30
nov
Seneste opdatering: 30/11-23 kl. 0649
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Lars Hedegaard

Noget tyder på, at klimaets ypperstepræstinde, Greta Thunberg, har besluttet at udvide virksomheden med nye forretningsområder, og foreløbigt har hun set en mulighed i antisemitisme, som jo er højeste mode blandt de unge.

For nogle dage siden optrådte hun under en pro-palæstinensisk demonstration i Stockholm med sloganet ”Knus zionismen”. Ved en anden lejlighed har hun fremvist et skilt med påskriften ”Stop folkemordet” (på palæstinenserne, må man forstå). Forklaringen på sammenhængen mellem ”klimakampen” og jødehadet gav hun for et par uger siden i Amsterdam, hvor hun meddelte, at der ikke kan være ”klimaretfærdighed i et okkuperet land”. Hun mener åbenbart, at Gaza er besat af Israel, selvom israelerne forlod området i 2005.

Men man forstår hendes ønske om at udvide butikken, for det går nemlig ikke godt med den grønne omstilling, som er ved at tabe pusten, i takt med at folk vågner op af drømmen om det fossilfri utopia.

De grønne planer er løbet ind i store vanskeligheder. Bl.a. er mange havvindmølle-projekter endt i et økonomisk uføre og har svært ved at skaffe finansiering. Sidste måned måtte verdens største vindmølle-virksomhed, Ørsted, opgive to større projekter om havvindmøller ud for New Jerseys kyst, ligesom virksomheden har suspenderet havvindmølle-planer i Maryland og Delaware. Samme skæbne har ramt andre virksomheders projekter i Massachusetts, Rhode Island, New York og Connecticut. En række selskaber må betale millioner for at bryde deres kontrakter.

Også det tyske selskab, Siemens Gamesa Renewable Energy, har måttet opgive planen om at producere vindmøllevinger i Portsmouth, Virginia.

Ifølge Bloomberg er mindst halvdelen af de amerikanske vindmølle-kontrakter enten blevet ophævet eller truet med at blive det. Årsagerne er den løbske inflation, de høje renter, vanskeligheder med forsyningskæderne og finansielle problemer.

Det går heller ikke godt med markedet for elektriske biler (EV).

Ford har udsigt til at tabe $4,5 milliarder på EV-satsningen i 2023 og vil udskyde nye investeringer i denne niche. Også virksomheder som General Motors og Honda har måttet nedtone deres engagement i EV, ligesom Elon Musk måske vil udsætte sin plan om at investere $1 milliard i produktion af elektriske biler i Mexico.

De fleste EV-producenter taber penge på hver eneste produceret bil. I tredje kvartal af indeværende år har Ford ifølge Fox News måttet ryste op med $62.000 pr. produceret elektrisk bil.

Bilforhandlerne melder om lagre af elektriske biler, som ingen vil købe.

3.9 7 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

10 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Dragen
Dragen
7 months ago

Det er en vigtig pointe , at klima-sagen er en industri . Dermed også et stort karriere-potentiale der kan forbindes med prestige , forfænglighed , magt og social-status. Godhedsindustrien, integrations-konsulenterne , og alle kursurmagerne i den “up-coming strålende fremtid”, kan nurse , “marinade-rere” , massere og indoktrinere os alle sammen,til, at give dem vores penge til DERES eget bedste.

Bastardo
Bastardo
7 months ago

Mette og de andre konfirpersoner på hoppeborgen kan da bare forbyde produktion og salg af benzinbiler. Firkantet, praktisk, nemt!

Halvanden gange halvanden
Halvanden gange halvanden
7 months ago
Reply to  Bastardo

Det kan de sagtens da Danmark ikke producerer biler, det ville være en gratis omgang eller det der kaldes for et “kraftigt signal”.

Du burde blive spindoktor:)

Referencen til Ritter Sport er helt på sin plads.

Danskernes meninger er ensrettet af MSM
Danskernes meninger er ensrettet af MSM
7 months ago

Hvis de forbyder benzin- og dieselbiler vil det ikke
være en gratis omgang for landets bilister. Lars
Fadøl går ind for at der skal være to millioner el-
biler om to-tre år. Han mener også at det er godt
at nedrive titusindvis af boligblokke med fine lejligheder.
Han er envidere tilhænger af EU og masseindvandring
fra Afrika og omegn. Og han ønsker centralisering af
skolerne, sundhedsvæsnet og meget andet.

Danskernes meninger er ensrettet af MSM
Danskernes meninger er ensrettet af MSM
7 months ago
Reply to  Bastardo

Det er den vej det går. De gamle partier er ved at smelte
sammen til et eet-parti system der går ind for diktatur. Men
man camouflerer hele tiden den onde hensigt. I det hele
taget pakkes al herskesygen, ondskaben, grådigheden og
alle vanvidsprojekterne ind i tykke lag af hykleri og forfalsket
videnskab. Oppositionen til S, M og V regeringen er ynkelig.
(Se EBs netavis igår med Mads Kastrup)

Danskernes meninger er ensrettet af MSM
Danskernes meninger er ensrettet af MSM
7 months ago
Reply to  Bastardo

PS: Konfirpersoner?

Manden, som (be)talte sort
Manden, som (be)talte sort
7 months ago

Blot som et lille underholdende kuriosum til klimareligionen: Tyskland sender 250 statsansatte til det store klimatopmøde i Dubai.

250 skrankepaver/klimaevangelistet fra et enkelt land, et land som er i dyb, dyb krise, man mangler 60 milliarder euro på budgettet da man fejlagtigt ville tage disse midler fra katastrofefonden til bekæmpelse af corona.

Vil du vide mere om den tidsindstillede bombe Tyskland og kan du læse på tysk eller klikke på “oversæt” så søg fx. på:

Schuldenbremse
Bundesverfassungsgericht
Notlage
Kernhaushalt

Alt sejler i Tyskland og desværre kommer det os ved pga. eksporten.

Last edited 7 months ago by Manden, som (be)talte sort
Dragen
Dragen
7 months ago

Klimareligionen sejler derudaf . Man kunne måske håbe på, at det er de sidste udmattede længsler og kræfter . Sidste kapitel , for de i forvejen så forvænte , forkælede og feterede ?. Realiternes verden rammer jo også dem en dag . Selvom de er bedre vant. Jeg synes , jeg hører slutspillet akkompagnere det meste , – her . Det buldre endestation . Gør det ikke ? (Men de skal nok nå , at brænde en masse af vores penge af først).

hans andersen
hans andersen
7 months ago

Jeg er lidt gammeldags og kan ikke fordrage besættere, her i landet ringer man efter politiet og får dem fjernet fra ens ejendom, i Israel hjælper politiet besætterne med at myrde ejerne, så de kan stjæle ejendommen.Dvs Israel er et lovløst samfund.

Danskernes meninger er ensrettet af MSM
Danskernes meninger er ensrettet af MSM
7 months ago
Reply to  hans andersen

Hvis visse grupper som Hamass osv. ikke
var så komplet urimelige og umedgørlige, kunne
der forlængst have været fred, velstand og idyl
i områderne i og omkring Israel.

10
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x