Af Jens Graae

1920’erne svarer til en vis grad økonomisk til nutidens Europa. Pengene var rigelige i USA og i flertallet af de vestlige lande. Der var høj cigarføring og festligheder overalt. Det bliver muligt at modtage radioudsendelser i Danmark i private hjem i ca. 1922. Det vækker stor interesse overalt. Tænk at man nu kunne høre musik og tale via en radioforbindelse. Charles Lindberg bliver berømt ved at flyve et ombygget fly fra USA til Paris i 1927.

Pengerigeligheden gjorde sig gældende lige til 1929, hvor den amerikanske børsskandale ruinerede millioner af mennesker overalt i verden. Mange rigmænd blev dengang fattige på en enkelt dag. I Danmark steg arbejdsløsheden for alvor i 1932, men der var ingen velfærd til at begrænse skaderne. Uden arbejde, ingen penge. Mange europæere lærte derfor sulten at kende, også danskere.

Det tyske folk fandt det uretfærdigt at skulle betale erstatningskravet efter 1. Verdenskrig, når de samtidig med afdrag på erstatningen skulle sulte. Sammen med Hitlers beskæftigelsesplaner styrkede det hans mulighed for at opnå diktatorisk magt og samtidigt muligheden for at nægte at betale de store erstatningskrav, som de allierede krævede. 30’verne var Hitlers store opgangstid indtil den tabte krig i 1945 heldigvis gjorde en ende på Det Tredje Rige, herunder en ende på de ufattelige grusomheder mod jøderne.

Er vi på vej mod et nyt helvede?

Nu er vi i Europa blevet ramt af et nyt dyk i økonomien og erhvervsaktiviteterne, men denne gang initieret af en Coronavirus, der udover beklageligt mange døde også kan koste dyrt i arbejdsløshed og fattigdom, måske som i 1929. Den nye situation kan betyde en ny farlig periode med politiske omvæltninger og det kan især ske, når nationalstaterne er svækkede af dårlig økonomi. Vi skal helst ikke genopleve at sygelige magthavere får tanker om at tiltage sig magt over økonomisk svækkede vestlige europæiske demokratier. Det er særligt nu, at europæerne skal værne om demokratiet og vores nationalstater, ellers bliver det hele taget fra os, næsten før vi aner det!

Nutidige politikere sælger nationalstaterne til tre magthavere

Den muslimske diktatorer:

Til gengæld for olieleverancer har de vesteuropæiske politikere siden 70’erne gennem en række traktater og aftaler og uden at orientere deres befolkninger behørigt, påtaget sig at overtage det muslimske fødselsoverskud i form af indvandrere. Forhold som den tyrkiske leder, Erdogan, sammen med andre diktatorer i de muslimske områder i Afrika og Mellemøsten mm. søger at udnytte til en langsom overtagelse af det europæiske område.

De superrige Globalister:

Globalisterne, de godt to hundrede rigeste forretningsfolk i verden, der menes at eje flere penge end omtrent alle verdens mennesker tilsammen og mener sig derfor i stand til at beherske verdenshandelen. Det synes at være deres opfattelse, at deres penge og deres industrielle kapacitet, herunder beherskelsen af og udvikling af militære systemer, giver dem industrielle, økonomiske og militære fortrin, der måske også kan omsættes til en politisk verdensmagt.

Corona-krisen skaber nye økonomiske muligheder for Globalisterne. Hvor de før krisen kun kunne få små rentebeløb for deres mange penge, så er de nu i en situation, hvor deres penge kan lånes ud til kriseramte stater, der nu må bøde en højere rente end før krisen. De rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere.

Den Europæiske Union (EU):

Flertallet af Vesteuropas nationalstaters politikere støtter indvandringen af muslimske folkeslag i modsætning til Østeuropas nationalstater, der ikke ønsker at bytte en sovjetisk besættelse med en tilsvarende muslimsk og derfor modsætter sig indvandringen. EU, der hårdnakket påstås at være en samlende kraft i Europa, støtter indvandringen og splitter derfor europæerne.

Det virker som om flertallet af de vesteuropæiske politikere, herunder også de danske politikere, bevidst forråder deres befolkninger under dække af, at de ikke kan fjerne nogle fortidige konventioner og derfor må støtte den muslimske indvandring. De samme politikere følger også EU og EU’s kommende nedbrydelse af de europæiske nationalstater og svigter også her deres egne befolkninger. Men det mærkeligste er dog, at kun begrænsede dele af de europæiske befolkninger har forståelsen af, hvad der er ved at ske.

Er Hitlers ”Lebensraum” det samme som ”Den Europæiske Union”?

Når jeg sammenligner Hitlers drømme med nutidens magthaveres drømme så synes de at være næsten de samme. Begge parter, såvel Hitler som i sin tid ønskede at opnå et tysk ”lebensraum” gennem en militær erobring af store dele af Europa, så ønsker nutidens europæiske politikere p.t. under ledelse af frau Merkel at skabe det samme Stortyskland som Hitler ville have, men som vi nu skal kalde EU. Det er jo ikke uden grund, at tyskerne har magten i Europa.

Vi kommer ikke uden om det tyske folks flid og evne til at tjene penge, en evne der også er kendetegnende for danskerne. Kraftigt støttet af Frankrig søger Tyskland denne gang magten gennem den smarte løsning, nemlig samarbejde med hovedparten af de europæiske nationale politikere og deres ledere.

Hitler valgte krigens og de uhyggelige udryddelsernes vej, medens vi nutidigt tilsyneladende ser hen imod et valg ad fredens vej, men selv med det mest optimistiske syn på fremtiden må vi forudse krigslignende tilstande, der uvægerligt opstår, når nationalstaterne i Europa skal nedlægges for at give plads til ”stormagten EU”.

Af netop den årsag søger EU at få oprettet en europahær, som EU kan lede. Den hær kan ikke beskytte Europa mod f.eks. Rusland. Det har vi NATO til. Vi kan også med ret stor sikkerhed sige, at en EU hær ikke vil blive brugt til at standse en indvandring af muslimer, men til at beskytte den. Europahæren synes derfor kun at kunne bruges til at nedkæmpe de nationalstater, der i den sidste ende skal have opløst deres grænser og underlægges EU. Det passer også til Hitlers drømmeverden.

Frankrig/Tysklands politiske skabelse af magtcentret EU eller måske ”Neuropa”

Vi hører stort set ikke ret meget fra EU udover at de langsomt overtager lovgivningen i samtlige medlemslande. Man kan vel sige, at indledningen til nedlæggelsen af nationalstaterne foregår i stilhed. Vi hører heller intet om politikernes sande hensigter med nationalstaterne, når medlemslandene ikke længere kan kalde sig nationalstater, men kun vil være områder uden lovgivningsmagt og dermed uden regeringsmagt.

Ser vi på Danmark, så har vi nu 15 parlamentsmedlemmer i EU af det samlede antal medlemmer på 705. Hvor meget indflydelse i EU tror de danske politikere vi kan opnå med 2,13% indflydelse. Hvorfor er et selvstændigt folk i et selvstændigt land igennem 1000 år hoppet med på nogle nutidige politikeres drømmeverden, der uvægerligt vil ende i vores lands opløsning og at et stolt etnisk dansk folk skal gå til grunde i en fransk- eller tysktalende kultur.

Et repræsentativt demokrati med et udemokratisk hul i bunden?

Det var i bystaten det oprindelige demokrati opstod. Det var rimelige små enheder, hvor alle stort set kendte hinanden. Det var følgelig let at samle folk til drøftelser eller særligt vigtige afgørelser. Efterhånden som større enheder i form af nationalstater voksede frem ændredes den demokratiske styreform igennem flere udviklingsforløb til det repræsentative demokrati. Ved denne demokratiform tager folket ikke del i de egentlige politiske beslutninger, men vælger kun de politiske beslutningstagere.

Kun ved yderst få lejligheder deltager folket i en direkte afstemning om et vigtigt politisk emne, men i nyere tid kun såfremt de politiske beslutningstagere har sandsynlighed for at afstemningen følger deres ideer.

Svagheden ved den bestående demokratiske styreform er derfor, at politikere, der overordnet er enige om en anden beslutning end den flertallet af deres befolkning ønsker, let kan gennemtrumfe deres hensigt ved at nægte folket retten til en afstemning. Det er bl.a. sket ved aftaler truffet mellem FN, EU og de arabiske stater, senest Marrakesh aftalen. Resultatet ser vi gennem en stadig strøm af indvandrere til Europa der måske kommer til at kulminere med yderligere indvandring af store dele af den sydligere afrikanske befolkning.

Sataniske Goebbels fordrejede også sandheden

For at sikre, at politiske beslutningstagere kan genvælges ved næste valg på trods af de aftaler, de har indgået henover hovedet på deres befolkninger, flytter man i valgperioden som nævnt fokus over på andre væsentlige forhold, f.eks. miljømæssige problemer, klimaproblemer mv. Disse emner er tilpas overbevisende og derfor fulgte befolkningerne villigt politikernes hensigt, nemlig at ”glemme” alt om f.eks. indvandringer og de afstemninger, som befolkningen i den forbindelse burde have haft adgang til. Befolkningen har tilsyneladende også glemt alt om at undlade at sætte vælgerkryds ved de beslutningstagere, der politisk fastholdt den øgede indvandring trods flertallet af befolkningen var modstandere af muslimsk indvandring.

Nye valgemner som f.eks. miljø og klima kunne narre en hel befolkning til at glemme deres egen overbevisning. Resterne af vores demokrati skulle nødigt ende i samme type propagandamaskine som det også lykkedes Goebbels at skabe. Han var god til at manipulere og snyde en hel befolkning.

Den politiske ret til nægte en folkeafstemning er i virkeligheden et hul i befolkningernes demokratiske rettigheder, som synes groft udnyttet af nutidige politikere. Politisk ærlighed er helt afgørende for at bibeholde et sundt demokrati. Enhver burde kunne se hvad der sker, hvis man politisk forsøger at vildføre en befolkning.

Hitlers Tyskland er et slående eksempel på de ulykker, det kan medføre. Det skulle vi dog kunne undgå i et demokratisk samfund, såfremt befolkningen formår at vælge rigtige politikere, der vil påvirke deres befolkning gennem en ærlig og sandfærdig politik og især undgår at propagandere eller manipulere uærligt for at skjule de afgørelser, som man ikke ønsker, at befolkningen skal få et nærmere kendskab til.

Jens Graae.

Se også The EU was HITLER’S idea and it proves Germany WON the Second World War, claims new book