“USA’s vanvittige arrogance”

“På grund af den dybe stat og CIA, har vi aldrig levet farligere, end vi gør nu”

Dagens interview om tyve års aggression mod Rusland – siden 2014 via Ukraine – giver hele den historiske baggrund for den farlige og unødvendige situation, vi befinder os i nu. I virkeligheden begyndte Ukraine krigen med Clintons første underskrift på Nato-udvidelse i 1994, trods løfter ved Tysklands genforening om ikke at udvide Nato.

Lige siden har USA’s politik været at omringe Rusland, afmontere det som stormagt og afsætte Putin. Der er ingen rationel grund til krigen, andet end at USA’s dybe stat ikke vil acceptere konkurrerende stormagter, og at der desuden er stærke kræfter, der har økonomisk interesse i krig.

På den stræben har de så via medierne klistret forskellige, tyndbenede begrundelser, som politikere repeterer i det uendelige og mange desværre tror på, fordi de ikke har det historiske perspektiv, at næsten alle kriges officielle begrundelser er løgn..

“I virkeligheden har ingen amerikansk præsident villet eller kunnet kontrollere CIA siden John F. Kennedy, og det kostede ham livet. De opererer som de vil, og lige for nylig bragte de verdensfreden i fare med droneangrebet på Rusland A bomberflåde.”

Det er langt,  men det er nødvendigt hvis man vil forstå vore dages USA og dets krige. Jeffrey Sachs har sine kritikere, men man kan ikke sige, at hans kilder ikke er de allerbedste. Han var blandt andet tilstede i Kreml, den dag Boris Jeltsin annoncerede Sovjetunionens ophør, og hvor han troede, at det nu ville indlede en lang periode af afspænding og fred. Han tog fejl. Det satte USA til fra første sekund, de fortsatte så at sige den kolde krig med at udbygge sin magtposition nu muligheden bød sig. Sikkerhedstruslen fra Netanyhu får også et par ord med på vejen.

Interviewet findes også på You Tube med russiske undertekster.

PS: Fredag:

Fik lige akkurat Netanyahu’s navn med i nat, inden han fik sat Mellemøsten (verden?) i brand. Nu står kun USA’s eventuelle besindighed imellem os og en storkrig, der suger alt med sig i dybet. Angrebet i nat er et ulovligt overraskelsesangreb a la Pearl Harbor, og det er et regime change angreb. Ikke først og fremmest rettet mod Iraks A våben, det kan Israel kun komme til livs med en atombombe. Trump er dum nok til at skrive, at USA er med i det hele, samtidig med at hans udenrigsminister skriver, at Israel er alene om det.

Rubrikken burde nok have været “Israel og USA’s vanvittige arrogance”, for som man kan høre her og mange andre steder, er der overhovedet ingen beviser på, at Iran er mere i færd med at udvikle atomvåben i dag, end for et år siden. Deres våbenprogram stoppede officielt i 2003, og i dag er de seks måneder fra at have et færdigt våben. Om deres hensigter, kan vi naturligvis kun gisne.

Nu skal vi bede til, at Trump kan styre sine krigshetzere, ellers vælter alle dominobrikkerne mod atomkrig bla. på grund af Irans alliance med Rusland. Vil Netanyahu og hans rabiate, religiøse koalition (de messianske, herrefolkspolitikerne Itamar Ben-Gvir and Bezalel Smotrich, hvis program hele tiden har været etnisk udrensning) nu føre Israel og sig selv til sin undergang, til at bruge sine 3-400 atomsprænghoveder, eller hvad vil der ske?

En ubehagelig, men ikke uventet dag at vågne op til. En dag, der heller ikke kommer bag på Tucker og Jeffrey Sachs. (Læs hvad Grok siger, om Irans hensigter og nærhed til atomvåben.) Det må være dagen, hvor jeg godt kan genpostere The Bibi Files, en dokumentar der har været grundigt censureret på nettet. Jeg havde den 17 marts som en ret upåagtet solohistorie. Den viser også, hvordan Netanyahu stoppede en dybere undersøgelse af 7 oktober, hvis officielle eventyr selv intelligente mennesker er røget på. Man kan læse om den her.

Miri Anne Finch hos Delingpole

Om denne verdens egentlige magthavere, og det teater de opfører for masserne, hørte jeg i går et interessant interview. Måske for Feinschmeckere, men Miri AF, som hun kalder sig, bør nævnes i denne forbindelse.