5
jul
Seneste opdatering: 5/7-22 kl. 1556
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Beskyttelse mod “car-jihad” i form af lastbiler var opstillet ved alle strategiske steder pĂĄ ruten i København, ofte flere og med trailere. Her er det krydset Frederiksgade-Bredgade nær ved Amalienborg. Et særpræget syn Frederiksstaden ikke er vant til. Portræt af “multikulturen.” (foto privat)

Trump har ret, men hvad hjælper det?

Af Lars Hedegaard

Beviserne valgsvindel i november 2020 bliver ved med at hobe sig op

Det ville være synd at sige, at mit opslag om Trump, som gassen er ved at gå af, har vakt den store begejstring. Flere har reageret ved at erklære deres fortsatte opbakning til den tidligere præsident. Jeg støtter ham også, men det kan han være ligeglad med, for jeg har ikke stemmeret i USA. Desuden drejer sagen sig ikke om, hvem man har sympati for, men om hvem der kan vinde præsidentvalget i 2024. Det betyder først og fremmest: Hvem har de bedste evner til at modstå den valgsvindel, som demokraterne uden tvivl vil forsøge sig med – ligesom de med held gjorde i 2020? I politik som i andre af livets forhold gælder det ikke om at have ret, men om at få ret, og det har Trump ikke været god til.

Beviserne på den valgsvindel, der sikrede Joe Biden sejren i november 2020, bliver ved med at hobe sig op – og de demokratisk-styrede medier bliver ved med at negligere dem. Som med én mund bedyrer de uafladeligt, at der ingen beviser findes, og at folk, der påstår noget andet, er utilregnelige for ikke at sige forbryderiske og en trussel mod demokratiet.

Stalinistisk skueproces skal borttrylle sandheden

Tag nu den stalinistiske skueproces i Kongressen, der går under navnet 6. januar-undersøgelsen. Ligesom de berygtede Moskva-processer i 1938 er formålet ikke at finde frem til nogen sandhed, men at udradere modstandere og kritikere af Biden-regimet, nærmere bestemt Donald Trump og enhver, der har støttet ham. De skal hænges ud, fyres fra deres stillinger og helst sættes i fængsel. Vidneudsagnene er ikke værd at tage alvorligt, fordi ingen har lov til at krydsforhøre vidnerne eller præsentere andre oplysninger end dem, som de demokratiske inkvisitorer og deres republikanske medsammensvorne Trump-hadere vil have frem. Ligesom da Stalin udrensede sine formodede modstandere, optræder 6. januar-komitteen både som anklager og dommer.

Formålet med dette skandaløse anslag mod retsstaten er bl.a. at borttrylle sandheden om valgsvindelen i 2020 og hænge kritikere ud på en sådan måde, at ingen længere vil vove at anfægte den demokratiske fortælling om Joe Bidens eventyrlige sejr.

Det er dog ikke alle, der retter ind. En af dem er Mollie Hemingway, som er redaktør af det i konservative kredse indflydelsesrige medie, The Federalist. Hun har netop gjort opmærksom på noget af det, der var galt med 2020-valget: Manglende opsyn med stemmesedler, manglende muligheder for at overvåge stemmeoptællingen, fejlbehæftede lister over stemmeberettigede, adgang for ikke-stemmeberettigede til at stemme. Hertil kommer den faktiske privatovertagelse af afstemningsstederne via grupper finansieret af Mark Zuckerberg. Han donerede næsten 450 millioner dollars, der gik til opsætning af ubevogtede stemmebokse i såkaldte svingstater og ”høst” af stemmer. Flere uafhængige analytikere har konkluderet, at Zuckerbergs indblanding bestemte udfaldet af et præsidentvalg, der blev afgjort af 43.000 stemmer i tre stater.

Blandt disse stater var Georgia, hvor det nu er fastslået, at der blev afgivet over 12.000 ulovlige stemmer – flere end de 11.779 stemmer, der skilte Joe Biden fra Donald Trump.

Trump har altså al mulig grund til at klage over, at demokraterne snød sig til sejren, ligesom det burde bekymre også europæiske politikere og medier, at USA er på vej til at blive et ét-parti-diktatur, der ikke skyr noget middel til at holde sig ved magten.

Trumps overmod fik ham til at undervurdere sine fjender

Men tilbage til Trumps eventuelle kandidatur i 2024. Der kan næppe herske tvivl om, at han har handlet ubesindigt ved overhovedet at indkalde til massedemonstration den 6. januar 2021 – og det i en ophidset situation, hvor der var al mulig udsigt til, at forløbet ville komme ud af kontrol. Det er uforståeligt, at han ikke indså, hvilket våben han dermed forærede sine fjender.

Alt tyder også på, at hans kampagnestab reagerede for svagt og for sent, da det længe før valget stod klart, at de demokratiske magthavere i flere afgørende stater uden lovgrundlag havde ændret valgreglerne med henblik på at berøve Trump sejren. Trump synes simpelthen ikke at have gennemtænkt situationen endsige lagt en plan for at komme valgsvindlerne i forkøbet.

Det er udtryk for en politisk karakterbrist og for et overmod, der fik ham til at undervurdere sine modstandere. Intet tyder pĂĄ, at han er blevet klogere i mellemtiden.

På kirkegården står der en gravsten med indskriften. ”Han havde ret” – hvilket altså ikke hjalp den afdøde, mens han levede.

3.3 3 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

7 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Nielsen
Nielsen
1 year ago

Det hjælper ikke en skid. Det vil aldrig bringe de døde tilbage. Det eneste gode ved søren brostrøms og mette forræderiksens overgreb pĂĄ danmarks befolkning. er at vi nu ved at vi skal forsvare os mod myndigheder, uanset hvordan de ser ud. Jeg for mit vedkommende vil rĂĄde til at forsvare dig mod fjernsynet og radioen. Og komputeren og mobiltelefonen. Og den næste løgn. Som vil være “regeringen ved bedst hvorfor tror du ellers at vi har en regeringschef?

Bastardo
Bastardo
1 year ago
Reply to  Nielsen

“Jeg er jeres statsminister. I må stole på mig”.
Ja, tænk, det sagde hun virkelig! I direkte TV fra folketingssalen.

Rasmus Modsat
Rasmus Modsat
1 year ago
Reply to  Nielsen

Trump har uden tvivl ret. I et eller andet.Det har langt de fleste, men det vi i fremtiden skal forsvare os imod, kan blive en regeringschef, der nægter at forlade posten selvom et valg siger, at hun skal. Lige nu gider hun dĂĄrligt nok reagere pĂĄ den kendsgerning, at et støtteparti hævder at ville vælte regeringen, hvis der ikke udskrives valg. Regeringschefens ministre har, over en kam, heller ikke tænkt sig at svare pĂĄ Minkkommissionens spørgsmĂĄl. Aldrig før i mit liv har jeg set mage til magtfuldkommenhed hos en statsminister og det store spørgsmĂĄl bliver som sagt, om hun ogsĂĄ… Read more »

Vesten uddør 2025
Vesten uddør 2025
1 year ago

Mette Frederiksen har fjernet den sidste rest af tillid til systemet. Nu behøver vi ikke at være i tvivl længere, regeringen er ikke til for dig, regeringen er ikke din ven. Hun har totalt ændret den holdning mange trods alt havde tidligere, at regering og myndigheder i langt de fleste tilfælde handlede på et legitimt og lovligt grundlag.

Anders
Anders
1 year ago

Hvis europæerne ønsker mindre korruption, større personlig frihed, hæderlige og relevante politikere, så søg til Rusland, hvor fremtidsperspektiverne er gode.
Eller bliv i EUSSR under skiftende korrumperede narrehatte.

Robert V. Henriksen
Robert V. Henriksen
1 year ago
Reply to  Anders

Hedegaard har ret i meget, men i sidste afsnit
virker han lidt bagklog. Hvad har republikanerne
vidst om Zuckerbergs transaktioner, og om
forberedelserne til valgsvindel? Det véd vi
vel ikke. Og Trump kan være blevet modarbejdet
af både FBI, CIA og Pentagon mv. Vi véd jo
ikke hvor vidt udbredt demokraternes komplot
var. Men Hedegaard har ret i at det begynder
at se sort ud for demokratiet i USA.

Peder Pedersen
Peder Pedersen
1 year ago
Reply to  Anders

Jamen, Rusland er da bestemt stedet, hvor enhver frihedselskende vil ønske at bo! Adskillige hvide sydafrikanske farmere har valgt Rusland som deres fremtidige fædreland. Ikke fordi de er vilde med smagen af magthavernes lort, men for ikke at blive slĂĄet ihjel af hævntørstige sorte. Pest eller kolera…

7
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x