De holdt et møde om højreekstremismen, og så mødte den selv op:

The scene is Brussels University, l’Université Libre de Bruxelles. A debate is supposed to take place between Caroline Fourest and the historian Hervé Hasquin. The general theme of the conference is “Has the far-right become respectable?”

Almost as soon as the debate begins, Muslims dressed in traditional Islamic attire (burkas, etc.) intervene, shouting “Burka, bla bla”. They keep this up, preventing Fourest from speaking. Eventually she has to leave under escort without having had the chance to speak. – He, Souhail Chichah, an economics researcher, called the whole thing “Burqa Pride” and said it would represent the “stoning of Caroline Fourest”. His followers also expressed their hatred for “whites” and Israel. Muslims Prevent French Leftist From Speaking at Brussels University, Des islamistes empêchent Caroline Fourest de s’exprimer à Bruxelles, Débat interrompu à l’ULB: le PS espère que l’université va prendre des mesures – Video: Caroline Fourest reaktion bagefter (fransk, utekstet)

Naiviteten har skabt Malmøs problemer

“Det var det bästa jag läst på länge,” skriver en kommentator til Sten Levanders kronik, der et et frontalopgør med samtlige dogmer i svensk kriminalpolitik. Ingen af de ganske få politikere, der har turdet ytre sig om Malmøs vej til fallitbo, har været i nærheden af at stille den rigtige diagnose. Vil de anvende den, når de får den foræret og når den udstiller deres enestående inkompetence, eller vil de hellere gå i fakkeltog? Sveriges tredjestørste by er på spil:

Sociologi är ingen exakt vetenskap men vissa samband är så starka att de liknar naturlagar. Lågt socialt kapital generellt, låg kollektiv förmåga i lokala bostadsområden, för lite informell social kontroll – det ger problem. Accepterar man segregation, kapitulerar inför multikultur och samtidigt reducerar den formella sociala kontrollen (polis och rättsväsen) – då får man stora problem.

Psykologi är inte en exakt vetenskap, men inlärningslagarna (morot och piska) fungerar på krokodiler såväl som kriminella. Om ett brott av 25 lagförs och påföljden upplevs som bagatellartad relativt vinsten med de 24 andra – då lär man sig något. Vi vet mycket om socialisationsprocesser och utvecklingspsykologi, för normala såväl som sårbara barn. Vi vet hur ett kroniskt kriminellt livsförlopp formas. Och vi vet mycket om grupp-processer. Sådan kunskap står sig slätt när den strider mot den politiska “värdegrunden”. Denna dumdryga svenska naivitet är grundorsaken till problemen i Malmö.[..]

Vi vill inte ha en gangsterstat tycker medborgarna. Vi har fått det och det är “Allas vårt ansvar”. Vi har röstat på dem som ställt till det.Sten Levander, prof.em. i Allmänpsykiatri och i Rättspsykiatri

I TV-Avisen i går havde en storstilet politiaktion slået til mod “grupperinger i bandemiljøet.” Det er DR i rollen som mentale svenskere. Ude i virkeligheden skete der det, at politiet slog til mod indvandrerbander. Malmø er der hvor man ender, hvis politiet ikke lykkes, det burde kunne skræmme enhver. Også i Danmark er disse problemer politikerskabte og nedtonet af journalister, de er bare mindre fremskredne og DR er ikke sådan at skræmme.

Psykologisk analyse: Islams krig mod kvinders lyst
Af Nicolai Sennels

Tilbage i sommeren 2010 deltog jeg i et symposium på FrontPageMagazine, ledet af Jamie Glazov. Udover undertegnede, deltog forfatter, underviser i psykoanalyse og terapeut Dr. Joanie Lachkar fra Californien; Dr. David Gutmann, professor emeritus fra Northwestern University’s afdeling for psykologi i Chicago; og Dr. Nancy Kobrin, psykoanalytiker og Ph.D. i lingvistik.

Man kan læse hele symposiet her – Islam’s War on Women’s Pleasure. Jeg har oversat mine svar til dansk:

Sennels: Mine observationer er, at en opvækst i den muslimske kultur er psykologisk usundt af flere grunde. Den positive holdning til vrede og det stærkt narcissistiske æresbegreb forhindrer mange muslimer fra at modnes som mennesker. Sammen med en racistisk og aggressiv holdning overfor ikke-muslimer, en stærk identifikation med det muslimske fællesskab (umma’en) og midalderlige religiøse dogmer på bekostning af sund fornuft, menneskerettigheder og videnskab, gør den muslimske mentalitet det umuligt for de fleste muslimer at integrere sig i vores demokratiske, sekulær og civiliserede vestlige kultur. Og mere end det: Det gør muslimerne til mindre glade og mindre mentalt sunde mennesker. Sådan vil det være, når kernen i en kultur er baseret på undertrykkelse af seksualitet og kvindelige kvaliteter.

Der er ingen tvivl om, at muslimske mænds negativt syn på kvinder har en høj pris ikke kun for kvinderne, men også for mændene og den muslimske kultur i almindelighed. Vi mænd får en lang række menneskelige kvaliteter forærende, når vi åbner op for kvinder: Blandt de vigtigste er mere empati, større evne til at fungere i grupper uden at skabe hierarkier og mere modne måder at opleve og udtrykke vores følelser på.

Hvis vi ser bort fra flere gamle naturreligioner og østlige religioner såsom hinduisme, taoisme og buddhisme, var Gustav Jung (1875-1961) den første i Vesten til at opdage betydningen af ​​at åbne op til det modsatte køn: Mænd, der undertrykker kvinder, bliver aldrig rigtigt voksne. Generte nørder og aggressive mandschauvinister er de to mest almindelige mandetyper, når det gælder mænd uden kvindelige kvaliteter. Under alle omstændigheder et barnligt følelsesliv resultatet. Begge typer er ofte ensomme, føler sig “tomme”, er seksuelt frustrerede og har i mange tilfælde behov for pervers adfærd, for at få udløst deres seksuelle spændinger. Desuden har de let til depression og mangler oftest sociale kompetencer. Da aggression ses som positivt i den krigerlignende muslimske stammekultur, er sidstnævnte mandetype oftest resultatet i islamiske samfund. En nylig undersøgelse i Tyskland, ledet af den tidligere tyske justitsminister Christian Pfeiffer konkluderede, at “religiøse muslimske drenge er mere voldelige”. Ifølge Pfeiffers enorme forskningsprojekt, der inkluderede intense interviews af 45.000 teenagere, dyrker muslimsk kultur en usund og aggressiv machoholdning blandt muslimske mænd.

Når det kommer til mænds manglende motivation for at bringe kvinder seksuel nydelse, har dette alvorlige konsekvenser ikke kun for kvinden, men også for mændene og kulturen i almindelighed. Ønsket om at gøre sin partner lykkelig – ikke mindst seksuel lykke – er jo selve sjælen i kærlighed. Mænd, der ikke har dette ønske, vil blive afskåret fra modnende erfaringer med den visdom og det følelsesliv, som kun kvinder udtrykker fuldt ud. Dette efterlader mænd mindre modne og mindre lykkelige. Pointen er, at jo mere du giver, jo mere får du – på alle niveauer. Mænd, der med glæde ser sig selv som en kilde til glæde, tilfredshed og lykke for deres kvindelige partner, har fundet nøglen til deres egen menneskelige vækst og et succesfuldt parforhold. Eftersom islam og den muslimske kultur forhindrer mænd og kvinder i at kunne mødes som ligeværdige partnere, er muslimerne afskåret fra denne vigtige årsag til lykke og modenhed. Resultatet er den umodne måde at håndtere følelser, der generelt karakteriserer muslimske samfund. Udbredelsen af ​​de islamiske skrifter og muslimske mænds undertrykkelse af kvinder og dermed afskærelse fra kvindelige kvaliteter, er den vigtigste årsag til lidelse og had i islamiske samfund. Det kan ikke overraske nogen, at terror udgår fra sådanne en kultur.

Undertrykkelsen af ​​kvinder i islam og muslimsk kultur er altså et effektivt psykologisk redskab til at forblive aggressiv og følelseskold over for de vantro ofre. Hvis vi formår at befri de muslimske kvinder, har vi fjernet islams hjørnetænder. I de vestlige samfund, kan dette kun ske ved at skabe tilstrækkelige mængder af krisecentre for kvinder på flugt fra voldelige og undertrykkende ægtemænd og opretholde vores love om æresrelaterede forbrydelser. Vi er også nødt til at sende kvindelige sagsbehandlere ind i indvandrerhjemme for at foretage regelmæssige samtaler med mødre og døtre at sikre, at de føler sig trygge og er frie at bruge de mange muligheder og rettigheder, vores lande tilbyder dem. Hvis deres mandlige familiemedlemmer ikke kan lide det, er de er frie til at forlade landet.
Vi ønsker ikke islams undertrykkende og uciviliserede syn på kvinder i vores lande.

Endelig bør vores vestlige velfærdssamfund kun give økonomisk støtte til de første to eller tre børn. Dette vil få indvandrerfamilier til at tænke sig om en ekstra gang, inden de flytter til Danmark og få en masse børn, som alt for ofte bliver en byrde for samfundet. Dette vil også gøre indvandrerkvinderne mere frie til at integrere og bruge deres vestlige friheder.

Vi kan ikke frigøre kvinderne i de muslimske lande, uden at mindske mængden af ​​fødsler. Kvinder som føder og opdrager fem børn i et samfund uden et velfærdssamfunds hjælp til arbejdet, har ingen chance for at virkeliggøre sig selv. De er bundet til deres hjem og er helt afhængige af deres ofte ikke så gentlemanagtige mænd. Den eneste humane måde at sikre begrænsning af børnefødsler på, er ved at betale folk i fattige lande at få færre børn. Dermed vil de have råd til at brødføde og uddanne de få børn de får, og samtidigt sikre deres egen alderdom. I stedet for at give økonomisk støtte til korrupte diktatorer, administration og mere mad til endnu flere munde, bør pengenes gives direkte til kvinderne i familierne – ligesom de Nobelprisevindende mikrolån. Mængden af ​​penge bør være omvendt proportional til mængden af ​​børn. Den økonomiske støtte til til ikke-vestlige lande bør også afhænge af, at de arbejder aktivt på at sætte låg befolkningseksplosionen. Dette ville gøre kvinderne stærkere og mere fri til at leve det liv, de ønsker. En behagelig bonus er, at det vil bedre økonomien og almindelige menneskelige vilkår, og dermed mindske eventuelt for religiøs fanatisme og konflikter – hvilket igen vil mindske strømmen af ​​flygtninge til vores del af verden. Kun ved færre og bedre uddannede børn kan man skabe den middelklasse, der er krumtappen i succesfulde samfund. Ingen belaster klima og miljø mere end mennesker, så tilhængere af natur, biodiversitet og sund atmosfære kan også være med her.

Sennels: Jeg ville foretrække at bruge udtrykket narcissistiske raseri (i stedet for psykotiske raseri). Undertrykkelse og bevidst ignorering af kvindelig seksualitet i den muslimske verden skyldes i høj grad, at muslimske mænd har svært ved at håndtere det faktum, at kvinders seksualitet er mænds overlegen. De fleste kvinder kan elske i længere tid end mænd, og mange kvinder kan fortsætte med den seksuelle akt efter at have orgasme – nogle kan endda have mere end en orgasme under sex.

Men hvorfor er muslimske mænd så følelsesmæssigt sårbare? Hvordan ender muslimske mænd på sådan en skrøbelig piedestal? Svaret er, at islam og muslimsk kultur afhænger af mandlig aggression og behov for at undertrykke kvinder følsomhed. Grunden til dette er, at denne kultur sigter på at overvinde og dominere. I en sådan kultur er kvindelig blødhed og indlevelse distraherende og en forhindring. I en sådan kultur er mænd simpelthen mere værd end kvinder. Dette er grunden til, at muslimske drenge bliver behandlet som konger fra fødslen, og derfor udvikle et skrøbeligt glas-lignende personlighed, der ikke er i stand til at håndtere nederlag, mindreværd og kritik på en konstruktiv måde.

Jeg er sikker på, at Dr. Kobrin og Dr. Gutmann har ret i deres psykologiske analyse af Israels rolle: Landet er en uvelkommen showcase i Mellemøsten, der risikerer at friste områdets muslimske kvinder til at ville fremme ligestilling, menneskerettigheder og frihed. Dette provokerer selvfølgelig de usikre muslimske mænd og bidrager til deres had og ønsker om at destruere Israel og den vestlige civilisation i almindelighed. Behovet for at undertrykke kvinders overlejne seksualitet og blødgørende kvaliteter, er på denne måde er meget tæt forbundet med islams ønske om ødelæggelse af den frie verden.

Dr. Lachkar kommer ind på noget interessant: Muslimske kvinder – og deres mænd – er uden tvivl i et dilemma vedrørende sex. På den ene side ønsker manden, at kvinden viser nydelse for at bekræfte hans evner som elsker. På den anden side forventes hun ikke at nyde det for meget. Mistanken om, at hun er så liderlig, at hun har brug for flere mænd for at få mættet sin seksualitet – eller at manden ikke kan tilfredsstillende hende – er farligt for mandens ego og på mange flere måder farlig for kvinden. Hvordan kan kærlighed vokse i sådan en have? Hvordan kan en kultur bringer lykke til folk, når den ikke tillader kvinder at være glade og ikke tillader mænd at glæde sig over kvinders lykke? Islam bryder sig ikke om sådanne spørgsmål: Som alle, der har læst i Koranen ved, er kærlighed og lykke ikke Islams mål.