8
apr
Seneste opdatering: 11/4-22 kl. 2305
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

“Jeg vil leve. Jeg er ikke engang 40 år”

Den 18 december sidste år fortalte Sidse Kærsgaard her om det bivirkningsmareridt hun har gennemlevet, siden hun fik sine Corona ‘vacciner.’ (Hun beskriver dem mere indgående end i denne korte video).

Hun havde skrevet det på Facebook, men det blev straks slettet. Big tech sletter al oplysning om bivirkninger, der ikke flugter med medicinalindustriens. Hvorfor? ville en hæderlig presse spørge dem, men det gør den vestlige presse ikke og heller ej den danske, af den enkle grund, at den er mere uhæderlig end de fleste kan forestille sig. Den nasser på tidligere opbygget tillid.

Nu er der dukket et par videos op med Sidse Kærsgaard, der trodser sin sygdom med sin retfærdighedssans. Hun forstår ikke, at bla. hendes engament i forræderisk mainstreampolitik, har invalideret hende, men mindre kan også gøre det. Nu viser hun sit mod og sin modstand ved at sætte sine sidste kræfter ind for sandhed og retfærdighed imod myndighederne.

Det er måske derfor, det indtil videre er lykkedes at tyste ofrene for vaccineeksperimentet sådan ned. Blev denne video vist i TV-Avisen, ville det være slut med medicinske eksperimenter på befolkningen øjeblikkeligt. Hendes parti, Enhedslisten, vil ikke engang vide af hende. Sådan behandler danske politikere og danske medier ofrene for det medicinske eksperiment, de stadig prøver at påtvinge befolkningen. Det er en krigserklæring fra de myndigheder, vi engang havde tillid til. – Se også Sendt i rullestol af Pfizer.

Danmark er spydspidsnation i World Economic Forums  plan

Danmark blev i starten af 2018 juridisk bindende spydspidsnation for World Economic Forum. Det fremgår af en pressemeddelelse på World Economic Forums hjemmeside den 25. januar 2018.

Pressemeddelelsen har overskriften ‘Denmark Partners with World Economic Forum in Pursuit of Innovative SDG Strategies‘. SDG står for “Sustainable Development Goals” med reference til FN’s Verdensmål.

Den 25. januar 2018 underskrev daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU) med World Economic Forum.

“Under the terms of the MoU, Denmark’s Ministry of Foreign Affairs will second a senior adviser to the Forum’s offices in New York City”

Partnerskabet mellem DK og WEF omfatter bl.a., at Udenrigsministeriet udstationerer en seniorrådgiver til World Economic Forums kontorer i New York City.

World Economic Forum betragter tilsyneladende Danmark som en god model for det samfund, som de ønsker at udbrede globalt.

“The Nordic countries have pioneered a social and governance model that reconciles growth and dynamism with equality and social peace.”

Det er min vurdering, at Danmark er nøje udvalgt til at være foregangsland i den globale implementering af totalitarisme og teknokrati, da vi formentlig er det mest autoritetstro folk i verden bedøvet af falsk lykke, ignorante medier og magtliderlige politikere. Det er uklart, om Lars Løkke var klar over World Economic Forums dystre intention, da han underskrev dokumentet, ligesom det er uklart, hvor mange fadøl vores daværende statsminister havde drukket, inden han bandt os til bidske vuf fra WEF, som måske også kan omfatte store brøl af beordringer med gigantisk økonomisk power bag.

Under alle omstændigheder ser det ud til at være fuldstændig ligegyldigt, om man er blå, rød eller grøn politiker i Danmark i dag. Det er den samme totalitære, teknokratiske politik, der bliver forsøgt gennemført under dække af, at fjernelsen af vores frihedsrettigheder som borgere eller virksomheder er nødvendige for at beskytte hinanden mod covid-19, klimakatastrofer eller andre forfærdeligheder. Dermed kommer de personer eller virksomheder, der insisterer på gammeldags frihed til at fremstå som decideret ondskabsfulde, og sådan er der jo ingen, der ønsker at blive opfattet. Derfor underkaster vi os den våbengjorte humanisme, solidaritet og biosikkerhed – autoritetstro og systemafhængige som de fleste af os er.

Af Per Brændgård – Med venlig tilladelse fra Newspeek


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.