Det er livsfarligt at kritisere Putin

En venlig læser har sendt Vladimir Weissmans kortfilm om Alexei Navalny. “A short overview of Navalny’s work and the State’s reaction to it.”

Af Lars Hedegaard

De russiske fængselsmyndigheder kan i dag meddele, at Putin-kritikeren og oppositionslederen Alexei Navalny er død i en alder af 47. Ifølge myndighederne fik Navalny et ildebefindende efter en spadseretur, og forsøg på at genoplive ham var forgæves.

På tidspunktet for sin død var Navalny indespærret i en af Ruslands mest berygtede straffelejr kendt som ”Polarulven”, der ligger i en afsides region af det nordlige Rusland, som er kendt for lange og hårde vintre. Straffelejren ligger ca. 100 km fra Vorkuta, hvis kulminer var en del af det sovjetiske Gulag.

Navalny havde lagt sig ud med Putin-regimet ved at arrangere protestdemonstrationer, stille op til valg og agitere for reformer af Ruslands korrupte styre.

I 2020 var han offer for et giftattentat og lå flere uger i koma, inden tyske læger med nød og næppe fik ham genoplivet. Navalny gjorde Putin ansvarlig for mordforsøget.

I 2021 vendte han tilbage til Rusland, hvor han øjeblikkeligt blev arresteret og senere idømt 19 års fængsel.

I august sidste år kom lederen af den berygtede Wagner-gruppe, Yevgenij Prigozhin, ulykkeligt af dage under et flystyrt uden for Moskva, efter at han havde udfordret Putin. Det skal man i det hele taget lade være med, hvis man har livet kært.

Der skal to til en dårlig kop kaffe – især når vi taler om storpolitik

Af Lars Hedegaard

Der er åbenbart nogen, der tror, at jeg bifalder Putins redegørelse for udbruddet af 2. Verdenskrig, bl.a. at Polen skulle være ansvarlig. Jeg opfattede ikke, at han skulle have påstået noget sådant, men det har andre gjort, og dertil er kun at sige, at hvis det er, hvad Putin hævder, er det naturligvis udtryk for den rene løgn og propaganda.

Anden Verdenskrig udbrød, fordi Hitler – i nært samarbejde med Sovjetunionen – troede, at han kunne overfalde Polen, uden at Storbritannien og Frankrig ville vedstå deres sikkerhedsgarantier. Her forregnede den tyske fører sig. Men bortset fra det, havde det hele tiden været Hitlers politik at bemægtige sig territorier længere mod øst – i Rusland og Ukraine. Krigen ville derfor være kommet under alle omstændigheder.

Vender vi os til den aktuelle krig i Ukraine, skrev jeg, at Putins forklaring på hans ”specielle militære operation” giver mere mening end den, som de vestlige hovedstæder er kommet med. Det betyder ikke, at jeg på nogen måde bifalder Putins aggression, men at især USA opførte sig således, at Washington må have vidst, at Putin ville reagere før eller siden.

Det vil i årevis blive diskuteret, hvem der var skyld i krigen. Svaret må blive, at det er Rusland. Svaret må også blive, at USA og Storbritannien ikke gjorde noget for at forhindre den – f.eks. ved at støtte de kræfter i Ukraine, der søgte en forståelse med Rusland. Det skal i den forbindelse huskes, at Zelenskij oprindeligt blev valgt på et fredsprogram.

Biden-administrationens politik har været modsætningsfyldt og forvirrende. Først lod præsident Biden forstå, at han ikke ville gribe ind, hvis Rusland blot gennemførte en mindre militær operation, men da Putin gjorde det, holdt Biden en ophidset tale, hvorunder han i ivrede for at omstyrte Putin-regimet.

Som det hed i en gammel reklame: ”Der skal to til en god kop kaffe, nemlig De selv frue og Deres købmand.” Ofte skal der også to til en dårlig kop – især når vi taler om storpolitik.