9
feb
Seneste opdatering: 13/2-12 kl. 1249
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!


De holdt et mÞde om hÞjreekstremismen, og sÄ mÞdte den selv op:

The scene is Brussels University, l’UniversitĂ© Libre de Bruxelles. A debate is supposed to take place between Caroline Fourest and the historian HervĂ© Hasquin. The general theme of the conference is “Has the far-right become respectable?”

Almost as soon as the debate begins, Muslims dressed in traditional Islamic attire (burkas, etc.) intervene, shouting “Burka, bla bla”. They keep this up, preventing Fourest from speaking. Eventually she has to leave under escort without having had the chance to speak. – He, Souhail Chichah, an economics researcher, called the whole thing “Burqa Pride” and said it would represent the “stoning of Caroline Fourest”. His followers also expressed their hatred for “whites” and Israel. Muslims Prevent French Leftist From Speaking at Brussels University, Des islamistes empĂȘchent Caroline Fourest de s’exprimer Ă  Bruxelles, DĂ©bat interrompu Ă  l’ULB: le PS espĂšre que l’universitĂ© va prendre des mesuresVideo: Caroline Fourest reaktion bagefter (fransk, utekstet)

Naiviteten har skabt MalmĂžs problemer

“Det var det bĂ€sta jag lĂ€st pĂ„ lĂ€nge,” skriver en kommentator til Sten Levanders kronik, der et et frontalopgĂžr med samtlige dogmer i svensk kriminalpolitik. Ingen af de ganske fĂ„ politikere, der har turdet ytre sig om MalmĂžs vej til fallitbo, har vĂŠret i nĂŠrheden af at stille den rigtige diagnose. Vil de anvende den, nĂ„r de fĂ„r den forĂŠret og nĂ„r den udstiller deres enestĂ„ende inkompetence, eller vil de hellere gĂ„ i fakkeltog? Sveriges tredjestĂžrste by er pĂ„ spil:

Sociologi Ă€r ingen exakt vetenskap men vissa samband Ă€r sĂ„ starka att de liknar naturlagar. LĂ„gt socialt kapital generellt, lĂ„g kollektiv förmĂ„ga i lokala bostadsomrĂ„den, för lite informell social kontroll – det ger problem. Accepterar man segregation, kapitulerar inför multikultur och samtidigt reducerar den formella sociala kontrollen (polis och rĂ€ttsvĂ€sen) – dĂ„ fĂ„r man stora problem.

Psykologi Ă€r inte en exakt vetenskap, men inlĂ€rningslagarna (morot och piska) fungerar pĂ„ krokodiler sĂ„vĂ€l som kriminella. Om ett brott av 25 lagförs och pĂ„följden upplevs som bagatellartad relativt vinsten med de 24 andra – dĂ„ lĂ€r man sig nĂ„got. Vi vet mycket om socialisationsprocesser och utvecklingspsykologi, för normala sĂ„vĂ€l som sĂ„rbara barn. Vi vet hur ett kroniskt kriminellt livsförlopp formas. Och vi vet mycket om grupp-processer. SĂ„dan kunskap stĂ„r sig slĂ€tt nĂ€r den strider mot den politiska “vĂ€rdegrunden”. Denna dumdryga svenska naivitet Ă€r grundorsaken till problemen i Malmö.[..]

Vi vill inte ha en gangsterstat tycker medborgarna. Vi har fĂ„tt det och det Ă€r “Allas vĂ„rt ansvar”. Vi har röstat pĂ„ dem som stĂ€llt till det.Sten Levander, prof.em. i AllmĂ€npsykiatri och i RĂ€ttspsykiatri

I TV-Avisen i gĂ„r havde en storstilet politiaktion slĂ„et til mod “grupperinger i bandemiljĂžet.” Det er DR i rollen som mentale svenskere. Ude i virkeligheden skete der det, at politiet slog til mod indvandrerbander. MalmĂž er der hvor man ender, hvis politiet ikke lykkes, det burde kunne skrĂŠmme enhver. OgsĂ„ i Danmark er disse problemer politikerskabte og nedtonet af journalister, de er bare mindre fremskredne og DR er ikke sĂ„dan at skrĂŠmme.

Psykologisk analyse: Islams krig mod kvinders lyst
Af Nicolai Sennels

Tilbage i sommeren 2010 deltog jeg i et symposium pĂ„ FrontPageMagazine, ledet af Jamie Glazov. Udover undertegnede, deltog forfatter, underviser i psykoanalyse og terapeut Dr. Joanie Lachkar fra Californien; Dr. David Gutmann, professor emeritus fra Northwestern University’s afdeling for psykologi i Chicago; og Dr. Nancy Kobrin, psykoanalytiker og Ph.D. i lingvistik.

Man kan lĂŠse hele symposiet her – Islam’s War on Women’s Pleasure. Jeg har oversat mine svar til dansk:

Sennels: Mine observationer er, at en opvĂŠkst i den muslimske kultur er psykologisk usundt af flere grunde. Den positive holdning til vrede og det stĂŠrkt narcissistiske ĂŠresbegreb forhindrer mange muslimer fra at modnes som mennesker. Sammen med en racistisk og aggressiv holdning overfor ikke-muslimer, en stĂŠrk identifikation med det muslimske fĂŠllesskab (umma’en) og midalderlige religiĂžse dogmer pĂ„ bekostning af sund fornuft, menneskerettigheder og videnskab, gĂžr den muslimske mentalitet det umuligt for de fleste muslimer at integrere sig i vores demokratiske, sekulĂŠr og civiliserede vestlige kultur. Og mere end det: Det gĂžr muslimerne til mindre glade og mindre mentalt sunde mennesker. SĂ„dan vil det vĂŠre, nĂ„r kernen i en kultur er baseret pĂ„ undertrykkelse af seksualitet og kvindelige kvaliteter.

Der er ingen tvivl om, at muslimske mÊnds negativt syn pÄ kvinder har en hÞj pris ikke kun for kvinderne, men ogsÄ for mÊndene og den muslimske kultur i almindelighed. Vi mÊnd fÄr en lang rÊkke menneskelige kvaliteter forÊrende, nÄr vi Äbner op for kvinder: Blandt de vigtigste er mere empati, stÞrre evne til at fungere i grupper uden at skabe hierarkier og mere modne mÄder at opleve og udtrykke vores fÞlelser pÄ.

Hvis vi ser bort fra flere gamle naturreligioner og Ăžstlige religioner sĂ„som hinduisme, taoisme og buddhisme, var Gustav Jung (1875-1961) den fĂžrste i Vesten til at opdage betydningen af ​​at Ă„bne op til det modsatte kĂžn: MĂŠnd, der undertrykker kvinder, bliver aldrig rigtigt voksne. Generte nĂžrder og aggressive mandschauvinister er de to mest almindelige mandetyper, nĂ„r det gĂŠlder mĂŠnd uden kvindelige kvaliteter. Under alle omstĂŠndigheder et barnligt fĂžlelsesliv resultatet. Begge typer er ofte ensomme, fĂžler sig “tomme”, er seksuelt frustrerede og har i mange tilfĂŠlde behov for pervers adfĂŠrd, for at fĂ„ udlĂžst deres seksuelle spĂŠndinger. Desuden har de let til depression og mangler oftest sociale kompetencer. Da aggression ses som positivt i den krigerlignende muslimske stammekultur, er sidstnĂŠvnte mandetype oftest resultatet i islamiske samfund. En nylig undersĂžgelse i Tyskland, ledet af den tidligere tyske justitsminister Christian Pfeiffer konkluderede, at “religiĂžse muslimske drenge er mere voldelige”. IfĂžlge Pfeiffers enorme forskningsprojekt, der inkluderede intense interviews af 45.000 teenagere, dyrker muslimsk kultur en usund og aggressiv machoholdning blandt muslimske mĂŠnd.

NĂ„r det kommer til mĂŠnds manglende motivation for at bringe kvinder seksuel nydelse, har dette alvorlige konsekvenser ikke kun for kvinden, men ogsĂ„ for mĂŠndene og kulturen i almindelighed. Ønsket om at gĂžre sin partner lykkelig – ikke mindst seksuel lykke – er jo selve sjĂŠlen i kĂŠrlighed. MĂŠnd, der ikke har dette Ăžnske, vil blive afskĂ„ret fra modnende erfaringer med den visdom og det fĂžlelsesliv, som kun kvinder udtrykker fuldt ud. Dette efterlader mĂŠnd mindre modne og mindre lykkelige. Pointen er, at jo mere du giver, jo mere fĂ„r du – pĂ„ alle niveauer. MĂŠnd, der med glĂŠde ser sig selv som en kilde til glĂŠde, tilfredshed og lykke for deres kvindelige partner, har fundet nĂžglen til deres egen menneskelige vĂŠkst og et succesfuldt parforhold. Eftersom islam og den muslimske kultur forhindrer mĂŠnd og kvinder i at kunne mĂždes som ligevĂŠrdige partnere, er muslimerne afskĂ„ret fra denne vigtige Ă„rsag til lykke og modenhed. Resultatet er den umodne mĂ„de at hĂ„ndtere fĂžlelser, der generelt karakteriserer muslimske samfund. Udbredelsen af ​​de islamiske skrifter og muslimske mĂŠnds undertrykkelse af kvinder og dermed afskĂŠrelse fra kvindelige kvaliteter, er den vigtigste Ă„rsag til lidelse og had i islamiske samfund. Det kan ikke overraske nogen, at terror udgĂ„r fra sĂ„danne en kultur.

Undertrykkelsen af ​​kvinder i islam og muslimsk kultur er altsĂ„ et effektivt psykologisk redskab til at forblive aggressiv og fĂžlelseskold over for de vantro ofre. Hvis vi formĂ„r at befri de muslimske kvinder, har vi fjernet islams hjĂžrnetĂŠnder. I de vestlige samfund, kan dette kun ske ved at skabe tilstrĂŠkkelige mĂŠngder af krisecentre for kvinder pĂ„ flugt fra voldelige og undertrykkende ĂŠgtemĂŠnd og opretholde vores love om ĂŠresrelaterede forbrydelser. Vi er ogsĂ„ nĂždt til at sende kvindelige sagsbehandlere ind i indvandrerhjemme for at foretage regelmĂŠssige samtaler med mĂždre og dĂžtre at sikre, at de fĂžler sig trygge og er frie at bruge de mange muligheder og rettigheder, vores lande tilbyder dem. Hvis deres mandlige familiemedlemmer ikke kan lide det, er de er frie til at forlade landet.
Vi Þnsker ikke islams undertrykkende og uciviliserede syn pÄ kvinder i vores lande.

Endelig bÞr vores vestlige velfÊrdssamfund kun give Þkonomisk stÞtte til de fÞrste to eller tre bÞrn. Dette vil fÄ indvandrerfamilier til at tÊnke sig om en ekstra gang, inden de flytter til Danmark og fÄ en masse bÞrn, som alt for ofte bliver en byrde for samfundet. Dette vil ogsÄ gÞre indvandrerkvinderne mere frie til at integrere og bruge deres vestlige friheder.

Vi kan ikke frigĂžre kvinderne i de muslimske lande, uden at mindske mĂŠngden af ​​fĂždsler. Kvinder som fĂžder og opdrager fem bĂžrn i et samfund uden et velfĂŠrdssamfunds hjĂŠlp til arbejdet, har ingen chance for at virkeliggĂžre sig selv. De er bundet til deres hjem og er helt afhĂŠngige af deres ofte ikke sĂ„ gentlemanagtige mĂŠnd. Den eneste humane mĂ„de at sikre begrĂŠnsning af bĂžrnefĂždsler pĂ„, er ved at betale folk i fattige lande at fĂ„ fĂŠrre bĂžrn. Dermed vil de have rĂ„d til at brĂždfĂžde og uddanne de fĂ„ bĂžrn de fĂ„r, og samtidigt sikre deres egen alderdom. I stedet for at give Ăžkonomisk stĂžtte til korrupte diktatorer, administration og mere mad til endnu flere munde, bĂžr pengenes gives direkte til kvinderne i familierne – ligesom de Nobelprisevindende mikrolĂ„n. MĂŠngden af ​​penge bĂžr vĂŠre omvendt proportional til mĂŠngden af ​​bĂžrn. Den Ăžkonomiske stĂžtte til til ikke-vestlige lande bĂžr ogsĂ„ afhĂŠnge af, at de arbejder aktivt pĂ„ at sĂŠtte lĂ„g befolkningseksplosionen. Dette ville gĂžre kvinderne stĂŠrkere og mere fri til at leve det liv, de Ăžnsker. En behagelig bonus er, at det vil bedre Ăžkonomien og almindelige menneskelige vilkĂ„r, og dermed mindske eventuelt for religiĂžs fanatisme og konflikter – hvilket igen vil mindske strĂžmmen af ​​flygtninge til vores del af verden. Kun ved fĂŠrre og bedre uddannede bĂžrn kan man skabe den middelklasse, der er krumtappen i succesfulde samfund. Ingen belaster klima og miljĂž mere end mennesker, sĂ„ tilhĂŠngere af natur, biodiversitet og sund atmosfĂŠre kan ogsĂ„ vĂŠre med her.

Sennels: Jeg ville foretrĂŠkke at bruge udtrykket narcissistiske raseri (i stedet for psykotiske raseri). Undertrykkelse og bevidst ignorering af kvindelig seksualitet i den muslimske verden skyldes i hĂžj grad, at muslimske mĂŠnd har svĂŠrt ved at hĂ„ndtere det faktum, at kvinders seksualitet er mĂŠnds overlegen. De fleste kvinder kan elske i lĂŠngere tid end mĂŠnd, og mange kvinder kan fortsĂŠtte med den seksuelle akt efter at have orgasme – nogle kan endda have mere end en orgasme under sex.

Men hvorfor er muslimske mÊnd sÄ fÞlelsesmÊssigt sÄrbare? Hvordan ender muslimske mÊnd pÄ sÄdan en skrÞbelig piedestal? Svaret er, at islam og muslimsk kultur afhÊnger af mandlig aggression og behov for at undertrykke kvinder fÞlsomhed. Grunden til dette er, at denne kultur sigter pÄ at overvinde og dominere. I en sÄdan kultur er kvindelig blÞdhed og indlevelse distraherende og en forhindring. I en sÄdan kultur er mÊnd simpelthen mere vÊrd end kvinder. Dette er grunden til, at muslimske drenge bliver behandlet som konger fra fÞdslen, og derfor udvikle et skrÞbeligt glas-lignende personlighed, der ikke er i stand til at hÄndtere nederlag, mindrevÊrd og kritik pÄ en konstruktiv mÄde.

Jeg er sikker pÄ, at Dr. Kobrin og Dr. Gutmann har ret i deres psykologiske analyse af Israels rolle: Landet er en uvelkommen showcase i MellemÞsten, der risikerer at friste omrÄdets muslimske kvinder til at ville fremme ligestilling, menneskerettigheder og frihed. Dette provokerer selvfÞlgelig de usikre muslimske mÊnd og bidrager til deres had og Þnsker om at destruere Israel og den vestlige civilisation i almindelighed. Behovet for at undertrykke kvinders overlejne seksualitet og blÞdgÞrende kvaliteter, er pÄ denne mÄde er meget tÊt forbundet med islams Þnske om ÞdelÊggelse af den frie verden.

Dr. Lachkar kommer ind pĂ„ noget interessant: Muslimske kvinder – og deres mĂŠnd – er uden tvivl i et dilemma vedrĂžrende sex. PĂ„ den ene side Ăžnsker manden, at kvinden viser nydelse for at bekrĂŠfte hans evner som elsker. PĂ„ den anden side forventes hun ikke at nyde det for meget. Mistanken om, at hun er sĂ„ liderlig, at hun har brug for flere mĂŠnd for at fĂ„ mĂŠttet sin seksualitet – eller at manden ikke kan tilfredsstillende hende – er farligt for mandens ego og pĂ„ mange flere mĂ„der farlig for kvinden. Hvordan kan kĂŠrlighed vokse i sĂ„dan en have? Hvordan kan en kultur bringer lykke til folk, nĂ„r den ikke tillader kvinder at vĂŠre glade og ikke tillader mĂŠnd at glĂŠde sig over kvinders lykke? Islam bryder sig ikke om sĂ„danne spĂžrgsmĂ„l: Som alle, der har lĂŠst i Koranen ved, er kĂŠrlighed og lykke ikke Islams mĂ„l.

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

9 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Josefina Bergfast
Josefina Bergfast
12 years ago

Kommentar till Psykologisk analyse: Islams krig mod kvinders lyst Af Nicolai Sennels Det misstag som Nicolai Sennels begĂ„r i sin psykologiska analys Ă€r antagandet, inbillningen och förestĂ€llningen om att kvinnor, OM det vore ”fria”, (befriade), frĂ„n ”kvinnligheten”, och ”kvinnorollen”, (att föda barn?), sĂ„ skulle deras sexualitet i sjĂ€lva verket vara exakt lika den manliga sexualiteten. Detta Ă€r ett felaktigt antagande. Att flickors och pojkars kroppar ser olika ut det vet de flesta mĂ€nniskor frĂ„n smĂ„barnsĂ„ldern och uppĂ„t. Att ocksĂ„ flickors och pojkars hjĂ€rnor och psyken, och dĂ€rmed sociala inklinationer och tendenser ocksĂ„ Ă€r mycket olika, vet de flesta, och kan… Read more »

AN
AN
12 years ago

“Burka-bla-bla, burka-bla-bla”. Virkelig hĂžjintelligent, man kan rigtigt hĂžre at man befinder sig pĂ„ et universitet.

SkÄning
SkÄning
12 years ago

Nu Ă€r ju Nicolai Sennels psykolog med stor erfarenhet om det han snackar om, medan jag bara Ă€r en lekman. Men jag stĂ€ller mig Ă€ndĂ„ tveksam till pĂ„stĂ„endet att muslimsk mentalitet skulle ge upphov till depressioner. Mitt intryck Ă€r det rakt motsatta. Depressioner, och andra liknande psykiska problem, verkar i huvudsak uppkomma i samhĂ€llen med kulturer som Ă€r mer sjĂ€lvreflekterande. Ju fler Aftonbladet-bilagor om hur man ska “mĂ„ bĂ€ttre”, desto sĂ€mre mĂ„r vi. Kulturer som redan vet att “vi Ă€r bĂ€st”, mĂ„r sĂ€llan dĂ„ligt. Sedan undrar jag om vi inte har ett grovt överskott av kvinnlig “blĂždhed”. Detta gĂ€ller i… Read more »

Prudentius
12 years ago

Det kan undre lidt at der ikke er politi tilstede under debatmĂždet med Fourest. Det er tydeligvis manglen pĂ„ fysisk autoritet, der gĂžr det muligt for den lille gruppe af muslimer at bringe mĂždet til kollaps. Det viser sig igen og igen, at noget af det mest akut farlige ved det multikulturelle eksperiment, er de vestlige staters frivillige afvikling, tilfordel for et slĂŠng af bander, fremmede organisationer og invaderende institutioner fra de stater de indvandrende grupper kommer fra. Det er selvfĂžlgelig den logiske konsekvens af multikulturen, men efterlader de indfĂždte befolkninger i en stadig mere forsvarslĂžs situation, da deres egne… Read more »

nadacomprende
nadacomprende
12 years ago

Hur svÄrt kan det vara att lyfta ut de som stör?

Kan nÄgon i franska sprÄket kunnig person, redogöra
för hur de kunde fÄ tillgÄng till mikrofon?

Svensson
12 years ago

Dom kommer frÄn U-lÀnder, deras lÀnder Àr dÄligt skötta. Dom kommer till vÄra lÀnder som gÀster, dom flesta Àr arbetslösa och lever pÄ bidrag. Deras kvinnor gÄr gömda i tygstycken. Dom ska förÀndra vÄra lÀnder ? Vilka dom Àr, Muslimer.
http://svenssonsfunderingar.wordpress.com/

Ellida
Ellida
12 years ago

Ad Nicolai Sennels indlĂŠg. Et gammelt men stadig aktuelt lĂŠserbrev, der henviser til Chahdortt Djavanns lettilgĂŠngelige lille bog “Kast slĂžret”. ”Men hensigten med tilslĂžringskravet er ikke desto mindre at kontrollere hendes krop og at udstille hende som et seksualobjekt, der er underlagt andres vilje og gĂžres til garant for den muslimske mands identitet, skriver Djavann (og mange andre). (…) Det handler om islamiske grundbegreber om mandens hellige og tabuiserede seksuelle ĂŠre og hans virilitet og evne til at beskytte samme. (
) Om den muslimske kvinde skriver Djavann f.eks. pĂ„ side 13: “Hendes blufĂŠrdighed og hendes skam, er garanten for og… Read more »

Peter Andersen
12 years ago

At tĂŠnke sig, sĂ„ forsvandt Caroline Fourest ogsĂ„ over i det hĂžjre-ekstremistiske dyb…

Men hvad… Vi er jo stadig allierede med muslimerne og dem er der gudskelov masser af…

9
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x