6
feb
Seneste opdatering: 7/2-14 kl. 0648
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

1-r - cepos 010

(kilk foto f. helskærm) – Da jeg forsinket af et møde kom forbi de pæne Radikales partikontor i den pæne gade over for Kogens Have kl 18, var facaden renset for venstreuatonom-SF-grafitti, men jeg så, at facaden skulle have været rød. Glasskårene var fejet op, men det kan da ikke udelukkes, at ‘aktivister’ giver mig en ny fotolejlighed.

Jeg går overhovedet ikke ind for angreb på personer eller ejendom, men det er jo urkomisk hykleri at se de Radikale ømme sig hysterisk over hærværk og hetz, der har ramt utallige andre med andre synspunkter. Hvorfor tror De Radikale, at Dansk Folkepartis lokalkontor ligger på det terrorsikrede Christiansborg, hvor det ikke kan angribes af….ahømmm, aktivister? Lad os nøjes med at kalde det en ‘en poetisk retfærdighed’, at nogle på venstrefløjen angriber deres partikontor i disse tider hvor Rikke Hvilshøj, Morten Uhrskov, Kurt Westergaard og Lars Hedegaard skal opleve politisk chikane og det, der er værre. SF og de Radikale har smagt deres egen anstændighedsmedicin, quelle horreur.

Den usvigeligt nævenyttige Margrete Auken er oprørt og forstår godt sin datters karrieretræk. “Forfærdelige svinestreger over for hende”. Det gør vi andre også: Hun vil ikke være præst, hun vil være professionel politiker, og hun kan ikke vente til SF bliver regeringsmodent igen om 50 år, for da er Ida Auken 86 år gammel. Lad dog barnet, Margrete! Ro på, hun kravler, hun er allerede EU- og erhvervsordfører for Radikale.

Nu er socialdemokraterne ikke den sikre karrierevej, det var for bare 15 år siden, så det kan da ikke udelukkes at Astrid Krag og Auken junior er DF’ere om ti år. Socialdemokraterne har brug for revl og krat, ‘strandgods’ ville være ordet, og det har de fået. Ole Sohn har nok foretaget sit sidste strategiske træk, kommunisten Sohn ender som den velhavende, agtede, ældre statsmand. Kan man bebrejde mig, jeg i det store hele ikke kan døje politikere, og surfer væk så snart én dukker op på kanalen? Claes Kastholm har også set karrierepolitikere nok, til at genkende opportunister uden substans: Den søde Kløe:

Da Astrid Krag kandiderede til formandsposten i SF efter Villy Søvndal, erklærede hun, at hun brændte for SF. I dag, 15 måneder senere, erklærer hun, at hun brænder for Socialdemokratiet…. Da Ida Auken var medlem af Thorning-regeringen, erklærede hun ved enhver given lejlighed, at hendes mål i tilværelsen var at føre SF-politik ud i livet. Nu, nogle døgn efter at SF er trådt ud af regeringen, erklærer hun, at hun har værdier til fælles med Det Radikale Venstre…… Astrid Krag og Ida Auken har tre ting til fælles: De har en umættelig trang til at belære andre om, hvordan de bør leve. Den anden er en ustyrlig længsel efter magtens søde kløen. Og den tredje er, at de har indset, at skal det nogensinde klø igen, så må de finde nogle partier, der ikke er dødens pølse for magtstræbere. I daglig tale hedder den slags banal opportunisme og levebrødspolitik. Når der er tale om kvinder fra den finere del af venstrefløjen, hedder det ny erkendelse

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

7 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Crass Børsting
Crass Børsting
10 years ago

Slå på trommen, drøn på pauken:
Farlig er familien Auken.
Vi ser dem komme, atter og atter,
med trusler om nye, blodige skatter.

LarsS
LarsS
10 years ago

KOBRA effekten i fuld flor, kan man vel sige! Et kig 100+ år tilbage: “Den britiske regering var bekymret over antallet af giftige kobraslanger i Dehli og tilbød derfor en dusør for hver død kobraslange der blev indfanget. Umiddelbart var dette en succesfuld strategi da et stort ental slanger blev slået ihjel og afleveret mod dusør. Entreprenante personer så dog dette som en fin mulighed for god indtjening og begyndte at avle kobraslanger for at skabe forretning. Da regeringen blev opmærksom på dette problem, blev dusørordningen annulleret og afskaffet, hvilket i sin tur betød at de driftige kobraentreprenører satte de… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago
Reply to  LarsS

Tak for en god historie 😀

LarsS
LarsS
10 years ago
Reply to  Bjovulf

Historier er altid værd at nyde, her en ganske (så vidt vides) sandfærdig en fra Australien….. Sov Godt 🙂 Baby hos doktor med Famse! En kvinde og en lille baby sad i lægens venteværelse og ventede på at komme ind til babyens første helbredscheck. Doktoren mødte frem, bød dem ind og begyndte at undersøge det lille barn. Tjekkede den lille baby´s vægt og spurgte bekymret om babyen fik brystmælk eller flaske. “Brystmælk,” svarede kvinden. “Hmm, løft blusen op” bad doktoren. Hvilket hun gjorde. Og lægen trykkede let på begge brystvorter, hev lidt i dem også, æltede ganske forsigtigt rundt og… Read more »

Ludvig
Ludvig
10 years ago
Reply to  LarsS

Den var god!!!

Sune
Sune
10 years ago
Reply to  LarsS

Nja, man skal nu være varsom som læge, for ikke at rode sig ud i noget snavs :o)

Virkeligheden overgår som bekendt fantasien. Navnet Ventegodt kommer i hu!

http://www.dagens.dk/kultur/bodil-j%C3%B8rgensen-blev-mor-som-47-%C3%A5rig-folk-tror-jeg-er-mormoren

Men vitzen er go’!

Anonymous
Anonymous
10 years ago

At sænke skatten og lønnen er selvfølgelig en meget vigtig del ved genopretning af nationaløkonomien. Ole Sohn er klog nok til at indse det, og fræk nok til at sige det. Hvis hans nye partifæller vil imødegå ham, må de levere bedre argumenter end hvad Henrik Sass ryster op med!

Uden sammenligning i øvrigt træder Sohn i Orwells og Burnhams spor. Det vrimler faktisk med begavede folk, der hoppede fra den morderiske utopikult: François Furet, Raymond Aron, Albert Camus og Arthur Koestler. Læs dem igen og igen!

Idioter som Sartre blev hængende. Glem dem!

7
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x