Femten grader og blæst skræmmer ikke københavnerne. Der var tykt af mennesker på enhver fortovscafé i centrum og på brokvartererne. Var var godt omkring fredag, første gang på cykel efter hospitalsturene. Det er det nærmeste jeg kan forestille mig invaliditet, ikke at kunne cykle, og det er slut nu. Bil tæller ikke, det er snyd, og jeg har desuden rendyret at fotografere fra cyklen. Dette har jeg taget bagud mens jeg kører forbi, nærmest som en baghåndssmash i tennis. Det meget tatoverede par talte svensk. (© Snaphanen.dk, klik for helskærm.)
Tænkte selv på det. Det er da lidt mærkeligt, at bruge sin opsparing eller hvem ved måske velfærdsydelser på at få kemiske farvestoffer ind i legemet.
“Vil du med hjem og se mine illustrationer?”
Næh tak. Jeg tror, jeg har set rigeligt!
Jeg er en ‘herre’ efterhånden, men mine tatoveringer har jag på indersiden!
De morer sig sikkert, men hvorfor ødelægger de huden med den slags forfærdig tattoo.