Paul Weston: Politikernes virkelige motiver

Årets ord

af Henrik M. Jensen

Siden middelalderen, da de arabiske hære angreb Romerriget, gjorde Middelhavet usikkert og blev en akut trussel mod Europa, har vi kaldt den religion, som styrede araberne, “Muhamedanismen”.

For vanen tro opkaldtes religionen efter stifteren, som kristendom efter Kristus, buddhisme efter Buddha, konfucianisme efter Kungfutse, manikæisme efter Mani osv.

Og derfor muhammedanisme efter Muhammed, et navn som holdt sig gennem mange hundrede år

Muhamedaneren forsvandt

Men den muhammedanske folkevandring til Europa fra 70’erne og frem, gjorde, at muhammedanerne begyndte at stille de krav, som arabere altid har stillet: Gør plads for de arabiske og muhammedanske herrefolk, deres sprog og kultur!

Ansporet af Khomeiny, det muslimske broderskab samt hjemlige religionshistorikere som Jørgen Bæk Simonsen, Tim Jensen, Garbi Schmith og Mikael Rothstein, krævede også herboende muhamedanere, at den gode gamle muhamedanisme skulle omdøbes til dens arabiske navn “islam”, og at dens udøvere skulle hedde “muslimer”.

Og straks lagde de politisk korrekte sig fladt, “muhamedaneren” blev afskaffet og erstattet af den arabiske “muslim”.

Og vendte tilbage

Men for på den ene side ikke at underlægge sig arabiske chauvinister og deres danske håndlangere, og på den anden side ikke at fortsætte med et middelalderligt udtryk, der kan virke lidt støvet, foreslår vi at ændre ordet for islam/muhamedanisme til “muhammedisme”, og dens udøvere til

“Muhammedist” – årets ord.

Og ordet kan bøjes: En muhammedist – flere muhammedister.

Så er alle forhåbentligt glade – især muhammedisterne!