31
maj
Seneste opdatering: 31/5-19 kl. 0554
2 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“Markedet er et skånselsløst folkeuniversitet”

“Når pengekassen er tom, når socialchecken ikke længere ankommer i 170 svenske ghettoer, så er det sandhedens time for Sverige.” Sådan omtrent falder nationaløkonomen Jenseviks ord midt i videoen (min. 10:15), hvor den begynder at handle om hvad den store pædagog ‘virkeligheden’, vil gøre ved alle svenskere ret snart. Og  det er bare at vente lidt endnu.

Jeg har ventet på den siden jeg begyndte at skrive om dette for tyve år siden, og den kommer nærmere og nærmere, flere og flere indsigtsfulde mennesker i Sverige, ser det samme som jeg så i år 2001. Om ikke så længe, er jeg ikke ekstrem længere, jeg vil befinde mig blandt slapperne i et  stadig mere ekstreme omgivelser.  Jeg har hele tiden været den gyldne middelvej, hvilket vil komme bag på nogle. Ekstremisterne har hele tiden siddet i Sveriges Riksdag. Og i Folketinget og Stortinget, naturligvis. Disse har bare ikke haft de svenske tåbers format.

Ulrik Høy: Oh, mangfoldighed

 “I Danmark støttes de venstreorienterede medier af venstreorienterede partier”

De fleste journalister bekender sig til fænomenet “mangfoldighed”, og hvad er så det? Det er et gemmested for kujoner. Skrev jeg “de fleste journalister”? Det er da alle journalister. Jeg har aldrig mødt nogen, der ikke går ind for mangfoldighed og tolerance og humanisme og frisind og andre bolsjefarvede plusord.

Engang kom chefredaktør Jørgen Schleimann hen til mig og prikkede mig i brystbenet: “Du er ikke frisindet!”. Nej, fy for satan da, svarede jeg spontant og vendte omkring. Det hændte på Weekendavisen, hvor han selv var skyld i miséren og havde ansat mig på trods af journalisternes protest.

Da det forlød, at Schleimann nu igen gik sine egne veje og var på vej til at ansætte en person – eller skal vi sige “personage” – der hverken havde en journalistisk uddannelse eller bekendte sig til Slædehundenes Fællesskab (SF), så nedlagde de protest.

En flink journalist på avisen sørgede for at meddele en flink kollega på Det Fri Aktuelt, at Weekendavisen var i færd med at ansætte en kulturredaktør, der “færdedes i kredsen omkring Søren Krarup”, og sortere og mere reaktionært og nationalistisk kunne det ikke være. Jeg kom faktisk på forsiden med forbryderfoto og det hele.

Bl.a. derfor trak ansættelsen ud, og Schleimann og jeg mødtes til så det ene og så det andet diskretionære møde ude i byen, for på bladet kunne vi ikke ses. Ikke i det lyserøde og halvt kulturradikale, Berlingske bladhus. Det ville være en provokation.

På et tidspunkt sagde jeg til Schleimann: “Ved du hvad, jeg har slet ikke lyst til at komme ind til de røvhuller”, hvilket Schleimann venligt afviste med et “nænænæ”. Tålmodighed.

Hvordan det kunne gå godt, og jeg alligevel blev ansat? Fordi Jørgen Schleimann var en Donald Trump-type med fabelagtig intelligens og prægtigt affejende brutalitet i debatten. Den hidtidige kulturredaktør havde sagt op i lutter sarthed mod den facon og fik snart ansættelse i bedemøllen på Rådhuspladsen.

En freelancer og skribent på “Evangelisk sidebemærkning” forlod også avisen i protest mod den højrenationale hr. Høy, og det var en lettelse, for så kunne jeg selv prædike det, der skulle prædikes på skift med Niels Højlund, der var mangfoldigheden selv, når ellers ihukommes, at mangfoldigheden også dengang befandt sig til venstre for midten.

I dag bestyrer hans mangfoldige datter, Gertrud Højlund, en ny version af “Højlunds forsamlingshus”, og det er da så sødt og genetisk kodet, at man bliver helt øm om hjertet. Jojo, Højlunds forsamlingshus er et journalistisk typehus med en mild flavour af sharia og politisk korrekthed, for man skal jo være med på noderne. Burka og tildækkede kvinder, det er da fint, det er mangfoldigt, og spørgsmålet er vel, om Gertrud Højlund overhovedet kunne få ansættelse i dansk presse uden kujonernes feltråb, mangfoldighed.

Ja, og så holdt jeg snart op med at skrive ledere i Weekendavisen, for som Schleimann begyndte at sige: “Det mener VI ikke!”. Hvem er “vi”, spurgte jeg forsigtigt. “Det er mig”, svarede solkongen Schleimann, og hvis det ikke er frisindet og mangfoldigt, så skal jeg have mine skolepenge retur.

Bortset fra det går det jo godt. Det fryder mig voldsomt, at Donald Trump kom til magten. Han har banet vejen for det store opgør med pressens magthavere, så Trump er til stor inspiration i den vestlige verden. Knap så meget i Danmark, hvor de venstreorienterede medier støttes af venstreorienterede partier. Er der andet? Over 50 mio. kr. tilflyder årligt JP/Politikens Hus i statsstøtte, så det er dansk hyggekorruption a la carte.

Gudskelov har vi fået et væld af digitale medier; det formelig bobler og syder af ukorrekte meninger, og det er den ægte mangfoldighed.

Velkommen herhid!

Fortsat god valgkamp!

Dagbog 16

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

2 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Tim Pallis
Tim Pallis
4 years ago

Hvor er det pragtfuld at læse Ulrik Høy hver dag. Jeg er allerede helt høj af det og hooked på hver mangfoldig sætning. Nu forstår jeg, hvorfor jeg holdt op at læse Weekendavisen. Der manglede noget. Og så er han vild med Trump – det er jeg også. Derfor har jeg opdaget, at visse steder blandt gamle bekendte er jeg ikke rigtig i kridthuset længere. Jeg arbejdede på Det kongelige Bibliotek i 33 år. Der var mange ældre piger dér, som fulgte i slædehundenes fodspor. Da jeg en dag luftede min lille hund og sagde, at Martin Krasnik ikke var… Read more »

René B. Hansen
René B. Hansen
4 years ago

Fornøjeligt at læse. Tak for endnu et godt indlæg.

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x