New House Democrat Rashida Tlaib on Trump: ‘We’re gonna impeach the motherfucker’

af Henrik M. Jensen

Det er ikke Jeffersons koran, men Muhammeds

Den 3. januar svor de nyvalgte medlemmer af den amerikanske kongres den ed, som gør, at de kan indtræde i embedet.

Som traditionen foreskriver, sker det ved, at kongressens formand spørger medlemmerne, om de vil støtte og forsvare den amerikanske forfatning mod ydre og indre fjender, vil være tro mod de pligter, der følger med embedet m.m., hvorefter medlemmerne stående og med løftet højre hånd svarer “I do”.

Efter den officielle edsaflæggelse, sker det sommetider, at nogle medlemmer i overværelse af familie og venner (og medier, ikke at forglemme) gentager eden på formandens kontor. Og denne mere showprægede (og overflødige) edsaflæggelse sker gerne, mens medlemmet lægger hånden på en bibel.

I år lavede det nyvalgte medlem fra Detroit, Rashida Tlaib, som er muslim af palæstinensisk afstamning, et show ud af, at sværge med hånden lagt på en koran. Og det var ikke en hvilken som helst koran, men Thomas Jeffersons egen koran*, som udkom 1734 i engelsk oversættelse, og som normalt befinder sig bag lås og slå i Kongresbiblioteket, da den er meget sjælden. I forbindelse med denne symbolske handling sagde Tlaib:

“Det er vigtigt for mig, fordi mange amerikanere føler, at islam er noget fremmed i amerikansk historie. Muslimerne var her fra begyndelsen. Nogle af USA’s grundlæggere vidste mere om islam end nogle af de nuværende kongresmedlemmer.”

Jefferson og muslimerne

Thomas Jefferson (præsident 1801-09) var en af disse “Founding Fathers”, og når han anskaffede sig en koran, var det bl.a for at finde ud af, hvad der foregik i hovederne på lederne af Barabaresk-staterne (Tunis, Algier Tripoli). USA havde nemlig problemer med at handle i Middelhavet, fordi disse stater plyndrede skibe fra ikke-muslimske lande og tog sømændene som gidsler med trusler om at gøre dem til slaver.

Det førte til, at USA under Jefferson og i alliance med Sverige gik i krig (den første “Barbary War”), som Danmark under admiral Steen Bille havde gjort det allerede i 1797. Det blev en delvis success og USA viste for første gang, at det var istand til at føre krig langt hjemmefra.

Det var dog først med den anden “Barbary War” i 1815, at overgrebene mod amerikanske skibe stoppede, og barbaresk-staterne blev tvunget til at betale erstatning.

Hvad Tlaib glemte

Jefferson vidste sikkert mere om islam end mange nuværende kongresmedlemmer, som det muslimske kongresmedlem, Rashida Tlaib, hævder.

Men Iflg. Bill Warner, fhv. fysikprofessor fra Tennessee University og stifter af “Center for the Study of Political Islam”, ved Tlaib til gengæld ikke meget om hverken islam eller demokrati.

Her er hans kritik af Tlaib’s edsaflæggelse fremsat i hans nyhedsbrev under overskriften “Stop Calling it Jefferson’s Koran”:

* Det er ikke Jeffersons koran, men Muhammeds.

* Tlaib sværger ved en koran, hvor 17% af teksten fra Muhammeds tid i Medina er tilegnet had til jøder.

* Tlaib sværger ved en bog, der påstår, at muslimer står over ikke-muslimer. Og at muslimer ikke er venner af ‘kufir’.

* Tlaib sværger ved en bog, som siger at hustruer må straffes fysisk.

* Tliab er falsk, når hun siger “Jeg tror på verdsligt regimente”. Iflg. islamisk doktrin skal muslimer regeres af Allahs sharia, fordi kufir’s verdslige love ikke er værd at følge. Så enten er hun en dårlig muslim, eller også bruger hun “taqiyya”, dvs. helligt bedrag for at fremme islam.

* Tlaib sværger ved en bog, som siger, at USA’s forfatning ikke er landets højeste lov.

* Kort fortalt: Tlaib bedrager, når hun sværger ved en koran.

Se også Henrik M Jensen: I kamp med tyrken

Snaphanen: Thomas Jefferson ejede ikke en koran, fordi han ville konvertere, men for at studere fjendens tankeverden. I stærk kontrast til vor tids politikere, kan man roligt sige:

We took the liberty to make some inquiries concerning the Grounds of their pretentions to make war upon Nations who had done them no Injury, and observed that we considered all mankind as our friends who had done us no wrong, nor had given us any provocation.

The Ambassador answered us that it was founded on the Laws of their Prophet,1 that it was written in their Koran, that all nations who should not have acknowledged their authority were sinners, that it was their right and duty to make war upon them wherever they could be found, and to make slaves of all they could take as Prisoners, and that every Musselman who should be slain in battle was sure to go to Paradise. American Commissioners to John Jay, 28 March 1786.