Rosengård, Malmø,© Snaphanen.dk, (klik for helskærm)

Af Helena Edlund

Stadig flere mennesker med økonomiske muligheder vælger at forlade usikkerheden i Sverige.

White flight har fået en national dimension i Sverige. Men når de der har økonomi og muligheder for det, forlader landet, og de andre bliver – hvordan bliver landet så?

Filmen «Flugten fra New York» havde premiere i 1981 med Kurt Russell i hovedrollen som Snake Plissken. Filmen udspiller sig i et (dengang) fremtidigt New York, hvor Manhattan var blevet forvandlet til et gigantisk fængsel for tre millioner amerikanere. Historien består i at Air Force One bliver udsat for et terrorangreb og styrter ind på Manhattan med USAs president om bord. Fangen Snake Plissken får derefter opgaven at redde præsidenten – fra en ø som det er umuligt at flygte fra …

Fyrre år efter premieren stiller jeg mig spørgsmålet om Sverige er i færd med at blive en national ekvivalent til filmens Manhattan – og om det, i stilhed, er en flugt fra Sverige som er i støbeskeen.

Hvor er sikkerheden?

Et tema er blevet blevet mere og mere almindeligt i diskussionerne mellem venner i de sidste ti år: sikkerhed. Hvilke boligområder er trygge? Hvilke skoler tør du at lade børnene gå på? Over tid har problemerne ændret sig. Hvilke steder er fortsat relativt trygge? Skal man slå sig sammen med ligesindede og starte et kollektiv? Er det i det hele taget muligt at bo i Sverige – og hvis ikke, hvor skal man tage hen ..? Jeg har set venner sælge alt hvad de ejer, tage børnene med sig og flytte til Spanien, Portugal, Ungarn, USA eller Finland.

Indtil relativt nylig foregik alle sådanne diskussioner i private fora, da alle forsøg på at tage sagen op mere officielt, hurtigt blev mødt med et racist-stempel eller en anklage om at være konspirationsteoretiker. Sverige var trygt, blev vi fortalt. Ja, faktum var at Sverige aldrig havde været tryggere! blev det hævdet. At vore egne erfaringer sagde noget helt andet, var irrelevant.

Men så kom undersøgelserne – om voldtægtsmændenes baggrund, om ungdomsrøverierne, om bandekriminaliteten, om den øgede utryghed – og så skete der noget mærkeligt! Omtrent samtidig med at forbrydelsene begyndte at berøre artister, programledere, forretningsmænd og politikere, fik vi pludselig lov til at være bange. Da måtte vi indrømme at forbrydelsene eksisterede og at risikoen for at blive et forbrydelsesoffer faktisk var noget man måtte regne med, for de som boede i Sverige, ejede ting som nogen andre ville have …

Erhvervslivledere emigrerer

Nu har flugten fra Sverige fundet vejen helt til Expressens ledersider. Under overskriften Näringslivstoppen: «Brottsligheten fick mig att lämna Sverige» interviewes to anonyme entreprenører og bedriftsledere. En av dem bor i Sverige, den anden har i stedet valgt at emigrere med familien. Årsagen? Risikoen for at blive udsat for kriminalitet i Sverige. Hans kolleger og venner overvejer at gøre det samme.

Expressen kaller dem Anders og Robert. Anders havde ikke tænkt så meget på sin private sikkerhed før et bestyrelsesmedlem i hans selskab foreslog en sikkerhedsgennemgang for hele familien. Da Anders fik vagtselskabets resultater at se, blev han bekymret. Der blev peget på faren for såkalte mikrokidnapninger – hurtige processer hvor børn bliver trukket ind i en bil og forældrene afkræves løsepenge over telefon. Mange vælger at betale i stedet for at kontakte politiet.

– De här säkerhetsbolagen lever så klart i viss mån på att skrämma upp folk. Men i efterhand har det slagit mig att den utveckling av kriminaliteten som de målade upp i sina scenarier – vad gäller exempelvis ökade skjutningar – faktiskt har blivit verklighet, sier Anders til Expressen.

Han skaffede politialarm og byggede et sikkerhedsrum, et såkaldt panic room, i lejligheden. Han informerede lærerne ved skolen om truslen mod børnene og forsøgte at få en beskyttet identitet, men siden han ikke havde modtaget nogen konkrete trusler, fik han afslag. Så registrerede han sig på en kontoradresse – noget som er kriminelt i Sverige …

– Det förvånade mig att det inte gick att dölja sina uppgifter i adressregistret. I Sverige kan man ju få så mycket information. Det är enkelt att ta reda på var man bor, det är enkelt att få ut ritningar. Det blir rena smörgåsbordet för kriminella

Men vagtselskabets analyse indeholdt også en anbefaling:

«Med tanke på utvecklingen i landet rekommenderar vi alla som kan att flytta från Sverige.»

I dag bor Anders med familien i et land ved Middelhavet. Klimaet er bedre, sikkerheden højere og straffene strængere. Børnene er trygge på skolen, og familien er trygge hjemme. De vil ikke flytte tilbage.

Bliver i Sverige – men er bange

Robert bor fortsat i Sverige, men de sidste to uger har der været to indbrud i den lille gade hvor han bor. At husejerne har installeret alarmer og overvågingskamera, gør ingen forskel; tyvene går bare raskt ind og tager det de vil have.

Robert siger til Expressen at han ikke har planer om at forlade Sverige, men at han er bange. En af hans bekendte blev kidnappet i en garage, en anden blev røvet på vej hjem fra en restaurant, en tredje blev frastjålet sit ur mens han havde et våben rettet imod sig. For at reducere risikoen, har Robert lukket sin Facebook og Instagram-konto. Han leaser sin bil, er holdt op med at gå med ur og modtager alle leverancer på kontoret i stedet for hjemme.

– En person som jag känner blev rånad på sin bil i hemmet när barnen var där. Det är jätteotäckt att tänka vad en sådan sak kan göra med en 9-årings syn på livet, sier Robert.

Et sikkerhedsselskab besøger hans villa flere ganger om dagen. Robert sammenligner sin situation med den som nogen af hans venner er i – venner som bor i ‘gated communities’ og med bevæbnede vagter som i Latin-Amerika …

Det er selvsagt fortsat muligt at bo relativt trygt i Sverige, hvis man tilpasser sig de nye forhold og – fremfor alt – hvis man har godt råd. Alle som har økonomiske muligheder til at bosætte sig i et trygt område, som har råd til at ansætte et vagtselskab og kan ordne sine børns sikkerhed, kan få en tryg hverdag i Sverige.

De som bliver tilbage

Men alle de andre, da? Flertallet kan ikke gøre som Anders og Robert, og et stort antal svensker er derfor blevet fanger i sine egne boligområder – når beboersammensætningen ændres, og dermed også trygheden, flytter de som har økonomisk mulighed til det, til områder hvor situationen er bedre. Det er white flight på svensk, og det kan ses i statistikken for Malmö og Stockholm.

Jeg har selv gjort noget lignende – fem gange. Men de som ikke har økonomiske midler for det, forbliver, og er tvunget til at bo i nabolag som langsomt forvandles til Snake Plisskens Manhattan. De har ikke noget andet valg end at holde op med at gå ud, prøve at «gå under radaren», og fortsætte med at sende deres børn  til skoler hvor de blir seksuelt misbrugt eller mobbet for sit svenske udseende.

I interviewet med Expressen fortæller Anders at han blev vred da han fulgte den svenske debat om røveribølgen mod de rige, og så hvordan højtstående riksdagsmedlemmer gjorde nar av folks frygt for at blive røvet.

– Det här är en dålig samhällstrend. Det börjar kanske med brott mot de allra rikaste. Men det stannar inte där. Det kommer att drabba alla, sier Anders.

Men Anders tar fejl. Alle er allerede ramt! Sverige er langsomt men sikkert i færd med at blive et land hvor de med økonomiske muskler enten forlader landet eller går sammen i stærkt bevogtede enklaver. Andre må få det bedste ud af situationen de befinder sig i, og slet og ret akceptere at vold og kriminalitet er en del af hverdagen. De har nemlig ikke noget andet valg end at blive et ufrivilligt bytte for de kriminelles hærgninger.

… og de som rejser

Men hvordan vil Sverige udvikle sig når de vigtigste skattebetalere forlader landet? Anders siger til Expressen at han har betalt over 75 millioner svenske kroner i skat i løpet af de sidste fem år i Sverige. Hans penge må Sverige klare seg uden nu – og Anders fortæller at han har mange bekendte som forbereder sig på at tage den samme rejse, væk fra Sverige. For hver entreprenør som slutter, forsvinder skattepenge og investeringer i både bedrifter og til private formål. Det er tale om gigantiske pengesummer.

Et par af mine egne venner tog familien og to virksomheter med sig og flyttede til Spanien. Før de satte sig i bilen og tog afsted, lavede de et interview med lokalavisen og forklarede at hovedårsagen til flytingen var døtrenes sikkerhed. Men de virkelig store finanshajer vil ikke skrive nogen oprørte debatindlæg i aviserne, de vil bare forsvinde, siger Anders.

– Man behöver inte ta mer än en halv öl innan frågorna kommer. De frågar hur det är att flytta från Sverige. Hur det är att sköta bolaget från ett annat land. Många är genuint oroliga. Entreprenörer klagar aldrig. De hittar lösningar. Den här gruppen kommer inte att skriva några debattartiklar i tidningarna. Om det blir tillräckligt illa kommer de bara att sticka. Tyvärr tror jag att vi är på väg dit.

Når den dag kommer, vil Sverige være som Malmö – byen som i et tiår har været præget af at skattebetalerne forlader byen og flytter til de mindre kommunene rundt om, mens bidragsmodtagerne flytter ind eller bliver. Malmö by er i dag afhængig af at få tilskud fra andre kommuner med over fem milliarder i året for ikke at gå konkurs.

Men hvem skal Sverige henvende sig til når alle som kan forlader landet, er rejst, og har taget skattepengene med sig? Når white flight ikke længere er et fænomen for kommunerne, men for nationen? Når Sverige er blevet forvandlet til Snake Plisskens Manhattan? For den dag kan komme hurtigere end vi vil tro, og da er forvandlingen til en failed state fuldført.

Fordansket af Snaphanen

Se også Helena Edlund:Svenske forskere: Vaksinepass fører til et kontrollsamfunn og må stoppes