26
nov
Seneste opdatering: 26/11-22 kl. 1811
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Herkulespavillionen © Snaphanen.dk, klik f. helskærm

Af Lars Hedegaard

Det hører til kapitalismens væsen, at virksomheder konkurrerer om at tilbyde det bedste og billigste produkt og dermed vinde markedsandele og øge profitten. Sådan er det meningen, at systemet skal fungere, og hvis det ikke gør, er der noget galt.

Nu står vi imidlertid over for et ganske nyt fænomen, nemlig gigantvirksomheder – også kaldet oligopoler – der er så velbeslåede, at profit ikke bliver deres vigtigste drivkraft, men som i stedet prøver at knuse andre virksomheder af ideologiske grunde. Fænomenet – som vi kunne kalde post-kapitalismen – bliver tydeligt demonstreret i forbindelse med Elon Musks overtagelse af Twitter.

Musks overtagelse vakte et voldsomt postyr, fordi den ukonventionelle multimilliardær havde signaleret, at han ikke var bange for at sige sin mening, som i flere tilfælde ikke flugtede med den venstredrejede fortælling, der udbredes af alt hvad der kan krybe og gå af Big Tech, Big Media og storkapitalen. Og værre endnu: Han er begyndt at åbne Twitter for personer, hvis konti var blevet lukket, fordi de mente noget andet end inderkredsen i det demokratiske parti.

I onsdags spurgte Musk Twitters brugere, om han skulle tilbyde en ”generel amnesti” for suspenderede brugere, forudsat at de ikke havde begået lovovertrædelser eller befattet sig med spam. Det vil sige, at han ville åbne Twitter for ytringsfriheden.

72 pct. svarede ja, og Musk meddelte derefter, at ”amnestien begynder næste uge”.
Det er lige præcis, hvad de forenede magthavere frygter allermest, for deres magt beror på, at de kan kontrollere meningsdannelsen og lukke munden på kritikere.

Gode råd er dyre, og verdensherskerne er allerede ved at forberede deres modoffensiv.

I en kommentar i New York Times meddeler den tidligere Twitter-ansatte Yoel Roth, at Twitter risikerer at blive smidt ud af Apples og Googles app stores, hvis Musk ikke overholder retningslinjerne. Eller sagt på en anden måde, der bliver lukket, hvis Twitter giver plads for afvigende meninger. Det vil ifølge Roth blive en katastrofe for Twitter, fordi det vil gøre det svært for milliarder af potentielle brugere at benytte sig af Twitters tjenester. Apple og Google er allerede i gang med overvejelserne, skriver Roth.

Men nu er Elon Musk tilfældigvis verdens rigeste mand, og det bliver svært at knække ham.

Den konservative kommentator Liz Wheeler har opfordret Musk til at lave sin egen telefon, hvis Apple og Google smider ham ud. Halvdelen af landet ville glæde sig over at slippe for dem, og en lille smartphone skulle være en smal sag for en mand, der bygger Mars-raketter, skriver Wheeler.
I går svarede Musk: ”Jeg håber sandelig ikke, at det kommer så vidt, men, ja, hvis der ikke er andet valg, vil jeg lave en alternativ telefon.”

Musk er kendt for at lade handling følge på ord, og så kan de jo se, hvor sjovt det bliver at miste halvdelen af deres marked, hvis de vælger at yppe kiv med ham.

Elon Musk ryster Den Dybe Stat

Ifølge Fox News overvejer Elon Musk at fortælle offentligheden, hvad der førte til Twitters beslutning om at begrave historier, som venstrefløjen ikke ville have frem. Det gælder bl.a. sagen om Hunter Bidens computer, hvis indhold dokumenterede Biden-klanens korruption og udsalg af amerikanske interesser til fremmede diktaturstater. Skandalen kom frem i New York Post få uger før præsidentvalget i 2020, men Twitter og andre Big Tech-selskaber samt næsten hele den øvrige presse valgte at fortie den, fordi den kunne skade Joe Bidens valgchancer.

I dag må selv mainstream-medierne indrømme, at New York Posts historie var sand. Det er meget belejligt sket umiddelbart efter, at det lykkedes demokraterne at afvende et katastrofalt nederlag ved midtvejsvalget.

Hvis Musk gør alvor af at lægge dokumenterne på bordet, vil det kunne fremkalde rystelser i hele det politiske system. Måske får vi så at vide, om Twitter selv fandt på at censurere Biden-historien, eller om det skete efter opfordring eller ordre fra aktører i Den Dybe Stat – det vil sige de egentlige magthavere, som aldrig er på valg.

Mark Zuckerberg har allerede indrømmet, at Facebook kvalte skandalen efter opfordring af FBI, der fortalte ham, at der var tale om “russisk desinformation”.

Har FBI sagt det samme til Twitter og de øvrige Big Tech-selskaber og medierne? Og hvem styrer FBI og bruger det føderale politi som en slags amerikansk Stasi mod politiske modstandere?

Uanset hvad Musk beslutter sig til, har det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus meddelt, at det vil arrangere høringer, når det formelt overtager lederskabet i januar.

4.2 5 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

7 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Uden sandhed går ethvert rige til grunde
Uden sandhed går ethvert rige til grunde
1 year ago

Alt er endnu ikke håbløst. I USA lykkedes det republikanerne
at vinde kongressen, og Musk ophæver Twitter censuren. I Iran
er et stort oprør i gang, og måske et regimeskifte. I Holland er
der omfattende protester mod den grønne, dvs. den røde omstilling.
Nede i Italien har rødfascisterne lidt et valgnederlag. Og selv
svenskerne har opdaget at de er blevet fyldt med løgn om ind-
vandringen. Danskerne er så småt begyndt at forstå det . Og nu
er co2 og corona-hysteriet afsløret. Miraklernes tid er måske
ikke helt forbi?

Dansk olie og naturgas under konkurs
Dansk olie og naturgas under konkurs
1 year ago

Nu Børge nævner valgsvindel, citater fra valgaftenen:”Socialdemokratiet står til dårligste valg i 100 år”. Senere på aftenen:”Socialdemokratiet får bedste valg i mere end 20 år”. Ligner det et mønster vi kender fra fx. USA? Der foregik massiv valgsvindel i de sene aftentimer i Danmark.

Preben M.Jacobsen
Preben M.Jacobsen
1 year ago

Valgsvindel.

Det anvendte Computerudstyr/programmer til stemmeoptælling på valgdagen 1. nov. 2022 blev leveret fra samme venezuelanske leverandør som socialisterne i USA krævede skulle anvendes og nøjagtig under samme tendens i Danmark fik socialisterne forbavsende og helt uventet pludselig mange stemmer umiddelbart før valghandlingen lukkede. Og ja gù svindles der fordi det socialistiske gen overalt på Jorden vil magten, koste hvad det vil – med alle midler også ulovlige, er magten først i hus er det for altid, derefter arbejdes ihærdigt på at opløse resterene “demokrati”.

Vicktor Børge
Vicktor Børge
1 year ago

Personligt kender jeg ikke til valgsnyd, men jeg ved, vi har en statsminister, der brød grundloven og et folketing, der ikke vil stille hende til ansvar. Samme statsminister og hendes lejesvende har slettet interne smsèr, der kan documentere ulovlighederne i et væk – alt dette på trods af at ALLE telefonselskaber SKAL gemme al kommunikation i 5 år. Konklusion: vi har altså en regering, der åbenlyst er korrupt, hvis fangearme rækker helt ud i telefonselskaberne og politiet – dernæst et folketing, der accepterer den åbenlyse korruption. Samme folketing var fyr og flamme, da Støjberg forhindrede pædofiles afgang til mindreårige. Taget… Read more »

Vicktor Børge
Vicktor Børge
1 year ago

HR. Hedegaard, spring ned fra den høje hest og fortæl de dødelige undermennesker, hvorfor der ikke findes valgsnyd i Danmark!!!

ino
ino
1 year ago
Reply to  Vicktor Børge

Der sker ikke valgfusk i Danmark fordi danskerne som helhed er ordentlige, retskafne mennesker der hader snyd. Dertil kommer at de valgtilforordnede altid arbejder to og to sammen, og de to tilhører ikke samme parti. Stemmeoptællinger sker åbenlyst og kontrolleres åbenlyst. Kender du til valgfusk, skal du selvfølgelig klage over det.

Vicktor Børge
Vicktor Børge
1 year ago
Reply to  ino

Så hvad sker der hvis, der sidder en fra enhedslisten og en fra socialdemokratiet sammen og det vælter ind med Nye borgerlige stemmer, eller værre Stram Kurs stemmer – deres lokale mandat er i forvejen presset og det er deres levebrød?

7
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x