27
dec
Seneste opdatering: 27/12-20 kl. 1822
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af: Lars Hedegaard

Det handler om suverænitet.  Kan man ikke udøve suverænitet, har man tabt den

Når man har hørt på Stine Bosses jammer over UK-EU-aftalen, er det en fornøjelse at læse at par fornuftige analyser af Storbritanniens endelige brud med Bruxelles. De står at læse i juleudgaven af det hæderværdige og alt andet end hysteriske britiske ugemagasin The Spectator.

Ifølge Robert Tombs, professor emeritus i historie ved universitetet i Cambridge, handlede det hele basalt set om suverænitet, hvilket Ursula von der Leyen også netop har bekræftet. De, der gik ind for medlemskab af EU, og som stadig gør det, afviser suverænitet som en meningsløs og forældet opfattelse i en verden styret af indbyrdes afhængighed. Men “de forløbne fire års, og måske især de seneste få dages, begivenheder burde få dem til at revidere deres opfattelse.”

Hvis Storbritannien havde bøjet sig for presset og sendt beslutningen om at forlade EU ud til en ny afstemning, ville landet være ophørt med at være en suveræn stat. Kan man ikke udøve suverænitet, har man tabt den. Det er i praksis den situation, som EU’s medlemslande befinder sig i – og måske især Grækenland, Irland og Italien, hvor folkeafstemninger er blevet tilsidesat. Det er næppe nogen tilfældighed, mener Robert Tombs, at præsident Macron ofte taler om “et suverænt Europa”.

EU’s mål var – som en imperialistisk magt i det nittende århundrede – at tvinge Storbritannien til at forblive i Unionens indflydelsessfære. Hvis den britiske regering havde accepteret det, måtte den opgive demokratiet, for “demokrati er meningsløst uden suverænitet”. Ligesom de ulykkelige grækere og italienere, ville briterne ikke længere kunne træffe politiske valg, som ikke var godkendt af EU. Som en tidligere britisk repræsentant i EU proklamerede i det britiske overhus: “Vi kan puste og pruste, men i den sidste ende, vil vi underkaste os.”

Men det var altså, hvad den britiske regering og det britiske folk nægtede at gøre.

Storbritannien har givetvis måttet give økonomiske indrømmelser, men det samme har EU måttet, så det ender nok med at gå lige op, skriver finanskommentatoren Matthew Lynn i samme nummer af The Economist. Storbritanniens fordel ved skilsmissen er, at landet nu slipper for at være underkastet Bruxelles’ bureaukratiske restriktioner, som har kvalt alt initiativ.

“Hvis noget var nyt, innovativt eller foretagsomt, fik EU det enten forbudt, brudt op eller bebyrdet med så mange omkostninger, at det var umuligt at starte nye virksomheder eller udvide de bestående.”

Vi vil nu, skriver Lynn, kunne omfavne nye teknologier, fra kunstig intelligens, til førerløse biler, flyvende taxaer og til laboratorie-fremstillet kød. Det vil tage tid, men når Storbritannien er befriet for EU’s reguleringer, vil landet støt distancere konkurrenter som Frankrig og Tyskland. Storbritannien vil blive mere innovativt, tiltrække mere kapital, og landets virksomheder vil kunne gribe markedsmuligheder hurtigere, end det ellers ville have været muligt.

Det er nok en gevinst, der er værd at have, og nu er den sikret, slutter Matthew Lynn.

Matthew Lynn Britain has won the biggest Brexit prize of all

EU-imperiets storhed og fald

Jeg har netop skrevet et opslag om skilsmisseaftalen mellem Storbritannien og EU. To britiske analytikere spår Det Forenede Kongerige en lysere og mere demokratisk fremtid end Unionen.

Hvis deres forudsigelser holder stik, må vi berede os på gentagne oprør mod Unionens enevælde. For uanset, hvor mægtig en statsdannelse kan forekomme, og hvor meget den kontrollerer den offentlige mening, vil den komme til kort, hvis undersåtterne ved, at der findes et alternativ i form af et land med frihed og fremgang.

Og når det forjættede land ligger lige på den anden side af Kanalen, bliver det svært for EU-imperialisterne at bevare begejstringen for deres projekt.

Det kan ende som med Sovjetunionen, der måtte bide i græsset, fordi folk hellere vil have det godt end skidt.

Se UK economy is set to storm ahead of France after Brexit transition and ‘will be 23% bigger than theirs by 2035’

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest
6 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Samuel af Ugglas
Samuel af Ugglas
1 year ago

Den allt avgörande fördelen måste väl ändå vara att britterna äntligen kan få lite styr på folkvandringen till och från England och förhoppningsvis förhindra “Rivers of blood”?

Felix Krull
Felix Krull
1 year ago

Det vil aldrig ske. Selv Nigel Farage er tilhænger af masseindvandring, han synes bare at indvandringen skal komme fra Commonwealth-lande i stedet for Østeuropa.

Morten - - -
Morten - - -
1 year ago

Altså, frigørelsen kan ikke simpelthen ske ved en folkeafstemning i Danmark. Med mindre den forudgås af en omgørelse af årtiers indoktrinering af de opvoksende generationer, og det er ikke klaret på 14 dage. Vi står nu med et ængsteligt befolkningsflertal, der ikke husker Danmarks selvstændighed, og frygter dét, en propaganda har kaldt “ensomhed”. Derfor går vejen frem gennem positiv påpegelse af mere attraktive alliancemuligheder end EU og Det Europæiske Projekt. Et sådan interessefællesskab er ved at danne sig mod nord, nu da den nyligt etableret fjernøstlige sammenslutning – i futurismen kaldet “Confucio” – yderligere presser Nordvesten. En konstellation bestående af… Read more »

Felix Krull
Felix Krull
1 year ago

Storbritannien har givetvis måttet give økonomiske indrømmelser, men det samme har EU måttet, så det ender nok med at gå lige op Mærkelig form for suverænitet. Hvis nu jeg fanger en indbrudstyv i mit hjem, ringer til politiet, og politiet bestemmer at formidle et kompromis, hvor tyven kun tager dit TV og din computer, men lader dig beholde smykker og smartphones, går det så lige O-P op? Problemet er at man har sammenblandet to forskellige politiske problemstillinger: Brexit og handelsaftaler. Brexit burde være foranstaltet dagen efter afstemningen – det kunne man have klaret med en lov i Underhuset der annullerede… Read more »

Arne Rud
Arne Rud
1 year ago

Den vestjyske Skoleordning er sognehuset som Ældre hjems Højskole, og forældreskolen i sognet som Unge hjems Højskole, der også er idræts- og hobbyskole efter almindelig skoletid.
Sognehuset ved Vor Frelsers og Zions Kirke har algang i Jyllands- og Spangsbjerggade med alsang og hjemlandstoner i frisk luft ved Kælkebakke og Søer i Vognsbøl Park, hvortil Esbjerg Ensembler også spiller i tider med indvandret pandatomi.

Arne Rud
Arne Rud
1 year ago

Sydjysk Universitetcenter i Ribe-Esbjerg, ser gerne et juridisk fakultet som en filial af Oxford Universitet.

6
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x