Kai SÞrlander udkommer pÄ engelsk pÄ Springer
Denne bog forklarer, hvordan ideen om, at der ikke er nogen ultimativ, universel sandhed, i sig selv er en selvmodsigende filosofisk position. Filosoffer har gennem historien forsÞgt at besvare spÞrgsmÄlet om, hvad den dybeste sandhed om verden og vores situation i verden er.
De har fremsat forskellige filosofiske systemer, men ingen har vundet universel accept; og det er i dag en udbredt opfattelse, at de filosofiske systemers tid er forbi. Denne bog viser meget konkret, hvordan man skal gÄ frem for at afdÊkke det system af indbyrdes definerede grundbegreber, som mÄ forudsÊttes for enhver mulig beskrivelse af virkeligheden og enhver mulig beskrivelse af vores situation som personer. Ved sÄledes at genoplive diskussionen om filosofiske systemer fÞjer forfatteren ogsÄ et nyt aspekt til den historiske og nutidige diskussion af Kants kritik af den rene fornuft.
Men for filosofien rejser der sig sĂ„ spĂžrgsmĂ„let, om dette system af grundbegreber kunne have vĂŠret anderledes. Og for at kunne besvare dette spĂžrgsmĂ„l mĂ„ man have et grundlag, som selv – rent begrebslogisk – er sĂ„ledes nĂždvendigt, at det ikke kunne vĂŠre anderledes, og som samtidig kan stĂ„ som grundlag for en argumentation for, hvorvidt det system af grundbegreber, som faktisk er forudsat vor virkelighedserkendelse, rent logisk kunne have vĂŠret anderledes – eller ikke kunne have vĂŠret anderledes.
âDette absolutte grundlag sĂžger Kant at finde i selvbevidsthedens mulighed. Dermed fĂžlger han traditionen fra Descartes. Og han sĂžger sĂ„ ved en transcendental deduktion ud fra selvbevidsthedens mulighed at argumentere for, at det givne system af grundbegreber for virkelighedserkendelse mĂ„ vĂŠre sĂ„ledes nĂždvendigt, at det ikke kunne vĂŠre anderledes. Men samtidigt sĂŠtter Kant rum og tid som sĂŠrlige anskuelsesformer, og dermed skaber han nogle problemer – specielt spĂžrgsmĂ„let om forholdet mellem ting, som vi opfatter dem, og ting, som de er i sig selv – som rent principielt medfĂžrer, at hans projekt ender med at blive uholdbart.
Derfor gĂ„r jeg pĂ„ dette punkt en anden og dybere vej end Kant. I stedet for som Kant at tage udgangspunkt i selvbevidsthedens mulighed som det absolutte grundlag, sĂ„ tager jeg udgangspunkt i modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori. Ud fra dette grundlag deducerer jeg forskellen mellem nĂždvendige og empiriske pĂ„stande. Og ved en transcendental deduktion ud fra begrebet om en empirisk pĂ„stand deducerer jeg det system af grundbegreber, som implicit mĂ„ vĂŠre forudsat selve muligheden for, at der kan gives sande empiriske pĂ„stande. Derunder ogsĂ„ begreberne âtidâ og ârumâ. PĂ„ den mĂ„de kan jeg vise, at det system af grundbegreber, som faktisk er forudsat videnskabernes mulighed, rent principielt mĂ„ vĂŠre sĂ„ledes nĂždvendigt, at det ikke under nogen omstĂŠndigheder kunne vĂŠre anderledes.
Dermed gennemfÞrer jeg i en vis forstand Kants projekt, men pÄ et begrebslogisk dybere grundlag; og dermed sÄledes at jeg undgÄr Kants ulÞselige dilemmaer.
The Structure of Pure Reason, Philosophyâs View of Our Situation in the World, Book © 2025 (fĂ„s ogsĂ„ som e-bog)
Kai SĂžrlander: Min vej ind i filosofien
Foto © Snaphanen.dk
Filosofiens grundlag er logikken.
Nu er det matematisk-logisk bevist at der ikke findes logisk-matematiske systemer, baseret pÄ simple logiske aksiomer, som er fri for indre selvmodsigelser (Gödels teorem).
Hvis der noget filsoffer hader, er det selvmodsigelser i deres fint opbyggede tankespind.
Ikke engang fysikerne kan forklare eksakt hvad ‘rum’, tid’ og ‘materie’ er – de ender altid i hĂžj bĂžlgegang.
Att INTE befinna sig i just ett innanförskap, och som registrerad medlem medför att man automatiskt befinner sig i ett sjĂ€lvklart utanförskap i relation till respektive förening, sĂ„vĂ€l som ett Ă€ktenskap, ett parti, en bostadsförening, en kyrka, en församling, en frimĂ€rksförening eller ocksĂ„ en nation. Det Ă€r endast som just âmedlemâ man kan inneha en valbar position inom en förening dĂ€rför att man dĂ„ befinner sig i ett innanförskap och inte i ett utanförskap. Endast sĂ„som medlem kan nĂ„gon utvĂ€ljas till en funktion inom sjĂ€lva föreningens drivande och levande, som sĂ„dan. Detta förhĂ„llande och denna förutsĂ€ttning Ă€r likartad överallt och… Read more »
I refuse to join any club that would have somebody like me as a member.
Verkligen ett mycket intressant, roligt och insiktsfullt uttalande av den enastÄende kvicka, underhÄllande och trÀffande Groucho Marx.
The average woman would rather have beauty than brains, because the average man can see better than he can think.
HĂ€r Ă€r en fantastiskt intressant finlandssvensk amerikansk historiker som pĂ„ ett roligt,inspirerande och imponerande vis i sin mycket lĂ„nga och vĂ€ltaliga förelĂ€sning, (utan innantill-lĂ€sning!), gĂ„r igenom en mycket, mycket lĂ„ng historia! Den som nog Ă€r viktig att ta del av för att kanske lĂ€ttare “fĂ„ syn pĂ„” vĂ„r egen nutida historia genom en jĂ€mförelse?
Rekommenderas som bakgrund att lyssna till medan annat alldagligt kan utrÀttas. Som att laga mat t ex!
Ps.
Historikens och förelÀsarens namn Àr Dr. Roy Casagranda och gÄr att söka pÄ youtube.
Ps.
Glömde referensen till förelÀsningen:
https://www.youtube.com/watch?v=C8M4i9fvq1M
OT – A Critical Look at the Impact of Antipsychotic Medications
https://www.bitchute.com/video/eYJj1EW6zMbm
Meget interesssant.. Sjovt nok mener jeg at have arbejdet med Kai en kort tid da jeg var i 20erne