Af Lars Hedegaard

Vi kan lige så godt begynde at overveje det. Hvad skal vi gøre, når vi har tabt? For det er jo virkeligheden. Vi har ingen magtmidler til at modstå de kræfter, der systematisk arbejder på at underminere de vestlige nationalstater: de gigantiske og magtsyge tech-selskaber og deres socialistiske allierede, globalisterne med deres konstante klimapræk, som skal bruges til at berøve os enhver frihed og erstatte den med det, man i USA er begyndt at kalde ”den administrative stat” ledet af et kinesisk-inspireret centralt bureaukrati, der fortæller os, hvad vi skal tænke, og hvordan vi skal leve.

Vi har allerede set generalprøven i form af covid-restriktioner, som savnede ethvert videnskabeligt grundlag og kun tjente til, at magthaverne kunne spille med musklerne. Det næste bliver klima-restriktionerne, der bliver langt mere indgribende og vil føre os lukt ind i totalitarismen.

For at få os til at opgive friheden udbreder medierne og universiteterne en ideologi, der skal få os til at betragte racisme, hvide mænd, mangel på transkønnethed og homoseksualitet og tidligere tiders europæiske kolonialisme og slavehandel som vore største udfordringer ud over klimaet. Samtidig med, at Kinas kommunistiske parti er i færd med at opbygge et globalt kolonirige af et omfang, verden aldrig før har oplevet. (Se Mark Levins rapport.)

Kan demokrater dæmme op for totalitarister?

Lad os være realistiske. Det forekommer usandsynligt, at vesterlændinge ad demokratisk vej – altså gennem politisk handling – kan dæmme op for de totalitære kræfter, der styrer Silicon Valley, Wall Street, EU, Verdenssundhedsorganisationen og WEF, som er stedet, hvor man udklækker lovende, yngre politikere, der skal administrere den globalistiske dagsorden.

Der bliver stadig talt om den republikanske ”bølge” ved det amerikanske midtvejsvalg den 8. november, som man håber vil gøre op med det demokratiske partis systematiske ødelæggelse af landet, men det ser mere og mere usandsynligt ud, for få indser til fulde, hvad der er ved at ske.

Måske vil der være lommer af modstand, hvor frihedselskende borgere organiserer sig og opbygger deres egne institutioner som erstatning for den nationalstat, der er gået til grunde. Et eksempel er flere af de republikansk ledede stater i USA, som har besluttet at gå deres egen vej og byde den korrupte Biden-administration trods. Det er nok det bedste, vi kan håbe på.

P.S.: Jeg bliver ved med at stemme på Nye Borgerlige, for jeg håber på, at jeg tager fejl.