I 2022 er antallet af danskere i Danmark faldet hvert år i 40 år i træk. Danskerne er et truet og uddøende folk.

Statistik eller løgn

Af Harry Vinter

Danmarks Statistik producerer med jævne mellemrum både opgørelser og prognoser over udviklingen i folketallet, som viser, hvordan ikke blot det samlede folketal stiger, men også, hvordan antallet af indfødte danskere stiger.

At det samlede folketal stiger, kan ingen være i tvivl om, men at antallet af danskere skulle stige er ganske simpelt en umulighed. Danske kvinder har nemlig siden 1968 i gennemsnit sat færre end 2 børn i verden. Derfor kan antallet af danskere kun falde.
Forklaringen på denne statistiske hokus-pokus er, at flere og flere indvandrere i statistikken regnes for danske.

Antallet af danskere i Danmark

I Danmark vokser indbyggertallet år for år, mens antallet af danskere falder. Forklaringen er følgende: Hvis antallet af mennesker i et samfund skal vokse eller blot holdes uforandret, skal hver kvinde i gennemsnit føde flere end 2 børn – 2 til at afløse de to forældre samt lidt flere til at kompensere for, at nogle børn dør, før de bliver voksne og at nogle kvinder ikke får børn. Til at belyse dette forhold beregner man den samlede fertilitet, som er det antal børn, kvinder gennemsnitligt får i løbet af deres fødedygtige alder.

I Danmark var den samlede fertilitet over 2 indtil 1968. Det blev det sidste år, danskerne reproducerede sig selv.

Den samlede fertilitet nåede et lavpunkt i 1983 på 1,3, hvorefter den voksede langsomt i den følgende år som følge af indvandring af kvinder, som får mange børn. I 2020 var den samlede fertilitet i Danmark 1,7. For danske kvinder er fertiliteten næppe højere end i 1983. Tallet kendes ikke, fordi flere og flere indvandrere får dansk statsborgerskab, hvorefter de statistisk set betragtes som danskere.

Danskerne lever længere. Derfor slog faldet i fertiliteten først igennem på folketallet nogle år senere. Folketallet toppede i 1981 med 5,124 mio. I 1982 faldt det til 5,119 og det er fortsat med at falde år for år siden.

I begyndelsen af 1980’erne var næsten alle indbyggere i Danmark etnisk danskere. Det blev ændret med udlændingeloven af 1983, som åbnede grænserne for strømme af såkaldte flygtninge. Efter et årligt fald fra 1982 til 1985 begyndte det samlede indbyggertal derfor at stige fra og med 1986 og det er steget hvert år siden, mens antallet af etniske danskere er blevet ved med at falde.

Hvert år tildeles tusindvis af indvandrere dansk statsborgerskab. De og deres efterkommere regnes statistisk set for danskere. Det er derfor i årenes løb blevet umuligt at opgøre, hvor mange fremmede, der bor i Danmark. Det er mere pålideligt at lave et estimat over, hvor mange etniske danskere, der er tilbage.

Hvis vi forestiller os, at faldet i folketallet i begyndelsen af 1980’erne på ca. 4000 personer pr. år fortsatte tilsvarende i de efterfølgende år, så passerede antallet af danske indbyggere 5 mill. i nedadgående retning i 2012. Der er tale om et forsigtigt skøn, for en lavere fertilitet slår i de første år kun igennem i de yngste befolkningsgrupper.

Udviklingen blandt de yngste

Vi kan med god tilnærmelse estimere udviklingen i de yngste befolkningsgrupper fra 1980 til 2040. I 1980 var der i alt 89.083 indvandrere i Danmark, hvoraf meget få havde dansk statsborgerskab. Danmark var derfor næsten udelukkende beboet af danskere.

Som tidligere nævnt nåede den samlede fertilitet et lavpunkt på 1,3 i 1983. Den steg langsomt i de efterfølgende år og har siden begyndelsen af 1990’erne svinget mellem 1,7 og 1,8. I årenes løb indgår flere og flere indvandrede kvinder, som har en højere fertilitet end de danske, i opgørelsen. Vi foretager derfor et forsigtigt skøn, hvis vi forudsætter, at fertiliteten for danske kvinder har været og vil være på 1,5 hvert år mellem 1980 og 2040.

De fleste danske kvinder føder, når de er i alderen mellem 20 og 39. Meget få føder før de er 20, og meget få føder efter 39. Gennemsnitsalderen for fødende steg fra 26,8 år i 1980 til 31,2 år i 2020. Vi sætter derfor den fertile alder til mellem 20 og 39 år, og vi kan regne en generation til 30 år.

Med disse forudsætninger kan vi estimere udviklingen i antallet af unge danskere med god tilnærmelse.

Indledningsvis trækker vi antallet af indvandrede fra det samlede folketal og fordeler tallene på de relevante aldersgrupper: – de yngste, som afgør den fremtidige befolkningsudvikling, og gruppen på 40+, som ikke længere påvirker den fremtidige udvikling.

I 1980 var der 1.448.333 danske børn og unge mellem 0 og 19, og der var 1.481.278 personer i den fertile alder.

I 2000 var de 1.448.333 børn og unge rykket op i den fertile aldersgruppe.
De 1.481.278 fertile havde i år 2000 sat 1.234.398 børn i verden – et fald på 1/4 på 30 år reduceret med 1/3.

De 1.234.398 børn og unge var i 2020 rykket op i de fødedygtiges alder, og de 1.448.333 fødedygtige havde sat 1.206.944 børn i verden – en reduktion på 1/4 over 30 år reduceret med 1/3, eftersom vi regner med 20 års intervaller.

Tilsvarende med udviklingen indtil 2040.

De i alt 2.929.611 unge under 40 år i 1980 bliver således til 2.235.599 i 2040. Et forsigtigt skøn.

Udviklingen blandt de ældste

Det er sværere at estimere antallet af ældre danskere. I opadgående retning trækker det faktum, at den gennemsnitlige levealder for både mænd og kvinder er steget i de seneste årtier – for mænd fra 71,1 i 1980 til 79,6 i 2021 og for kvinder fra 77,2 i 1980 til 83,4 i 2021. For kvinderne var der et lille fald i 2022, så den stigende tendens kan nok ikke forventes at fortsætte.

I nedadgående retning trækker, som vi har set, at der er færre og færre unge til at rykke op i de ældres rækker. I nedadgående retning trækker tillige, at der løbende foregår en vis udvandring af danskere.
Vi foretager et forsigtigt skøn og forøger antallet af ældre til 2.200.000 i 2000. Herefter må stigningen formodes at have kulmineret på grund af den beskedne tilgang fra de unges rækker. Der kan næppe være flere end 4,6 mio. danskere tilbage i 2022.

Vi vil nu sammenligne vores estimat med Danmarks Statistiks prognose, ifølge hvilken der vil være 5.085.252 danskere i Danmark i 2040. Det er 649.653 flere, end vi forventer.

Hvis vi sammenligner tallene for de unge under 40, som jo determinerer den fremtidige sammensætning af indbyggerne i Danmark, så estimerer vi 2.235.599, mens Danmarks Statistik forventer 638.992 flere.
Forskellen skyldes, at Danmarks Statistik løbende gør indvandrere til danskere.

Og det er da også ganske vist, at mange udlændinge glider umærkeligt ind i det danske samfund, uden at det skaber nogen som helst problemer. Det gælder naturligvis først og fremmest for udlændinge fra nabolandene. Men der er også udlændinge, som hverken kan eller vil tilpasse sig de normer, vi lever efter i Danmark.

Verden er fuld af lande med skræmmende eksempler på etniske og religiøse konflikter, hvilket er selve årsagen til Den Danske Forenings eksistens.

Harry Vinter

Vort bud: Vort bud på perspektivet er det samme nu som for 9 år siden: I Danmark 1/1 1998 befinder sig nu 350.000-500.000 udenlandske statsborgere, naturaliserede og naturaliseredes børn stammende fra områder uden for Vesteuropa og Nordamerika. Hertil kommer de illegalt indvandrede, hvis antal er ukendt. Denne fremmedgruppe kan fortsat forventes at ville udgøre godt 1 million omkring år 2020, hvis udviklingen ikke vendes. Hvad der gemmes i sne, skal nok komme frem i tø!
Ebbe Vig i Danskeren nr. 2, 1998

Med venlig tilladelse fra Den Danske Forening, årsskrift 2022