24
jul
Seneste opdatering: 14/8-21 kl. 1202
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Fotos © Snaphanen.dk, klik f. helskærm

“Accomplice to mass murder, and the brain behind an international terrorist network”

Sometimes life can be very strange. When I was eating lunch in my small basement flat in Oslo on July 22, 2011, I did not anticipate that in a few hours my country would be rocked by a brutal mass murder. And I certainly did not expect that these events would also turn every aspect of my own life upside down.

Suddenly and without warning, I was thrown into the epicenter of an international media storm. Less than two weeks later, I had evacuated my home and fled from Norway out of serious concerns for my safety. At this point, I was publicly accused of being a possible accomplice to mass murder, and the suggested brains behind an international terrorist network. If my life in the summer of 2011 had been the script for a film, it would have been rejected as being too improbable to happen in real life. Yet all of this did happen to me, plus a lot more. All because of the actions of a man I have never once met in my entire life, not even for a cup of coffee.

Peder og Tommy Robinson, Bruxelles 2012

Ten years later, things have calmed down somewhat. I have managed to reestablish a reasonably stable personal life. However, this is a new life in a new country.

I quietly moved back to Norway in 2017, to see whether it was possible for me to have a normal life there again. The answer was no. Three and a half years of applying for jobs turned out to be futile. I got no job whatsoever, not even as an unskilled laborer in factories, butcheries or the fishing industry. I applied for such jobs, too, not just for work in offices or shops.

In early 2021, I therefore decided to leave Norway again, for the second time in less than ten years. It is unlikely that I will return in the foreseeable future for anything other than short visits.

A decade of smears following the July 22 attacks by Anders Behring Breivik has left its mark. Norwegian media still publish new articles suggesting that I inspired mass murder. New comments are still being published on social media claiming that I have the blood of children on my hands. Not every month, fortunately, but from time to time.

Being quoted in Breivik’s confused compendium/manifesto is by far the greatest curse of my life. Nothing else even comes close. But perhaps it is possible to be cursed and blessed at the same time. I was also blessed with being surrounded by kind people. Both old friends and new friends alike.

I was homeless for some time. Friends in Denmark referred to me, only half-jokingly, as a political refugee from Norway. My first temporary home was with my friend Steen Raaschou in Copenhagen. He was exceptionally patient, and allowed me to occupy his sofa for months at a time. I also stayed for a while with professor emeritus Bent Jensen and his lovely Russian wife Tatjana. In the spring of 2012 I spent several months in the USA, and never lacked a bed to sleep in. My friend Ned May from Gates of Vienna helped me with this arrangement*. Not all of those who helped me probably want to be named. But they know who they are, and they have my gratitude.

In 2011, I had a part-time job in Oslo, working with young people suffering from autism. After the massive and extremely negative media focus on me in July and August of 2011, it was impossible for me to keep doing this job. Frankly, it was probably dangerous for me to even stay in my old flat. So I suddenly no longer had a job or steady income at the same time as I had to spend money on lawyers.

Peder med Lars Vilks da denne endnu havde et hjem, juni 2012

Yet the Middle East Forum (MEF) contacted me on their own accord and offered to pay my legal bills. I am eternally grateful for this, and thanked Dr. Daniel Pipes and others from the MEF properly later.

Not everything is bad. Far from it. Even some people who disagree with my views have shown me kindness. I have had many positive and joyful experiences since July 2011, and my life is improving in many ways.

Unfortunately, the negative experiences are also real. I really was homeless initially, and I did spend years without a job and in involuntary exile.

It continues to puzzle me how many people want to blame me for crimes which I played no part in. The justice system in Western countries is supposed to be based on individual responsibility. I have never stabbed anybody. But if I had done so, it would be entirely just to hold me responsible for my own actions.

However, a surprising number of people want to hold me responsible for actions which even the police say that I did not do. All because I wrote texts that were totally legal about real problems. Some of which were quoted without my knowledge or consent by a mentally disturbed man I have never met.

Ten years later, this still does not feel entirely just.

****************************

For første gang kan nogle af de tusinder af billeder fra Peders tid i Danmark bruges. Vi var landet rundt, vi var i Sverige flere gange – Peder mødte Wilders i Malmø og senere i København – vi var i Køln, Bruxelles, Berlin, Dresden og Wittenberg. Dertil mange jule- og nytårsaftener hos vores ven præsten i Tisvilde.

Han mødte mange ligesindede danskere, men de kan selv fortælle om det, hvis de vil. Han fandt kort sagt et miljø i Danmark, som han trængte til.  – Briller og rød kasket gik Peder med i de første måneder i København af frygt for at blive genkendt. (Steen)

Se også Thomas Nydahl Politisk semestertystnad. Fjordmans tillbakablickande text og Gates of Vienna Danish Days. To muslimer kræver i dag i VG at “terrorideologen Fjordman retsforfølges.”

5 7 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

8 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
H.nielse
H.nielse
2 years ago

Fredløs som Tommy Robinson…

Jan Ulrik Friis
Jan Ulrik Friis
2 years ago

Den dag Breivik lukkes ud af fængslet findes det norske folk ikke længere på norsk jord, Norge vil være et nyt Libanon, kun langt værre da alle voldsmænd og resterne af Islamisk Stat har søgt sig til Norden, Norges oliepenge vil være forsvundet i klankriminalitet, det gør Norges oliepenge allerede nu forsvinder i ond islamisk immigration. Breivik vil slet ikke ud af fængslet, men skal ud, tvivlsomt om han vil overleve en eneste dag i frihed, som sidste nordmand på norsk jord. Peder Jensen har fået en forsmag på hvordan det er at være flygtning, for en nordmand ingen hjælp… Read more »

Den Nervøse
Den Nervøse
2 years ago

Endnu et offer for Breivik forbrydelse!

Margrethe
Margrethe
2 years ago

Kom ikke og påstå, at venstrefløjserne ikke hæger om vores gamle traditioner. De har fået genindført en gammel tradition med at blive dømt fredløs.

Den form for afstraffelse har så fået den lille tvist, at det ikke er den traditionelle kongemagt eller kirke, der fælder dommen. Det er den nye erstatningsreligion Godhedstyranniet, og dets præsteskab, som har tilranet sig definitionsretten og magten til at dømme levende, såvel som døde(slaveri og al anden ondskab, vi har opfundet)

Det kan kun ende godt alt sammen…

Last edited 2 years ago by Margrethe
Santor
Santor
2 years ago
Reply to  Margrethe

Yup, og heksejagt er også blevet en fritidsbeskæftigelse venstrefløjen ynder at udleve i den traditionelle udgave. De behøver intet offer eller beviser for at forfølge uskyldige for indbildte forbrydelser.

Marina
Marina
2 years ago

Skal det ikke med, at Peder Jensen i en lang periode gik til modangreb, og at Snaphanen bragte artikler med voldsomt provokerende overskrifter som fx ”Er Breivik den nye Muhammed?” eller lignende? For nok havde han venner men overførte de ikke deres egne aggressioner til Peder Jensens sag, og skadede det ham ikke mere end det gavnede ham? Den danske ambassadør i Norge var også tæt på at være provokerende, da han indpakket i mange lag diplomatisk vat forleden i Deadline bebudede forandringer i de norskes syn på egne reaktioner efter 22. juli. Det kommer vel til at tage endnu… Read more »

Arne Rud
Arne Rud
2 years ago

En skibsklokke er miljø- og klimavenlig hos Søens Folk, der er bosat med et stedtillæg ved skib, sogn og skole, hvor røgalarmer er lovpligtige i alle sømandshjem, li’ som i Skåne, Halland og Blekinge, der også havde de bedste sømandssange med hjemlandstoner her til lands.

frank mathiesen
frank mathiesen
2 years ago

En forfærdelig historie..
To spørgsmål melder sig ihvertfald for mig. Det første er at Danskerne har utrolig travlt med at fordømme hvordan Øst-Europæere, Russere, Kinesere etc. behandler deres borgere; Danskere/Nordmænd er da ikke ikke en døjt bedre…
Kan ikke rigtig forstå – og så kan jeg godt alligevel – hvor er de sædvanlige skrighalse når det gælder muslimerne d.v.s. Institut for menneskerettigheder, Jacob McManga o.lign. henne i denne sag..

8
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x