Black man is washed whiter in China’s racist detergent advert (videotip: Margrethe)

af Henrik M. Jensen

I Jyllandsposten kunne man 29.3. under overskriften “Nu bliver der råbt efter folk med blå øjne i Kina” læse, at

“Da virussen først spredte sig fra Kina, blev asiater mål for racisme i Danmark og det øvrige Vesten. Nu hvor virussens udbredelse er ændret, ser man fremmedhad og frygt for udlændinge i Kina.”

Ordvalget er typisk for danske journalister. Når udlændinge bliver udsat for racisme i Kina, er der tale om “fremmedhad” og “frygt”. Og det er slemt nok.

Men når kinesere bliver udsat for fremmedhad og frygt i Danmark og Vesten, er der tale om “racisme”. Og racisme er ikke bare slemt, det er kriminelt og forkasteligt. Og racisme findes, hvis man skal tro Jyllandsposten og de fleste hjemlige medier, kun blandt de hvide i Vesten og aldrig hos f.eks. muhammedanere eller kinesere.

Fra universitet til mediehuse

Og således har det været, siden den neo-marxistiske Frankfurter-skole fra 60’erne begyndte at hærge universiteterne, hvor studenterne på især psykologi- og sociologistudierne blev optændt af den hellige ild og fik noget at kæmpe imod: Racismen hos det hvide herrefolk.

At de selv tilhørte dette folk, gled de let henover. Det er altid de andre, fattede de ikke.

Men lige som jura tilbage i 30’erne primært tiltrak borgerskabets småt begavede unge (i hvert fald hvis man skal tro jurist og stalinist Carl Madsen) så var det i 70’erne primært psykologi- og sociologistudiet, der tiltrak den samme gruppe.

Og i Frankfurterskolens tågede akademiske pølsesnak, som blev højeste mode i 70’erne, kunne forvirrede studenter finde et fast holdepunkt (jvf. Tim Pallis’ artikel Raceteorierne er tilbage,)

Efterhånden som årtierne gik, og de neomarxistiske studenter foretog deres lange march op gennem systemet og institutionerne, er myten om “den hvide mands racisme” nået vidt omkring og via den notorisk venstredrejede journalistuddannelse helt ud i højtalere og avisspalter.

Og sågar til den fordums national konservative Morgenavisen Jyllandsposten (engang blandt Århus-marxister kendt som “Morgenfascisten Jyllandspesten”).

JP’s racisme

Det var dengang. Nu ville øgenavnet “Morgenracisten” passe bedre, for den idé, som avisen advokerer for, “at kun hvide er racister”, er jo i sig selv racistisk!

Dertil kommer avisens tavshed om den kinesiske racisme, som bl.a. tydeligt kommer til udtryk i tegneserier bragt i Bildzeitung, men først offentliggjort ‘on-line’ på “App We Chat”, et medium som kontrolleres og censureres af det kinesiske kommunistparti.

Titlen på tegneserien, hvoraf vi ser et par billeder med en sort mand, som bliver smidt i affaldsspanden, fordi han ikke har båret beskyttelsesmaske, er “Illustreret håndbog i sortering af udenlandsk affald”.

Den kinesiske regering har kaldt kunstneren bagved “hjælpsom og nyttig”

Der er altså tale om en statslig styret racisme, og at Jyllandsposten tier om dette samtidig med, at de larmer op om hvides “racisme”, er pinligt og beskæmmende, men typisk for det venstredrejede segment omkring Rådhuspladsen, DR-byen, Frue Plads og Kartoffelrækkerne.