af Henrik M.Jensen

Efter 1945, da fascismen og dens tyske aflægger nationalsocialismen var nedkæmpet, blev disse ideologier af venstrefløjen gjort til kommunismens absolutte modsætning. Og det på trods af at Sovjet og det nationalsocialistiske Tyskland fra 1939 var allierede og sammen angreb Polen og dermed startede 2.verdenskrig. Og at udenrigsminister Molotov 10.april 1940 lykønskede den tyske regering med besættelsen af Danmark. Så vidt gik Stalins vasaller i Danmark ikke, men med Aksel Larsen i spidsen, lød der fra kommunisterne hård kritik af Tysklands modstandere, Storbritannien og Frankrig.

Da rædslerne i Tysklands KZ-lejre blev afsløret efter krigen, var det bekvemt for Sovjet og venstrefløjen at gøre den tyske fascisme og fascismen i det hele taget til et absolut onde og så samtidig dække over Sovjets egne KZ-lejre, hvor Stalin som Hitler skilte sig af med minoriteter og politiske modstandere og hentede gratis arbejdskraft til sine flyvske proijekter.

Men KZ-lejrenes uhyrligheder var ikke det eneste, der knyttede fascismen og kommunismen til hinanden.

Socialisten Mussolini

Mussolini blev født i 1883 og døbt Benito efter en mexicansk oprørsleder. Faderen var ateist og socialist, og sønnen fulgte i sporet og blev 1900 medlem af Det italienske socialistparti, hvor han gjorde karriere. I 1903 blev han udvist til Svejts, hvor han blev undervist i marxisme af en af Lenins medarbejdere og muligvis også mødte sit store forbillede Lenin selv. I 1908 stod han i spidsen for en strejke blandt landarbejdere, og fra 1910 var han redaktør af “Klassekampen” og nogle år senere partiavisen Avanti. Og han blev leder af partiafdelingen i den vigtige by Milano.

Bruddet

Da 1.verdenskrig brød ud, brød Mussolini med socialistpartiets pacifisme og gik ind for krig mod aksemagterne. Han var bange for, at Tyskland og Østrig, Italiens traditionelle fjende, skulle få for meget indflydelse. og det førte til hans eksklusion. Derefter udarbejdede han en alternativ socialistisk ideologi og grundlagde i 1921 Partito Nazionale Fascista, efter “Fasces”, som er tynde grene, der sammenbundet bliver stærke. Et symbol på den massebevægelse og efterfølgende magtovertagelse, som partiet arbejdede for. Og som nogle år senere blev en realitet stærkt inspireret af Lenins statskup i Rusland i 1917.

Mussolinis ideologi adskilte sig fra den kommunistiske ved at lade klassekampen afløse af et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejderbevægelse overvåget af et altdominerende parti. Og nationens interesser blev sat over internationalismen.

Disse og andre forskelle bliver ofte fremhævet, men her er nogle af de mange lighedspunkter mellem fascismer og kommunisme, som ofte bliver overset.:

Alt for staten

Alt for staten, intet mod staten og intet uden staten. Folket eksisterer ikke uden staten, som er endemålet, og partiet er blot redskabet, der skal overtage staten.

Staten skal have total kontrol over medierne og fagforeninger, og alle dele af samfundet skal undertvinges ideologien.

Midlet var paramilitære uniformerede kampforbund, som kontrollerede befolkningen, og i spidsen skulle stå en (helst) karismatisk fører. Samfundet skulle militariseres, og det voldelige budskab blev forherliget med støvler, skråremme, læderjakker osv., samme stil som de sovjetiske kommissærer førte sig frem med.
Og så var man naturligvis modstander af kirken og det borgerlige, parlamentariske demokrati og regnede sig til den revolutionære venstrefløj, men vel at mærke den rigtige venstrefløj
I 1919 meldte Mussolinis lærling, Hitler, sig ind i “Det tyske arbejderparti”, som han omdøbte til “Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti”.

Det gik også den anden vej

I slutningen af tyverne gjorde Stalin op med Trotsky og hans internationalistiske linje og lancerede begrebet “socialisme i ét land”, som i realiteten var udtryk for russisk nationalisme. Her nærmede kommunismen sig til fascismen.

I 1980’erne indførte Deng Hsiao Pingkapitalismen i det kommunistiske Kina under streng statskontrol, og dermed skabtes en stat, der lå tæt op ad Mussolinis korporative stat. Denne ville fryde sig over vore dages Kina og dets fører Xi.

Som et kuriosum kan det nævnes, at den danske maoist Scocozza (1935-2020) hed Benito efter – Mussolini!. Og således blev cirklen sluttet….

Anti hvad?

I 1932 grundlagde Tysklands stalinistiske KPD “Antifa” som en modvægt til nationalsocialisternes SA, efter i mange år at have brugt mere energi på at bekæmpe de tyske socialdemokrater. Men det var for sent, og denne første Antifa blev opløst allerede året efter.

I 60’erne blev Antifa atter vakt til live i Tyskland, og på det seneste har den fået en vis opblomstring i USA, mens den i Danmark pt. fører en hensygnende tilværelse.

Men af og til forsøger den danske Antifa at genoplive glade dage i 90’erne og nullerne, hvor “De autonome” førte sig frem med gadevold og tøj i fascismens farve: Sort.

Midlet er som dengang voldelige overfald og ulovlig overvågning og målet at true anderledes tænkende til ikke at tænke anderledes.

 Fascisme, som Antifa påstår at bekæmpe,  er en ideologi udsprunget af den kommunisme, de selv er rundet af.

Bevægelsen bruger det greb at gøre alle med en holdning til højre for SF og de Radikale til “fascister”, så antifaerne får en undskyldning for at bruge vold mod deres modstandere.

Det absurde er, at den fascisme, som Antifa påstår at bekæmpe, blot er en ideologi udsprunget af den kommunisme, som de selv er rundet af.

Forfatteren vil gerne have åbne kommentarer, så anonyme AFAer og Enhedskommunister kan vise, hvad de dur til. Jeg føjer ham indtil videre.