Av: Christian Skaug (Abdel Samad i København, september 2016 © Snaphanen.dk)
Politikerne har tilladt fremvæksten af ekstrem politisk islam i Europa, og nu vet de ikke hvordan de skal få bugt med monsteret, de selv har skabt, skriver Hamed Abdel-Samad efter islamterroren i Paris, Nice og Wien.
Det er i en artikkel publisert i den egyptiske avisen Al-Maqal og hos det marokkanske nyhedsnetstedet Al-Kanat, som MEMRI har offentliggjort oversatte uddrag fra, at den egyptisk-tyske skribent retter flammende kritik mot europæiske politikere for deres eftergivenhed og føjelighed overfor islam i tolerencens og den kulturelle pluralismes navn.
I Europa anno 2020 er vi altså i den paradoksale situation at en islamkritisk mand med rødder i et muslimsk land, som bedre end de fleste europæere forstår hvad der står på spil for vor verdensdel, henvender sig til offentligheden i traditionelt muslimske lande for at vise hvordan Europas sårbarhed for islam er et skrækeksempel.
Det er bare Frankrigs præsident og Østerrikes forbundskansler som vover at kritisere politisk islam og dens anfører, Tyrkiets præsident Erdogan, skriver Abdel-Samad. Resultatet er at politisk islam ødelægger Europa efter først at have ødelagt i sine traditionelle nærområder:
Political Islam, which destroyed the countries of the East and cast them into the darkness of ignorance, fanaticism, and civil and sectarian wars, has infiltrated Europe and is now attempting to impose its laws on the descendants of Voltaire, Immanuel Kant and Mozart.
I dagens Europa trues den som ikke underkaster sig islam:
After threatening to murder Salman Rushdie and murdering the cartoonists and employees at Charlie Hebdo, they have now slaughtered history teacher Samuel Paty on a main street [in a Paris suburb] because he showed his class the Charlie Hebdo cartoons to discuss with his students, both Muslim and non-Muslim, the topic of freedom of expression and its clash with the sentiments of Muslims in France.
Politisk islam er ikke interessert i frihed, skriver Abdel-Samad, bare i at påtvinge sine ideer og sin livsstil overalt hvor den færdes. Efter 25 år i Tyskland, hvor han nu er en kendt islamkritiker, indhentes han af islamismen. Det er ikke lenger muligt for ham at bevæge sig uden beskyttelse.
Here I am, living in prison in the heart of Europe, fearing for my life every day, because the Islamist monster reached this country [Germany] ahead of me, built its mosques and poisoned the minds of generations of Muslims who came to the West to escape their countries, which political Islam helped to destroy.
Mens han må passe på sig selv seg og frygter for sit liv, går salafister frit og ubekymret rundt og prædiker intolerence. Således svigter Europa sin egen historie:
the continent which paved the way to liberty by criticizing religion and patriarchal authority, [now] allows the Islamic Inquisition to return and rule over the writers, teachers and playwrights on its soil.
Europa har kapituleret for islam, fastslår han:
Europe’s failure in the war against Islamic terror is thus not only a [failure] in the field of security, but is an educational and cultural failure. Europe has surrendered.
Myndigheder i Europa spiller derfor på hold med organiserede islamister:
Instead of closing down the mosques that preach hatred and violence, it asks the Islamic organizations that support Erdoğan and the Muslim Brotherhood to formulate curricula for the Muslim pupils in the German and Austrian schools.
Europa risikerer at blive slugt af krokodillerne, mener artikelforfatteren. Han deler europæerne ind i tre grupper: venstrefolk med skyldfølelse over fortiden, hadefulle høyreradikale og indbilt tolerante apatikere i midten som lader de to førstnævnte grupper og islam slås indbyrdes. Hvordan kan europæiske politikere omfavne oplysningens fjender? spør han sig.
Voltaire and Kant are surely turning over in their graves when they see the politicians in their countries ignoring the proponents of freedom and enlightenment and embracing those who nurse hidden hatred for these values. They surely weep bitter tears at the sight of a beheaded teacher in a pool of his own blood on a Paris street.
Velstand, apati og naivitet bliver Europas bane, mener Abdel-Samad:
Wealth, apathy and a naïve understanding of tolerance have worn down the beautiful and unique continent of Europe, the last oasis of liberty, and it is [now] infiltrated by benighted rightists and besieged by illegal immigration.
Vi må alligevel fortsætte kampen mod politisk islam, konkluderer skribenten. I kampen mod det monster som er politiseret religion er, må vi lære både af Europas og vor egen historie, formaner han: Kulturer ødelegges ikke bare av angreb udefra, men også når de udhules indenfra, afslutter Abdel-Samad.
Ikke kun overfor islam – men der er sket en begyndende kapitulering overfor kommunismen der har inficeret vores samfund. Langsomt men sikkert forsvinder personlig frihed, privat ejendomsret og den røde stat vil utvivlsomt bruge tvang når folket ikke makker ret….Kina model 2.0 er kommer snart på det globale plan, hvis vi ikke snart siger fra! Vi befinder os meget tæt på at overskride grænsen, hvor der ikke længere er en mulighed for at vende tilbage.
“politisk islam” är inte i någon meningsfull mening skild från islam. Den som tror att det är en viktig distinktion i Västerlandet, bedrar sig. Samma sak med “islamism”. Det är islam lik förbannat. Det finns ingen reträttlinje mellan islam och “islamism” eller “politisk islam”; det är antingen eller. Islam hör inte alls hemma i Västerlandet.
Det viste sig at venstrefløjen ikke havde nogen ideologi, forkastede alt, fornægtede alt til fordel for islam, ikke for at gøre godt, men for at gøre ondt!
Spejdere er bydrenge og hjemmehjælpere hos ÆldreSagen, så et postorkester er et spejderorkester, der spiller Nissernes Vagtparade ved De gamles Hjem, et politiorkester et spejderorkester, der spiller i en halvleg i Idrætsparken og et DSB-orkester et jazzorkester som ungdoms- og kluborkester, se og hør Vestre Jazzværk.