18
feb
Seneste opdatering: 18/2-23 kl. 1509
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Et blik ind i Sveriges fremtid

Robert Hannah er assyrier, dvs. kristen fra det oprindelige Mesopotamien. En kristen lomme i lutter muslimske omgivelser. Han er medlem af Riksdagen og født i Gøteborg. Der er omkring 150.000 ‘syrianer’ i Sverige og deres ‘hovedstad’ i Sverige er Södertälje, som de helt dominerer. De er statsløse og grundlæggende flygtet fra islam, og nu er de Sveriges næststørste indvandrergruppe.

Riksdagen har ironisk nok i 2018 via FN opfordret Tyrkiet til at anerkende dem som oprindeligt folk i Tyrkiet, “fordi de siden 600 tallet har været forfulgt af islam.” Ironisk fordi dette nu i tiltagende grad er blevet  svenskernes situation i Sverige. En omhyggeligt anlagt katastrofe er ved at få klare konturer.

Svenskere – den største minoritet i Sverige

De kommer til at være et af flere folk i Sverige, det største i en overskuelig fremtid. En minoritet, men den største minoritet. Det er det, som de svenskere der her taler, har lært af Robert Hannah, som i høj grad har fundet ud af, hvordan assyrier med enkle midler skal opnå magt og indflydelse i det afsvenskede Sverige.

“Hør hvordan Hannah taler til sit folk,” som han omtaler assyrierne. Den konkurrence fra andre folkeslag, er svenskerne  helt frivilligt kastet ind i siden 1975, nok tid til at protestere, skulle man mene, men det blev forhindret af meningselitens censur af fri debat og almindelig demokratisk skik.

Det er nu den virkelighed, det ikke nytter at drømme sig bort fra, men de er ikke vågnet op til den, og derfor taber de hver dag vigtige skridt i konkurrencen. Mens de drikker sig fulde og ser tv lørdag aften, befæster assyrierne deres magt og indflydelse i deres nye land. Knokler, bygger kirker, får landsmænd ind i politik.

Svenskerne mister magt over deres land hurtigere, end det var nødvendigt, fordi de ikke vil indse realiteterne. De næste generationers magtkamp om det, der tidligere var deres eget land, er nu uundgåelig, og deres udgangspunkt bliver dårligere og dårligere.

Den er anlagt af ufatteligt naive politikere, der troede på en smeltedigelfilosofi, der er hentet ud af  en virkelighedsbefriet ønsketænkning. Nu skal de lære af en assyrier, hvordan de bevarer nogen magt over deres tidligere land.

4.2 6 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

9 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Dumhed, løgn og ondskab kan opsluge lande
Dumhed, løgn og ondskab kan opsluge lande
1 year ago

Ufatteligt naive? Ja, når vi taler om feltmadrasserne og
pladder-humanisterne. Men resten af politikerne er vel
nærmere ufatteligt kyniske, korrupte og forræderiske. De blev
valgt for at varetage landets og folkets interesser, og de
takkede for valget og tilliden ved at styre samfundet i retning
af total ødelæggelse. Med utallige ulykker, forbrydelser,
skandaler, tragedier og dødsfald til følge. Flertallet af
politikerne har lystigt smadret og myrdet løs på deres eget
samfund og folk. Et større forræderi findes ikke.

Margrethe
Margrethe
1 year ago

“Den er anlagt af ufatteligt naive politikere, der troede på en smeltedigelfilosofi, der er hentet fra en virkelighedsbefriet ønsketænkning”.

Er du sikker på det? Det kan jo også være de hele vejen har været helt og aldeles klar over, hvad de gjorde, på vegne af deres sande arbejdsgivere. Det vil sige alt andet end det svenske folk. At samme folk så har fået kastet en smeltedigel forklaring i fjæset, og lod sig spise af med det, er en anden sag.

Danmark, landet for de rigtigt tunge
Danmark, landet for de rigtigt tunge
1 year ago
Reply to  Margrethe

Deres sande arbejdsgiver er Satan.

Cat Girl
Cat Girl
1 year ago

Hvem er så “Satan” iflg dig?

morten hansen
morten hansen
1 year ago
Reply to  Cat Girl

islam

Benny Smed
Benny Smed
1 year ago

Hvordan kan man være fra Mesopotamien og samtidig være født i Gøteborg? Jeg ved godt, at Sverige kaldes for Sverigstan, men alligevel…

Dragen
Dragen
1 year ago

Hvornår lukker vi broen? Vores grænseflade med Sverige aer overskuelig . Den lange lange fælles grænse Norge deler med Sverige , – hvad stiller man op med den ? Hvordan sikres den grænse . Eller hvordan holdes Islam hvor det værst ,- Sverige – inddæmmet så meget som muligt , og det øvrige Skandinavien mere beskyttet ?

Cat Girl
Cat Girl
1 year ago

Svenskerens natur er så ligefrem, ærlig, tolerant og sød, så svenskens natur må nærmest betegnes som naiv, det bliver så svenskens ulykke, som ødelægger folket i den nuværende kontekst

Danmark, landet for de rigtigt tunge
Danmark, landet for de rigtigt tunge
1 year ago

Sverige har i den grad fremtiden bag sig. Alle andre vestlige lande ligeså, Sverige er blot mere progressiv.

Fremtiden skal søges udenfor vesten.

9
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x