‘Det hellige har flyttet sig over i det politiske’

Henrik Gade Jensen har forladt den liberale tænketank CEPOS og er blevet sognepræst. Godt for Gade Jensen, mindre godt for CEPOS.

gade jensen

Det er en skam for det liberale Danmark, at liberalisme er blevet ét med fokus på rettigheder, og individets ret i centrum står som eneste værdi. Der kræves fri hash som en menneskerettighed, privat ejendom af princip og overvågningskameraer bliver ondskabens øjne. [..]

Rettighedsliberalismens vanskeligheder består i, at når man først har sagt »menneskerettighed«, bliver det sværere at holde Fenrisulven bundet. Så går der inflation i rettighederne, som al historie viser, og ender ofte i destruktiv og selvødelæggende adfærd. Individuelt ved at betone den enkeltes ret til en lang række goder, som reelt er at leve på andres bekostning, så samfundet er ved at gå under i gæld og skattetryk. Men også ved at stimulere til et uansvarligt liv som at ryge hash og proppe sig med stoffer, tatovere sig gul og grøn og leve et filistrøst og æstetisk liv uden tanke på børn og familie. Og kollektivt ved at give mennesker med samfundsfjendtlige hensigter fuldbyrdede rettigheder. Rettigheder er en luksus, som vi tillader os i udviklede samfund. Så kan de være berettigede. Men før da er rettigheder aldrig det papir værd, som de er skrevet på, hvis ikke kulturen og agtelsen, kort sagt: ånden, er til stede til at ville opretholde dem. Markedsøkonomi er medfølende, fordi det gælder om at ramme andres behov. De virkelige egoister lever uden hensyn til andres behov, typisk på en ret eller rettighed som politikerne i et anfald af vanvare engang udstyrede især unge mennesker med. Markedsøkonomien bygger på, at mennesker er knyttet stærkt sammen af vore behov og deres tilfredsstillelse. Som isolerede individer kan vi aldrig få et godt liv. Det er altid ved at mødes med andre og udveksle og dermed udnytte og især udvikle vore specifikke færdigheder, at vi opnår civilisation og velstand.[..]

Konservatismens bekymring for den menneskelige faktor er seriøs og uafviselig. Uddannelse og dannelse, omgangsformer og sprog, ægteskab og familie, religion og moral betyder kolossalt meget for at udvikle den indrestyrede og karakterfaste mennesketype, som især har udmærket Vesten. Det ukorrumperede, samvittighedsfulde menneske er en historisk undtagelse, en vestlig raritet. Det skyldes århundreders religion, moral og kultur. Det fundament har været så selvfølgeligt i lang tid, at man har kunnet se bort fra det. Religion er noget indvandrerne kommer med eller indremissionske i Jylland stadig har, tror mange. Men så ser man bort fra, at vores civilreligion, en slags civiliseret kristendom uden kirkegang, selv er et produkt af mange århundreders kampe og afgørelser. Og at det hellige har flyttet sig over i det politiske og sat sig i menneskerettigheder, lighed og ulandshjælp. Afladshandlen har aldrig været større end i dag, hvor den offentlige person tvinges til at sikre sin frelse gennem bodsgang og godhedserklæringer. Hvad der sker, når vi som i dag bevidst skærer vor egne rødder væk, er at udleve et eksperiment.Kronik Frihedens frugter. Henrik Gade Jensen, mag.art. og sognepræst

Facebook censurerer Dannebrog

Det er så vidt vides første gang, at Facebook har censureret det danske flag.

dannebrog 010

Subscribe
Notify of
guest

8 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Peter Buch
Peter Buch
12 years ago

Jeg gentager ord i nylig kommentar ytret på Uriasposten: Jeg synes kronikken indeholder fejl i udgangspunkterne og det er en deprimerende tankegang der gives udtryk for, to citatudsnit fra kronikken – som isolerede individer kan vi aldrig få et godt liv- og – det er selvdestruktivt at være for egoistisk, fordi det kun er i udvekslingen med andre, til begges fordel, også i fremtiden, at man kan få et godt liv- citatudsnit slut, ordene er om noget en verbal nedvurdering af hin enkelte, en mistænkeliggørelse af individet og en holden fællesskab som det ene rette. Sat lidt på spidsen duer… Read more »

trackback
12 years ago

SFZlJOcb…

‘Det hellige har flyttet sig over i det politiske’ « Snaphanen…

Skåning
Skåning
12 years ago

Jag tänkte att jag skulle låta mina vänner få veta hur Facebook agerar, så jag skrev ett inlägg om Uwe Max Jensen, och vad han hade råkat ut för. Och försökte jag naturligtvis länka till bilden (utan preview). Inlägget gick inte att posta. Jag testade med en bildlänk till Sort Sonofon. Samma sak. Slutligen försökte jag länka till själva blogginlägget. Inte heller det gick.

Inte bara UMJ har blivit censurerad och portad. All diskussion om ämnet censureras.

Peter Buch
Peter Buch
12 years ago

Jeg har stadig som et første mål 100 dages forsyninger på glas og lager fra køkken/nyttehaven. 100 dages levnedsmidler jeg selv har passet, dyrket, plejet, forarbejdet. Tvivl er måske en nådegave. Det er en stor mistillid Gade Jensen har til individet, som jeg læser ordene. At udøve gerning som præst er nok ikke et dårligt valg på et sådan grundlag. -Vi får kun mad og udkomne på bordet ved at gøre os nyttige for andre, nemlig arbejde og producere og udvikle noget, som andre vil betale for. -er langt fra årtusinders liv som bønder, bonderøve, almen selvforsyning, mange år hvor… Read more »

Santor
Santor
12 years ago
Reply to  steen

Ha Ha Steen. Det var lidt en generel betragtning af kunst og kunstnere, som sådan ikke møntet specifikt på Uwe Max Jensen 🙂

I øvrigt er kunsten at sælge ikke at foragte. Jeg har mødt et par kunstnere gennem tiden og ærlig talt …. lad os bare sige at kunst ikke lige er min kop te men hvad ved jeg?

Santor
Santor
12 years ago

Den eneste kunst kunstnere forstår, er kunsten at sælge!

Det har altid været min mening, og jeg syntes at Uwe Max Jensen illustrere det meget godt når han beskriver sit værk på “Sort Sonofon”.

Men, hvorfor fæcesbogen vil censurerer en politisk manifestation indpakket som kunst, fatter jeg ikke. Terrorgrupper af både islamisk og socialistisk art får lov til at bringe de mest ondskabsfulde meddelelser og billeder uden indgriben.