, som kan accepteres af modtagerlandets migrationsmyndigheder. De asylsøgende frarådes at vise pas eller andre relevante identitetspapirer. Mindst ni af ti asylansøgere har derfor, når de søger i mange år ikke vist noget gyldigt pas for svenske myndigheder.

Det er ikke en human flygtningepolitik, at Sverige udhuler asylretten for de virkeligt trængende ved at bevillige asyl til mennesker, som vi ikke med sikkerhed kan sige, hvem er, og hvilke hensigter de har over for deres nye hjemland. Regeringen tier og ignorerer problemet, eller er uvidende. Begge alternativer er lige slemme.

Kommunalpolitikere slår alarm over en uholdbar situation

I september 2012 slog femten socialdemokratiske kommunalpolitikere i Stockholmsområdet alarm om boligsituationen. De opfordrede samtlige kommuner i Stockholmsregionen til at ”kulegrave alle boligforeninger og undersøge nedrivnings- og ombygningskontrakter og andre midlertidigt tømte lejligheder.”

Baggrunden er naturligvis, at der mangler boliger. I 2012 sad der ifølge Migrationsverket 6000 personer med bevilligede opholdstilladelser fast på asylcentrene. I år beregnes 9.000 at sidde fast, og i 2014 angives tallet til 16.000. Som Migrationsverkets generaldirektør konstaterede, er det uholdbart i længden.

Men det er ikke bare boligsituationen, der er problematisk. Forlader vi Stockholmsområdet og tager Katrineholm som eksempel, viser Socialstyrelsens statistiske database at de udenrigsfødte, som i 2011 udgjorde 14 procent af Katrineholms befolkning, modtog 67 procent af kommunens forsørgelsesstøtte.

Dette tal er repræsentativt. I 2011 havde udenrigsfødte, når det gælder offentlig støtte (inkl. etableringsydelse), en overrepræsentation på landsplan på hele 8.6 gange (eller 860 procent) sammenlignet med indenrigsfødte.

Hvad koster indvandringen

Man plejer at fremhæve, at indvandringen koster cirka 40 milliarder om året. Men det beløb er forældet. Da regeringens undersøger Jan Ekberg lavede sine seneste beregninger for 2006, lå omkostningerne på mellem 43 og 58 milliarder om året. Andre økonomers beregninger har resulteret i trecifrede milliardbeløb.

Økonomidocent Jan Tullberg, som er knyttet til Handelshögskolan i Stockholm, har i vores kommende bog ”Invandring och mörkläggning” (Debattförlaget) opgraderet omkostningerne til omkring tre procent af BNP, hvilket er 110 milliarder om året. Så er vi oppe på næsten halvdelen af de samlede omkostninger for det svenske sundhedsvæsen, eller en ekstra årlig nettoindkomst på 23.000 for hver erhvervsaktiv person.

Tullberg mener, at samfundet bør mindske indvandringen og få de allerede arbejdsløse i arbejde. Arbejdskraftindvandringen fra lande udenfor EU/Efta bekræfter i vidt omfang dette: De seneste fire år er ifølge Migrationsverket 43 procent af disse arbejdskraftindvandrere blevet rekrutteret til Sverige for at udføre ukvalificerede arbejdsopgaver, samtidigt med at Sverige har en halv million arbejdsløse.

Sammenfatning

I et interview i Dagens Eko konstaterer nationaløkonomen Assar Lindbeck, at Sverige ikke er udrustet til modtage så stor en indvandring, og at vi går imod en situation, hvor Sveriges kommuner ikke kan klare at skaffe boliger og arbejde til indvandrerne. Han har ret.

Svenske politikere har tabt kontrollen med indvandringen. Omkostningerne løber løbsk, boligsituationen er desperat, arbejdsløsheden vokser, og segregationen er nærmest dramatisk.

Når Tobias Billström, som den eneste svenske politiker i regeringen, antyder at ”vi må diskutere volumerne”, det vil sige indvandringens størrelse, mødes han af massiv mediekritik og får ikke engang støtte af sin egen partileder.

Der findes kun én mulig konklusion. Hvis ikke den udvikling, som vi beskriver, brydes, vil Sveriges status som velfærdsland snart tilhøre historien.

Alt dette beskriver vi detaljeret i vores bog, der udkommer i marts måned og tager den yderst kritiske situation op, som den omfattende asyl- og familieindvandring har sat vort land i.

Karl-Olov Arnstberg og Gunnar Sandelin

Bestil Invandring och mörkläggning her.