Armenier som bränts levande av turkiska soldater i Sheykhalan, 1915 Foto från Genocide Museum.
Af Thomas Nydahl
Turkiet har inte gjort upp med sin historia. Fortfarande hävdar landets elit att några förbrytelser mot armenierna aldrig ägt rum. Just därför bör man läsa Klas-Göran Karlssons bok De som är oskyldiga idag kan bli skyldiga imorgon. Det armeniska folkmordet och dess efterbörd (Atlantis) . Innan jag börjat läsa boken fann jag titeln förbryllande. Inne i texten kommer förklaringen:
“Barnen skonades inte, allt i enlighet med den förfärliga kollektivskuldslogik som Henry Morgenthau tillskriver Taalat Pascha och som går ut på att de som är oskyldiga idag kan bli skyldiga imorgon. Alma Johanssons vittnesbörd från barnhemmet i Mush illustrerar väl logikens tillämpning i verkligheten:
‘Jag gick till mutessafiren och bad honom visa barmhärtighet åtminstone mot barnen, men det var förgäves. Han svarade att de armeniska barnen måste förintas tillsammans med sin nation. Alla människor omkring oss togs från vårt sjukhus och barnhem. De lämnade oss med tre personer ur tjänstefolket. Under dessa förfärliga omständigheter brändes Mush ned till grunden.’ En av folkmordets utforskare använder just behandlingen av de armeniska barnen för att peka ut en kvalitativ skillnad mellan folkmordet och de hamidiska massakrerna på 1890-talet…”
Det mesta som Karlsson dokumenterar i sin bok var nyheter för mig. När ett svenskt förlag ger ut en sådan bok borde den väcka ett ramaskri. Jag har förvisso läst en och annan recension och en understreckare i Svenskan, men såvitt jag kan erinra mig har boken inte ens kopplats till den (fåfänga) turkiska drömmen om ett EU-medlemskap. När jag tänker på hur omvärlden tvingade Tyskland till en uppgörelse med det förflutnas stora förbrytelser, så förvånas jag över med vilken mildhet samma omvärld behandlat och fortsätter att behandla Turkiet, dess politiska elit, militära makthavare och intellektuella medlöpare. Vi vet att människor förföljs, dras inför domstol och till och med mördas för att de ens talar om det inträffade. Att läsa Karlssons bok är att själv lära sig orsakerna.

Jeg har kendt til det armenske folkemord lige siden min barndom i et hjem, der dyrkede andre kulturer. Men det var kurdere, der fortalte om det. De sagde frejdigt, at det var DEM – ikke tyrkerne – der udførte det beskidte arbejde. Til gengæld for deres ulejlighed skulle de have en kurdisk stat. Men tyrkerne sveg dem. Sådan var deres historie. Der var ingen benægtelse. Måske skulle man spørge kurderne, om de mener, de har begået folkemord? Hvis man vil have et bedre svar, end man får fra tyrkerne. Det er altsammen blot von hören sagen, men det kunne vel… Read more »
Morten, den historien finns också med i boken – men den går ut på att vissa kurder deltog i massakrerna, inte att de skulle ha varit de huvudskyldiga. Den turkiska skulden går ju också tillbaka på det ottomanska riket.
Jeg kjenner en kurder fra Tyrkia. Han fortalte meg at hans far hadde vært med på eller overvært folkemordet på armenerne.
Hej Marit – ja! Er det ikke sådan, at hvis man pirker til kurdernes nagfølelelse over, at de ikke fik den lovede kurdiske stat – så vælter det ud med bekendelser? I form af, at “alt det, de gjorde for tyrkerne blev lønnet så dårligt!” Den vej burde man måske gå … Mens tid er, og overleveringen stadig er nogenlunde frisk og tæt på begivenhederne. At tyrkerne var anstiftere, hersker der næppe nogen tvivl om, men hvis det var kurderne, der begik skændselsdåden, er det blandt dem, man skal indsamle “folkeminder”. For det tyrkiske system arkiverer og forsegler først og… Read more »
Det ville nok genere Carl Bildt en hel del, og det kan ikke være journalistikkens opgave for alle de dejlige skattepenge, 130 svenske aviser bliver bestukket med borde den väcka ett ramaskri. Carl Bildt: Europa har brug for Tyrkiet Bildt imod Riksdagens folkedrabserklæring Hvorfor skal der gælde andre regler for tyrkiske massemordere, end der gjaldt for nazisterne? Selv russerne har gradvist vedgået sig Stalins forbrydelser. Udenrigsminister Carl Bildt siger, at parlamentets beslutning om at kalde de osmanniske tyrkeres drab på armenierne for folkedrab virker stik imod hensigten. – Det er beklageligt, for det tjener ikke noget brugbart formål at politisere… Read more »