Knivdrabet på gravid afghansk kvinde var et æresdrab

Af: Uwe Max Jensen

Det reelle antal æresdrab i Danmark er en hel del højere end det officielle tal

Fotograf Flemming Nielsen skriver med Nader Ashkani som kilde på sin Facebookprofil om det mulige æresdrab på en gravid afghansk kvinde i Holbæk i sidste uge:

“Ifølge organisationen “Ny Identitet” var mordet på den 37-årige højgravide kvinde (Sana Yaseen, red.) i Holbæk et æresdrab.

Nader Ashkani er formand og stifter af organisationen Ny Identitet, hvor han og mange andre gør et stort frivilligt arbejde for at hjælpe kvinder, piger og drenge, der er på flugt fra deres familie, fordi de frygter at blive ofre for et æresdrab.

Ny Identitet har både en omfattende egenresearch og et stort netværk og har derfor også langt større adgang til dokumenterbare oplysninger, end de fleste af os andre har. Ny Identitet har allerede nu meldt ud, at drabet på den 37-årige kvinde i Holbæk var et æresdrab.

I samme Facebookopdatering nævner Ny Identitet en række eksempler på æresdrab, der ikke bliver registreret som æresdrab, hvilket selvfølgelig betyder, at det reelle antal æresdrab i Danmark er en hel del højere end det officielle tal – og så kan man jo undre sig over, hvorfor sandheden bliver forsøgt skjult for os.

Det glæder mig, at Ny Identitet afslører, at der er et mørketal, for det er en påstand, jeg ofte selv har fremført – og hvordan kan jeg så vide det?

For nyligt faldt der dom i en sag, hvor en far og søn havde dræbt deres henholdsvis ægtefælle og mor. “Det er det første æresdrab i Danmark siden 2005,” skrev flere medier. Det er misinformation af værste slags.

Jeg har nærstuderet adskillige familierelaterede drab i perioden fra 2005 til 2022, som i hele deres forløb og udførelse ikke kan kaldes noget som helst andet end æresdrab – også selvom de ikke bliver registreret som sådan. Og det samme har Ny Identitet også givet en række eksempler på i den opdatering, som jeg her linker til.

Ny Identitet hjælper også børn og unge, der er blevet bortført og sendt på “genopdragelse” i familiens oprindelige hjemland, hvor de bliver holdt fanget under nogle ofte rædselsvækkende forhold med vold, tvang, overgreb og hyppige brutale fysiske afstraffelser.

Det er en hjælp, der kan være forbundet med en betydelig fare for Ny Identitet, fordi hjælpen nogle gange indebærer befrielsesaktioner i det land, som de unge er blevet bortført til.

Man kan læse mere om Ny Identitets arbejde på deres webside og på Nader Ashkanis Facebookprofil.

Det kan anbefales at se TV 2’s dokumentar om Ny Identitets arbejde på Ny Identitets webside.

Kilde 1: http://ny-identitet.dk/

Kilde 2: https://www.facebook.com/nader.ashkani.35

En kortlægning af genopdragelsesrejser viser, at der hvert år er mindst 100 unge med ikke-vestlig baggrund, der kommer på ufrivilligt ophold i familiens oprindelige hjemland, men også her er mørketallet stort. Antallet kan meget vel være det dobbelte.

Det er først og fremmest poltikernes ansvar (skyld), at dette kulturelt og religiøst betingede fænomen har fået lov til at brede sig her i Danmark. Det er et fænomen, der har sit udspring i de patriarkalske klan- og stammesamfund – primært i MENAPT-landene. (Mellemøsten, det nordlige Afrika, Pakistan og Tyrkiet.)

Det er et fænomen, der overhovedet ikke hører hjemme i et civiliseret land som Danmark og som bør bekæmpes med ethvert tænkeligt legalt middel – herunder især hjemsendelser af de, der hverken kan eller vil indordne sig under vores sociale og kulturelle normer.

Det burde være en selvfølge, at familierne til de unge, der må flygte fra familien, fordi de frygter for deres liv, bliver udvist af Danmark, men det sker kun alt for sjældent, fordi politikerne generelt ikke tør røre ved den slags sager af frygt for racismebeskyldninger og beskyldninger om manglende forståelse for fremmede landes kultur – uagtet at det er en syg kultur.

Så er det nemmere at vende det blinde øje til, lade som om det ikke sker og lyve overfor befolkningen om problemets omfang.”

Nader Ashkani skriver på sin Facebookprofil om drabet i Holbæk:

“Hendes navn var Sana Yaseen.

Ny-identitet fik allerede tidligt fredag morgen bekræftet identiteten på den gravide unge mor, som på bestialsk vis blev dræbt (i Holbæk, red.).

Kort efter samme dag kunne vi bekræfte, at pågældende var blevet æresdræbt.

Flere har rettet henvendelse til Ny-identitet med spørgsmål omkring, hvordan vi kan være så sikre på ovenstående, og hvorfor myndighederne ikke har meldt noget ud om, hvorvidt det er et æresdrab.

For at forklare dette, gives nogle konkrete eksempler på tidligere sager, som heller ikke er blevet ”døbt” æresdrab, selvom de allerede fra begyndelsen havde alle indikationer herpå.

Eksempel 1:

Æresdrabet i Randers

Torsdag 17. september 2020, blev 44-årige Nasrin Behroz offer for et æresdrab begået af sin søn og mand, da hun blev stukket ihjel i familiens lejlighed i Randers.

Allerede få timer efter drabet kunne Ny-identitet berette, at det var et klokkeklart æresdrab.

Dette kunne vi grundet vores kendskab til familien i forbindelse med tidligere sager med pågældende familiemedlemmer.

Landsretten slog 3. november 2022 fast, at det var et æresdrab – altså over to år efter det voldsomme og dybt tragiske drab.

Eksempel 2:

Æresdrabet i Aarhus

Kort før Gökhan Sönmez dræbte sin unge hustru i en voldsom blodrus med 33 knivstik, skrev han et kort brev, som Ny-identitet kom i besiddelse af efter drabet.

Her skrev han blandt andet følgende: ”Kvinder med beskidt blod skal ikke have noget med os at gøre kvinder som dig.”

Ny-identitet meddelte kort efter drabet, at det var et æresdrab, og i den forbindelse fik vi produceret en dokumentar for at oplyse om det bestialske drab.

Under retssagen forsøgte anklagemyndigheden at føre bevis for æresdrab – desværre uden held.

Der er dog fortsat ingen tvivl om, at Cemile Sönmez blev udsat for et æresdrab foran sine 3 små børn som vidner.

Eksempel 3:

Æresdrabet i Aarhus

31-årige Hind Meri blev æresdræbt af sin mand efter, han havde kidnappet hende fra Aarhus og var på vej til Tyskland. Under køreturen blev kvinden stukket adskillige gange med kniv, men formåede at hoppe ude af bilen, dog med det tragiske udfald, at hun blev kørt ned af en lastbil og afgik ved døden.

Ny-identitet kunne også her berette om et æresdrab på grund af kendskab til ægtefællen og familien generelt.

Sagen kører fortsat for de tyske domstole.

Som ovenstående eksempler påpeger, kan myndighederne ikke bekræfte et såkaldt æresdrab – hvilket også er ganske forståeligt, for det er ikke politiets opgave. Det er derimod anklagemyndigheden, som skal løfte bevisbyrden overfor retten. Det kan tage flere år at afgøre sådanne sager, og således går der flere år, før offentligheden får vished omkring et eventuelt æresdrab.

Æresdrab kan udføres på forskellig vis, såsom camoufleret drab eller tvungent selvmord, og de kan derfor være svære at definere og kvalificere som æresdrab. Selvom størstedelen af æresdrab i Danmark ikke registreres, ændrer det ikke på det faktum, at de eksisterer. Også i Danmark.

Ny-identitet har i mange år råbt op om blandt andet dette, og vi har 13 års erfaring på området.

Vores anbefaling er, at man lukker private organisationer og nationaliserer indsatsen mod æresrelaterede forbrydelser. Det vil sige, at vi i Danmark får én fælles indsats, hvorved alle, der søger hjælp, får en lige og ensartet behandling. Når ofre for æresrelaterede forbrydelser søger hjælp, skal det ikke handle om, hvor heldige de er med den organisation, de får fat i. Alle har ret til den rette og samme hjælp. Derudover sparer samfundet tillige adskillige millioner ved at nationalisere indsatsen.”