7
maj
Seneste opdatering: 7/5-21 kl. 1512
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

af Henrik M. Jensen

24.april kunne armeniere over hele verden endnu engang markere årsdagen for begyndelsen på det osmannisk/tyrkiske folkedrab, der varede fra 1915 til ca. 1924 og kostede 1,5 millioner armeniere livet.

Den amerikanske præsident benyttede samtidig lejligheden til at gøre dagen til officiel mindedag for folkedrabet, noget som for år tilbage var vedtaget i Kongressen, men altså først fra i år tiltrådt af regeringen.

En lang række lande i Europa og Amerika anerkender officielt folkedrabet, da det er særdeles veldokumenteret. Men i Tyrkiet og dets lydstat Aserbajdsjan benægter man de historiske kendsgerninger og har tilmed gjort det kriminelt at omtale massakrerne som folkedrab.

I 2017 har et flertal i det danske folketing kritiseret dette, men undladt at tage stilling til selve folkedrabet. Man vedtog også, at det ikke er Folketingets opgave at være dommer i historiske kontroverser.

Danske helte

Men et vigtigt bidrag er dog kommet fra Danmark: Da osmannerne/tyrkerne myrdede løs på forsvarsløse civile, gjorde Karen Jeppe (1876-1935) og Maria Jacobsen (1882-1962) en stor og uegennyttig indsats for de forsvarsløse civile, og derfor huskes og æres de den dag idag af armeniere over hele verden.

Forhindre folkedrabet kunne de naturligvis ikke, men med udfoldelse af stort personligt mod hjalp de så godt de kunne og var senere med til at dokumentere de tyrkiske overgreb.

Karen Jeppe har fået opstillet en mindesten i sin fødeby Gylling, men måske var det på tide at opkalde pladser efter dem og i det hele taget give de to helte mere plads i historiebøgerne – især de bøger, der bliver undervist efter i de tyrkiske skoler i Danmark.

De grå ulve

Da præsident Biden anerkendte 24.april som officiel mindedag i USA, kastede tyrkiske politikere, med Bahceli og Yildirim i spidsen, sig frådende over ham. De er ledere for hhv. MHP, et ultranationalistisk pantyrkisk parti, og “De grå ulve”, en militant terrororganisation, der fungerer som MHP’s væbnede arm, og naturligvis slutter de helhjertet op om Osmannerrigets massakrer på armenierne samt de 900.000 grækere og 700.000 assyrere (kristne syrere), der også blev ofre for den tyrkiske chauvinisme.

De Grå Ulve er meget aktive i Europa, især i Tyskland, hvor der menes at være ca. 18.000, og de har også støtter i Danmark. Hvis vi oversætter de tyske tal til danske forhold, kan der være op til 1000 i Danmark.
Den tyrkiske regering med Erdogan og hans udenrigsminister Cavucoglu i spidsen støtter åbenlyst bevægelsen,og det må formodes, at det også gælder for de ansatte på den tyrkiske ambassade på Rosbæksvej 15 i Hellerup.

Ulve i Danmark?

For fire år siden købte den tyrkiske ambassade det 100 år gamle palæ “Lille Amalienborg” på Dag Hammarskölds Allé på Østerbro. Sidenhen har den fine gamle bygning ligget øde hen og er ved at gå i forfald – som den tyrkiske økonomi.

Hvad er meningen?
Erdogan iværksætter for tiden fantasiprojekter som “tyrkisk månelanding”, og han buldrer med de pantyrkiske trommer for et muslimsk verdensherredømme med de tyrkiske folk som drivkraft – alt sammen for at tyrkerne skal glemme de sørgelige økonomiske realiteter.

Terrororganisationen “De grå ulve” er blevet forbudt i Frankrig, Østrig og Nederlandene, men Danmark er et lille liberalt land, der har svært ved at lukke dørene selv for åbenlyse svindelorganisationer, som Scientology, der er forbudt i bl.a. Tyskland.

Og de har kvitteret for gæstfriheden ved at gøre København til europæisk centrum for Scientology.

“De Grå ulve” er blevet forbudt i Frankrig, Østrig og Nederlandene. Er meningen med det tyrkiske køb af “Lille Amalienborg”, at København i fremtiden skal være hovedsæde for den europæiske afdeling af “De grå ulve”?

5 1 vote
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

3 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Finn A.Skov
Finn A.Skov
2 years ago

Henrik, har du ikke opdaget at historieløsheden her i Danmark er udbredt? “Det er ikke Folketingets opgave at være dommer i historiske kontroverser” Mig bekendt ,bruger man ellers megen tid på netop disse spørgsmål. Man udskammer Rusland, Israel og andre lande, hvor det ikke koster noget, men de store slyngelstater er fredet. Kræmmer mentaliteten i fri udfoldelse! “Erdugal” har udråbt sig selv som den nye Osmanniske hersker, og at skabe sig nye folkefjender, er et velkendt begreb for at skabe sig indre tilhængere. Tyrkiets rolle på verdensplan, er smuldrende, og hans forsøg på islamisering af samfundet er dømt til at… Read more »

Finn A.Skov
Finn A.Skov
2 years ago

Jeg fik ikke tilføjet, at fremmede magter ikke skal have adgang til at købe dansk jord.
De kan leje på åremål, og hvis de er obsternasige, kan man smide dem ud, hvad tyrkerne burde have været for længst.
Det burde man også for længst have gjort med tyrkisk finansierede moskeer.

Preben Nielsen
Preben Nielsen
2 years ago

Jeg er meget enig i det skrevne. Bemærk her, at der f.eks. var to pro-tyske nazipartier aktive i Sønderjylland op til Besættelsen begyndte. Det ene mere radikale NSDAP-N krævede grænsen ved Kongeåen, (der havde eksisteret til Genforeningen i 1920) genetableret med det samme. Det modtog penge fra Berlin, Det andet mere moderate Slesvigsk Parti under dyrlæge Jens Møller arbejdede for støtte autonomi for den tysk-talende befolkning i Sønderjylland. Begge disse partier var tolereret af Stauning-Munch-regeringen. Som kuriosum kan nævnes, at mens alle nazistiske organisationer i Tyskland blev opløst ved lov i maj 1945, skete det ikke med NSDAP-N i Danmark.… Read more »

3
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x