Der foregår et folkemord på svenskerne II

Befolkningsudskiftningen er juridisk set et folkemord

Hvorfor skriver jeg “folkemord?” Det er ikke for at dramatisere. For det første fordi Tobbe Larsson her bruger ordet. For det andet fordi jeg for 8 år siden, i februar 2016, skrev Der foregår et folkemord på svenskerne, og det gjorde jeg fordi, det der foregår er dækket af næsten alle FN’s juridiske definitioner på folkemord, vi kender. Den nye regering har intet betydet. De sidste 10 år har Sverige modtaget  1.4 millioner indvandrere. De sidste tyve år har Sverige taget 2.25 millioner. I de sidste 40 år er det over 3 millioner, og det fortsætter uanfægtet. Det er en befolkningsudskiftning i en sådan skala, at vi ser et lille folk forsvinde og endda ganske hurtigt, og det er et folkemord. Læs selv.

Integrationsbørnene

Sverige vælter “integrationen” over på børnene med tvangsforflytning fra skoler

“Svenske børn skal bryde segregationen.” Det er en afslørende reportage Kent Ekeroth har lavet. Han går rundt i et snedækket, kuldslået Sandviken nord for Stockholm, og de fleste vil ikke tale med ham. Af de der gør, viser næsten ingen deres ansigt. Et åbenlyst uansvarligt indvandringsprojekt er endeligt kørt i grøften, og nu parkeres havariet hos børnene. De skolefolk vi ser, spiller komedie: “Det skal nok lykkes, selvom det er ad Helvede til,” oser det ud af dem. De vil dog ikke tale med Ekeroth lige nu. “Send en mail, så kan vi aftale et interview.”

“Svenske børn skal lære indvandrerne svensk.” Men man kan ikke undlade at tænke på voksne, svenske borgeres eget ansvar for situationen. I fire-fem årtier har de haft tid til at tænke over, hvad der ville ske og protestere over det, men de har ikke gjort det. At bo i et demokrati – hvad enten det nu fungerer eller ej – medfører et ansvar, og ser man på stemmeafgivningen til valg i alle de årtier, så har de ikke levet op til det.

Det er deres passivitet, der har medvirket til, at mange nu kommer til at flytte, som de siger de vil. Jeg skriver “medvirket” for jeg tror ikke specielt på, at de havde kunnet påvirket politikernes galskab via stemmesedlen.

Bortgivelsen af landet er, ligesom i Danmark og  resten af europa, gennemført hen over hovedet på dem. Det er ikke nogen god ide, kan man roligt love politikerne. De ender alligevel med at stå med aben til sidst, selvom ingen til den tid var med til at starte ulykken. Den oprindelige befolkning vil ikke solidarisere sig med dem og det, de har gjort. REPORTAGE: Socialdemokraterna tvångsflyttar svenska barn för ”integrationen”