For Danmark forlyder der ingenting, men for Sverige er der et sidste hĂ„b: Tomas TobĂ© (M): âVi mĂ„ste hitta en lagstiftning som Ă€r rimligâ
Lars Hedegaard. Det er 9. april
og dermed 79 Ă„r siden, Danmark blev besat at den nazistiske voldsmagt.
Siden har vi fÄet nye besÊttere, og som dengang anbefaler de ledende politiske partier tilpasning til de nye realiteter og forfÞlger enhver, der ikke kan indse storheden i nyordningen. Mange fortvivler og mener, at Danmark er tabt.
SĂ„dan kunne det ogsĂ„ se ud, da 88,8 pct. af vĂŠlgerne mĂždte op ved folketingsvalget den 23. marts 1943 â og stort set stemte pĂ„ de sĂŠdvanlige partier, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale.
Godt et Ă„r senere â i juni-juli 1944 â rejste en enig kĂžbenhavnsk befolkning sig til modstand og tvang tyskernes terrorkorps, Schalburgkorpset, vĂŠk fra gaderne. Allerede forinden var folk holdt op med at lytte til politikerne, men fulgte alle opfordringer fra Danmarks FrihedsrĂ„d.
Der er nemlig en ting, man skal huske: “Den offentlige mening” er ikke udtryk for, hvad folk mener, men for den mening, som de vover eller har mulighed for at udtrykke offentligt. Hvad der gĂ„r for sig mand til mand og kvinde til kvinde er noget ganske andet.
Det vil vore dages samarbejdspolitikere og vÊrnemagere ogsÄ komme til at opleve en dag.
Jeg hĂŠfter min sĂŠrlig ved denne sĂŠtning: “Det vil vore dages samarbejdspolitikere og vĂŠrnemagere ogsĂ„ komme til at opleve en dag”
Jo fĂžr denne dag kommer, des bedre.
Man ser det ganske tydelig rundt omkr i Danmark. Hadet til politikerne og den dÞmmende og udÞvende magt bliver stÞrre og stÞrre. Derfor er noget ganske andet, hvad der gÄr for sig mand til mand og kvinde til kvinde.
Godt aegte dansker ikke glemmer hvad socialister gjorde den gang.
Det var dengang som aktuelt ogsÄ sÄledes LANGT DE FLESTE nominelt borgerlige handlede. Ikke mindevÊrdigt, ej heller til at glemme.