Af Lars Hedegaard
Som Asger Aamund bemærkede* i sin seneste klumme (som jeg videregav på Facebook i går), lever danske tv-seere og avislæsere i dag under et nyheds- og meningsdiktatur, “hvor de udelukkende bliver madet med udvalgte, censurerede nyheder og holdninger”.
Hvis danskerne ikke formår at orientere sig i udenlandske medier, er de ilde faren og har næppe nogen anelse om, hvad der foregår.
Mange danskere ved godt, at den er helt gal. I 2019 fik Kulturministeriet lavet en undersøgelse, som viste, at kun 66 pct. stoler på de nyhedskilder, som de selv bruger, og 20 pct. mener tilmed, at disse nyhedskilder bringer usandheder.
De danske mediers gengivelse – eller rettere: manglende gengivelse – af virkeligheden får mig til at kaste op. Derfor har jeg valgt at skrive så meget om USA – ud fra den opfattelse, at den vestlige civilisation står og falder med USA. Vi kan jo se, hvordan de seneste vanvittige amerikanske modefænomener med lynets hast breder til Europa, som det har været i hvert fald siden 1945. Hvis demokratiet og retsstaten går til grunde derovre, står vi for tur.
D,esværre ligger det ikke bedre til med de amerikanske medier, der ligesom de danske har opgivet journalistikkens traditionelle rolle som magthavernes kritikere til fordel for rollen som deres følgagtige tjenere. Og amerikanerne har opdaget det.
Ifølge en måling fra Rasmussen Reports (en af de meningsmålere, som jeg stoler på) betragter 59 pct. af de sandsynlige vælgere (altså dem, der sandsynligvis vil stemme til valgene) ”the corporate media” som ”i sandhed folkets fjender” (”truly the enemy of the people”). Det man i USA betegner som ”the corporate media”, ville i Danmark svare til DR, TV2, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og stort set resten af de medier, der får statsstøtte.
Man bemærker, at betegnelsen ”enemies of the people”, er præcis, hvad Donald Trump har kaldt medierne. Det har medierne ikke overraskende hængt ham ud for, men de fleste amerikanere tilslutter sig åbenbart hans karakteristik.
Ganske interessant deles opfattelsen af medierne som folkets fjender af et flertal blandt amerikanerne uanset deres etnicitet. Det gælder 58 pct. af de hvide, 51 pct. af de sorte og 68 pct. blandt andre minoriteter. De er alle enige om, at mainstream-medierne er deres fjender.
Udviklingen kan ikke undre. For at tage et eksempel på mediernes nye rolle som propaganda-organer: Siden 2016 har mainstream-medierne været optaget af Donald Trumps påståede sammensværgelse med Rusland, mens de fleste amerikanere i dag er på det rene med, at den historie var løgn og bedrag.
Harvard/Harris har spurgt amerikanerne: ”Tror du, at Donald Trump arbejdede sammen med Rusland for at vinde præsidentvalget, eller er det en falsk historie?”
Falsk, svarede 56 pct. af de adspurgte. Det må siges at være et nedslående resultat for de medier, som dagligt og i årevis har bombarderet befolkningen med påstande om Trumps nederdrægtige sammensværgelse med Vladimir Putin og hans eksparader med russiske prostituerede, som tissede på ham. Den sidste historie tror de fleste amerikanere heller ikke på.
Jeg ved ikke, hvordan det står til med de danske medier. Har de nogen sinde højt og tydeligt beklaget, at de fyldte danskerne med løgn om Trump? De kan ikke lide ham, og det er en ærlig sag, men ingen undskyldning for at lyve om ham.
Hvad de danske medier fortæller om USA, har intet med journalistik at gøre, men er propaganda for den rabiate venstrefløj og dens tilhængere her i landet.
Danske mediers USA-dækning er ikke et enestående fænomen. Tænk på deres forsikringer om, at corona-vacciner beskyttede mod at blive smittet og smitte andre, og at mundbind og afsondring virkede. I dag er det hele blevet afsløret som noget sludder, der kun skulle tjene til at befæste statens magt.
Mediernes hofnummer er fortsat ”klimaet”, som WEF’s følgere blandt danske journalister hver dag udbreder.
Før eller siden vil klimasvindlen – ligesom alle deres andre løgne – blive afsløret, men så er journalisterne gået på pension.
*Asger Aamund om danske medier
Asger Aamund er noget så sjældent som en hæderlig og ærlig repræsentant for den danske overklasse, omendskønt han nok bør regnes for tilhørende den danske intelligentsia.
Bemeldte herre er den mere end 3 år yngre demente fuppræsident Bidens klare overmand, i både forstand, moral og klarsyn.
En skam, at Asger Aamund ikke har en politisk position i samfundet.
Jeg ville 10 gange hellere se Asger Aamund som statsminister end den nuværende parodi på samme.
Apropos, så har ekstra bladet nu fået den her tekst der popper op hvis man klikker på en såkaldt journalists navn for at skrive til vedkommmende om indholdet i deres artikler. Jeg gætter på at ikke en eneste af dem tænker nærmere over hvorfor det var nødvendigt at indføre, men set herfra er det et sundhedstegn når de værste medier må skærme sig selv yderligere fra den befolkning som de dagligt lyver overfor:
Ekstra Bladets læsere, har det som fluer på en lort.
“Er guld værd” ja, for Ekstra Bladet. Læs også Aamund:
Asger aamund skriver kloge ting, men jeg ville have større respekt for ham hvis han brugte nogle af sine mange mange millioner på at starte et medie selv, og tilbyde danskerne et reelt alternativ til de ting som han kritiserer de nuværende for. Han er trods alt en af de meget få der rent faktisk kunne gøre det, men højreorienterede har det desværre med kun at brokke sig, hvorimod de større samfundsmæssige initiativer (uanset resultatet) virker til at være forbeholdt folk på venstrefløjen. Resultatet er ironisk nok præcist det som asger aamund beskriver, og sådan kører det hele bare i… Read more »
Noget kunne tyde på, at Aamund virker som rød klud på de danske magthavere; måske noget i retning af ‘klasseforræder’. Det er nok yngre kræfter, der skal udvise det nødvendige praktiske initiativ tik genopretningen af den frie danske nation og befri Danmark fra Nazo’s vold og EUs korrupte papirnussere. Aamund har virket som inspirator og påvirkningsagent for den sunde danske fornuft – og så tager vi den derfra.
Det er klart, at globalistavisen først måtte fyre Hedegaard og så Aamund. To af de langt bedste skribenter
I overser og bekræfter begge pointen: Uanset om de har ret i alt hvad de skriver, så skriver de for en meget lille håndfuld af mennesker som i forvejen er enige, i hver deres små ekkokamre. Magthaverne er ikke bange for mennesker som flertallet ikke lytter til. Det svarer til at drengen i “kejserens nye klæder” stod ude i en skov alene da han råbte “han har jo ikke noget på”. Hvorfor skulle kejseren være bekymret over det? Han kan bare kalde ham for landsbytosse, og så er der ingen der opsøger ham ude i den skov for at høre… Read more »
Hvis man besidder et gran selvrespekt og anstændighed og gerne vil bibeholde det, skal man ikke overtage MSM’s fascistiske propagandametoder og lade som om, at mediekunderne alle har beton mellem ørerne. Ellers roder man selv med en pind i MSM’s lortebunke. Det er pointen!
Læs den tykke sætning igen.
Mette Mengele har fået et flot måneansigt. Jeg tror der kan komme en overraskelse.
Det er også årsagen til at jeg , stort set ignorerer de “store”medier.
løgn & latin hersker i danske medier, styret af ind- og udenlandske lobbyister og karierepolitikere, befolkningen er hjernevaskede og føres dagligt bag lyset; med andre ord: danskere bombarderes med løgn, propaganda i magtforvridende mediestorm. Danskere tænker ikke selvstændigt og tør ikke træde udenfor den grå masse af slaver der dagligt knokler i et land med verden højeste skatte- og afgift-tryk. …jeg skammer mig over at være dansker.! sørgmodig hilsen fra en gammel gnaven viking Lies & Latin prevail in Danish media, controlled by domestic and foreign lobbyists and career politicians, the population is brainwashed and deceived daily; In other words:… Read more »