Koranloven er et selvmål

Af Lars Hedegaard

Morten Lorentz Pedersen har gjort en genial iagttagelse, idet han i et opslag på Facebook betegner koranloven som islams største selvmål. Man kunne tilføje, at det også er regeringens og Folketingets.

Ved at ophæve Koranen til et helligt og ukrænkeligt skrift, må såvel islams fortalere som de danske politikere også stå inde for indholdet i den forstand, at Koranens ord nødvendigvis må forstås som dækkende for, hvad islam går ud på. Hvis det ikke var tilfældet, kunne muslimer jo være ligeglade med, at nogen brændte bogen. Det samme må gælde islams andre grundlæggende skrifter, Siraen, dvs. beretningen om Muhameds liv, og Haditherne, beretningerne om Muhameds udtalelser.

Alt har nu fået statsgaranti som et sandt udtryk for islam, og ingen kan derfor påstå sig fornærmet over, at der bliver citeret fra de pågældende skrifter. Og der er nok at tage af: Glæden over massemord på jøder, profeten og hans mænds vilde bollerier med slavepiger, retten til at tage og holde slaver, retten til pædofili, retten til at lyve og bryde sin ed, hvis det tjener islams interesser, retten til at reducere ikke-muslimer til pariastatus eller til at hugge hovedet af dem, hvis de ikke makker ret. Blot for at nævne nogle eksempler på, hvad islam har at tilbyde.

Det er uklart, om regeringens snedige jurister har overvejet disse konsekvenser af den lov, som de er så stolte af, men det kan vi andre jo gøre.

Den første koran blev brændt foran Kulturministeriet i går

Uwe Max Jensen skriver

Lars Due Theilade brænder koranen foran kulturministeriet og bliver efterfølgende (som den første?) sigtet for at overtræde koranloven. Dan Park har taget fotografiet, og han har en ret omfattende dækning af de mange reaktioner på koranloven på lovens første dag på sin blog.