Af Lars Hedegaard

Den standende diskussion om Grønlands status har givet en masse kommentatorer en velkommen lejlighed til at lufte det Trump-had, de har næret, siden han i 2015 bekendtgjorde, at han ville stille op til præsidentvalget.

Trump-haderne var momentant rådvilde i nogle uger, efter at han vandt præsidentvalget den 5. november, men nu er de igen på krigsstien med fornyet kampgejst. Trump har selv været med til at åbne ballet med bombastiske og udiplomatiske udtalelser om sine arktiske ambitioner. Reaktionerne er han formentlig ligeglad med. Han ved, at han vil blive kritiseret sønder og sammen i Europa og blandt USA’s demokrater, uanset om han er sød eller slem. For han ved, at der bag jeremiaderne gemmer sig en magtkamp:

Skal det flertal, der har stemt på hans politik, have ret til at bestemme, eller skal aktørerne i den administrative stat, der har begunstiget verden med krige i Ukraine og Mellemøsten og woke-fænomener og forfulgt ham med løgne om russiske sammensværgelser og lawfare og næsten unison bagtalelse i amerikanske og europæiske medier?

Hvad blev der af den ”russiske sammensværgelse”, der skulle bringe ham til fald? Beskyldningen viste sig at bero på en løgn opdigtet af Hillary Clinton og hendes svorne agenter i Den Dybe Stat. Men så gik de bare videre til noget andet. Og der er nok at tage af, for Trump har levet et righoldigt liv med alt, hvad det indebærer af lokumsaftaler, pussyer og andre skandaler.

Trump har optrådt, som alle mænd ville have gjort, hvis de havde fået chancen.
Men de løsslupne danske kommentatorer foregiver at være chokerede. Og på Facebook svømmer det med ophidsede anklager og fordømmelser. Trump er ond, og det han været i mange herrens år.

De ophidsede har ikke opdaget, at deres strategi har slået fejl. Trump-haderne fører en krig, som for længst er tabt.

Hvad med om de forholdt sig til den virkelige verden?

En del kendsgerninger er ikke blevet omtalt i de danske medier, for de passer ikke ind i deres verdensbillede:

Det er ikke Trump, der har modtaget penge fra fremmede diktatorer, men Biden-klanen, som har indkasseret hundredvis af millioner ved at sælge ud af amerikanske intresser. Det plejede man at kalde landsforræderi. Men de europæiske medier synes ikke, at det er et problem.

De synes heller ikke, at der er noget galt med, at Biden underminerede Trumps Abraham-aftaler, der skulle sikre fred i Mellemøsten. Eller at en slap amerikansk udenrigspolitik gav Putin mod på at angribe Ukraine.

Jeg skal ikke i detaljer beskrive, hvad man nu kan læse i Facebooks kommentatorspor. Men nøjes med at bemærke, at det er det samme had, som vi har været vidne til, siden Donald Trump sagde, at han ville være politiker.

Og sådan er det. Enhver, der udfordrer den herskende klasse, får med krabasken. Spørgsmålet er, hvem der kan holde sig til det.

Erfaringsmæssigt har magthavere fat i den lange ende. Og de mangler ikke fortalere, f.eks. hele den danske presse.