Er vi nået dertil, hvor Europa ikke længere kan reddes?

Af Jens Graae

De første muslimer, der kom til Danmark, kaldte vi gæstearbejdere. Det var tyrkiske arbejdere, der hovedsagelig kom i 60’erne. Jeg husker ikke hvor stor en succes de var, men hovedindtrykket var positivt. Måske var det årsagen til at oliesheikerne fik øjnene op for de europæiske muligheder. De stod nemlig med det problem, at deres befolkninger voksede med hidtil uset hastighed.

Yom Kippur krigen var en anden faktor, idet ydmygelsen ved det arabiske nederlag overfor Israel skulle hævnes. Det gjorde oliesheikerne ved at lukke for oliehanerne i 1973 til Israels allierede, nemlig Europa og USA. Hvis de igen skulle åbne op for olien skulle Europa være villig til at modtage, beskæftige og uddanne nordafrikanske borgere.

Det var på det tidspunkt en dansk minister kom tilbage fra et møde i Mellemøsten og højlydt og begejstret annoncerede at olien igen ville flyde til rimelige priser. At der samtidigt var åbnet op for uanede mængder af indvandrere, en aftale der løbende blev udbygget gennem mange senere aftaler med muslimske ledere. Disse aftaler blev af politikerne og journalisterne kraftigt nedtonet eller ofte helt fortiet overfor de europæiske befolkninger.

Magtsyge er grundlæggende i al politik

Den madding som oliesheikerne havde udlagt for at hævne sig og for at spare deres egne oliepenge var ret simpel. De vidste naturligvis, at de europæiske politikere var magtsyge, en fremherskende sygdom i den branche. Magtsygen ville europæerne i første omgang få tilgodeset gennem oprettelsen af Den Europæiske Union (EU), hvor det af italienere udarbejdede manifest i 1941 både var kommunistisk og antikatolsk inspireret.

De vesteuropæiske politikeres grådighed efter magt var imidlertid meget større og derfor tilbød oliesheikerne efterhånden hele Nordafrika som del af en større handelsunion. Selvfølgelig hoppede de europæiske politikere på den ”limpind”. Og her finder vi så noget af grunden til de mange muslimer der bevæger sig over Middelhavet, formentlig støttet af oliesheikerne, som igennem deres hjælper, som hedder Soros, informerer muslimerne om deres muligheder i Europa og finansierer den sikre del af deres transport over Middelhavet. Ved ankomsten til Europa støttes muslimerne af venstreorienterede politikere. Her må vi desværre tilføje, at utroligt mange borgerlige politikere er hoppet på den samme ”limpind”.

Her ser man måske virksomhederne danne baggrund i formodet håb om at få andel i de handelsmæssige muligheder eller måske er det endda dem der presser de borgerlige politikere. Men jagten på kunder og kapital går langt videre.

Den økonomiske verdensmagt kan måske nås via hele Afrika?

Når europæiske statsministre skriver under på en Marrakesh Aftale, så er det en aftale som med tiden vil få stor politisk betydning. Desværre har ingen ansvarlig politiker gjort sig den ulejlighed at fortælle os, hvad hensigten er. Det er den samme situation vi har haft med alle de politiske aftaler med Afrika. Det, vi kan være sikre på, er at det alt sammen er noget, der skaber menneskelige problemer. Aftalerne med muslimerne i Mellemøsten og Nordafrika har hverken været uden problemer eller omkostninger. Indvandringerne har kostet utrolige summer. Og nu inkluderer Marrakesh Aftalen også endnu større afrikanske områder.

Tror nogen, at et sådant nyt økonomisk eventyr bliver billigere for almindelige mennesker i Europa. Kan vi overhovedet tro på, at almindelige mennesker får fordele af politiske eventyr af den art. Og hertil skal vi så lægge FN’s egen forudsigelse på 2 milliarder flere afrikanere allerede i 2050. EU har som bekendt lavet beregninger for, hvor mange indvandrere hvert enkelt europæisk land kan modtage. Det er antagelig koordineret med FN. Jeg skal undlade at komme med en opremsning, men kun omtale Danmark, som i henhold til EU skal kunne modtage 32 millioner indvandrere udover den bestående befolkning. Hvordan EU kan udsende den type beregninger er en gåde.

Hvad er det muslimerne vil?

Der kan næppe være tvivl om, at de muslimske ledere ønsker at overtage og beherske Europa. Presset på de europæiske grænser vil blive øget voldsomt inden år 2050. Årsagen er ret simpel. Muslimerne ønsker ikke at dele den rige kage, som de åbenbart tror at Europa udgør, med hele det afrikanske kontinent. Den muslimske erobring af Europa kan derfor tænkes at blive gennemført ved et forsøg på at opnå et muslimsk flertal i Europa inden 2050, hvis de skal komme resten af det afrikanske kontinent i forkøbet.

Det er måske her på sin plads at henvise til, at oliemilliardærernes hjælper, Soros, stadig færger muslimer over Middelhavet, men nu på den måde at hans skibe færger folk over i nærheden af europæisk område og her sætter dem ombord i gummibåde. Herfra kan de let finde i land. Og bemærk så, at EU stiller sig til rådighed med fordeling af disse mennesker til forskellige stater. Kan vi stadig tro på, at EU vil hindre eller bremse tilstrømningen af indvandrere til Europa. Hvor er Frontex henne?

At de nutidige europæiske politikere i EU tror, at det er dem, der kommer til at skumme fløden fra de muslimske lederes løfter om handel med Mellemøsten og måske med hele Afrika vil i år 2050 være en håbløs vittighed.

Kan europæerne gøre noget?

Hvis vi tager de negative briller på, så må vi som europæere nok erkende, at vi kun har få muligheder for at undgå en muslimsk besættelse af Europa. Det vil stille store krav til de europæiske befolkninger.

For det første skal befolkningerne i Europa på lovlig demokratisk vis fjerne de politikere, der udnytter, at de europæiske befolkninger er i færd med at uddø på grund af for lave fødselstal. De samme politikere ønsker ikke at hjælpe de etniske europæiske kvinder til at føde flere børn. Det kunne gennemføres ved økonomisk støtte til familierne. Det ubehagelige i de samme politikeres tankegang er, at de ønsker en udskiftning af befolkningerne. Da muslimerne er de fleste af de fremmede folkeslag i Europa, bliver det dem, der foretrækkes. At gå imod en sådan tankegang vil kræve fuldt stop for al indvandring. Det vil kræve fjernelse af en række uhensigtsmæssige konventioner at få reddet den etniske europæiske befolkning fra at komme i mindretal i deres egne lande og derefter blive udslettet for altid. Derpå må vi fjerne den falske socialistiske ide, at alle nationer er frit tilgængelige for indvandring. Disse nationer tilhører kun de befolkninger der har tilkæmpet sig ret til at bo i netop disse områder for årtusinder siden. Japanerne er i stand til at fastholde deres ret til deres land. Det kan vi etniske europæere også.

Kan man erobre Europas rigdomme?

Landene i Europa er kun velstående så længe de har en befolkning, som pligtskyldigt går på arbejde og passer deres job og uden at knurre betaler de ublu skatter regeringerne opkræver. Det er flittige og opfindsomme mennesker, der gør Europa rigt.

At erobre Europa er ikke ensbetydende med at erobre rigdom. Rigdom opstår i menneskers hjerner betinget af, at de samme mennesker lever i frihed og under demokratiske forhold. Endelig kræver det et kulturgrundlag, der er baseret på århundreders udvikling samt stolte traditioner, såvel historiske som nutidige. Det er altså ikke muligt at erobre den europæiske rigdom, fordi rigdommen findes i utallige hjerner. Fjerner man hjernerne enten ved at dræbe dem eller ved at lade dem uddø, så vil resultatet blive det samme, nemlig håbløs fattigdom.

EU drømmer om en topstyret befolkning uden et kulturgrundlag

EU har tilsyneladende den opfattelse at man kan skabe en multikulturel stat ud af ingenting. At sætte muslimer, der ifølge deres religion hader de vantro, sammen med et vantro folk som det europæiske er at blande ild og vand. Muslimernes religion hindrer dem i at lade sig integrere med andre folkeslag. Det er forsøgt i 50 år med store økonomiske ofre og stadig uden resultater, der er værd at nævne.

Muslimernes deltagelse i Europa er derfor kun et spørgsmål om at fremme deres egen kultur på bekostning af den europæiske kultur. Da den muslimske kultur er den mest aggressive, så er det ikke vanskeligt at udfinde facit af den kombination. Ikke engang EU vil kunne klare det problem på trods af, at de med alle midler synes at fremme en muslimsk invasion af Europa. Det er ikke vanskeligt at forudsige, at EU er dødfødt, såfremt de ikke får de europæiske folk med sig eller hvis de lader dem uddø med for få børnefødsler. Men det har EU’s politikere endnu ikke opfattet. De kommer heller aldrig til at herske over et muslims samfund af indlysende grunde.

Det drejer sig kun om børnefødsler

Det skulle efterhånden være ret indlysende, at det er kvinderne der skal redde den vestlige civilisation. Det er problemerne med børnefødslerne, der er afgørende. Som sædvanligt kan politikerne ikke finde ud af at løse et simpelt problem.

Da Salvini i Italien foreslog at de italienske kvinder skulle føde flere børn, resulterede det i noget der kunne minde om raserianfald og hån fra EU-ledere og de sædvanlige medløbere i de nationale regeringer. Jeg spørger kun stilfærdigt, om der er noget ondt i at redde en civilisation ved at lade den føde flere børn. For Danmarks vedkommende skulle det være ganske let for politikerne. De kan blot indlede med at sende muslimske mænd og kvinder i arbejde. Derved vil de spare mindst 30 milliarder kroner plus alt det løse med reduceret politiarbejde, reducerede omkostninger i retssystemet og færre bilafbrændinger mm.

Alle disse penge kunne politikerne udbetale til de etnisk danske kvinder, der får mere end to børn. Det vil mere end rigeligt udligne det tab i løn der vil blive resultatet af graviditet og senere børnepasning. Var der nogen der sagde noget om forskelsbehandling?

Forskelsbehandling har vi efterhånden haft nok af. Man kan komme til landet udefra og få alt det gratis, som etniske danskere skal arbejde hårdt for at få. Os med de almindelige lønninger kender problemerne. Vi ved udmærket, at alt det her er ukendt land for eliten i samfundet og politikerne.

Jeg er ret sikker på, at de danske politikere og deres efterhånden utallige rådgivere vil være rædselsslagne bare ved tanken om at redde vores etnisk danske civilisation gennem betalte børnefødsler. Dermed er de jo ikke politisk korrekte, men det må blive deres sag.

Jens Graae.