Como, Italy…Boatloads of illegal immigrants from sub-Saharan Africa and Arab North Africa land in Italy’s southern provinces, and then proceed northwards to the wealthier regions Lazio (Rome), Tuscany (Florence), Veneto (Venice), Piedmont (Turin) and Lombardy (Milan and Como).

These illegal immigrants can be seen in all the tourist spots throughout Italy and even in smaller towns such as Como, near the Swiss border. Their presence, while annoying to tourists and natives, is becoming increasingly menacing with their involvement in a new wave of crimes previously unseen in Italy. The annoyance lies in the audacity with which these Third World infiltrators push their wares in people’s faces, often in a provocative way. The police look on passively, no doubt instructed not to interfere…….

FrontPageMagazine.com | 11/16/2007

Knivman på väg till Vilks debatt stoppad av polis

efter svensk medietradition får vi ikke yderligere at vide. “Polisen är mycket förtegen”, hvad  de plejer at være i “følsomme sager” og dem er der unægtelig en hel del af. Men det er ramme alvor, hvor morsom Vilks end er:

Kvällens debatt med den kontroversielle mordhotade konstnären Lars Vilks som en av talarna fick en dramatisk inledning. En man beväpnad med två knivar stoppades i polisens säkerhetskontroll. Debatten blev kraftigt försenad.    UNT.SE  (artiklen forsvundet fra link, i  stedet findes denne:Nervöst när Vilks kom till Uppsala )

Flyktingar uppger sig vara irakier för att få asyl

Det smyger sig in personer av helt andra nationaliteter i flyktingvågen från Irak. Migrationsverket misstänker att många asylsökande irakier egentligen är palestinier eller jordanier.

Sydsvenskan

Den vanskelige erkendelse 

Europeiske eliter, politikere og medier vet at noe er galt. Tegnene blir mer og mer tydelige og feil partier vinner frem ved valg i flere land. Noen steder har allerede feil parti vunnet – punktum. Brått og uforståelig ser tolerante europeere regelrett ut til å være i ferd med å bli intolerante og fremmedfiendtlige. Og så helt uten grunn? Men få eller ingen har lyst til å snakke om det, med mindre man som en direkte følge kan vedta enda en anti-diskrimineringslov da. [..]

Det hele handler om innvandringspolitikk, manglende integrering og påfølgende kriminalitet. Danskene gikk til valg i 2001 utelukkende for å få stanset en politikk de mente var katastrofal for Danmark. Det lyktes de med, selv om det fremdeles eksisterer til dels store problemer som en følge av den ukritiske innvandringspolitikken sosialdemokratene førte på 90-tallet. En innvandringspolitikk flertallet i Danmark ganske enkelt ikke vil gjeninnføre. Og så lenge det sosialdemokratiske alternativet ikke kan eller vil garantere at de vil fortsette å følge dagens politikk kan superpolitikeren Helle Thorning-Scmidt rope velferd til hun praktisk talt blir blå. Hun kommer neppe til å bli hørt da selv europeiske mennesker – hvor usannsynlig det enn kan fortone seg for politiske overbydere – faktisk bryr seg om andre verdier enn lommeboken.

Document.no

Mega-mosque planned for 10,000 worshippers

 MONEY is being collected for a new £20 million mosque to be built in Redhill.

Kasper Støvring: Den politiske syge
I halvfjerdserne sagde man: Alt er  politisk. Ja, i medierne og på universiteterne, men for resten  af befolkningen var det ren tågesnak. Det være pærelet at være upolitiseret, bare man undgik universiteterne og DR – en uskyldig tid sammenlignet med den vi går i møde. Fremtiden – you aint seen nothing yet. Jo mere  politik, desto sygere et samfund, det ved enhver der har rejst i Mellemøsten, hvor alt er politik   og alt er  social sygdom, nu til og med  med  eksploderende, radikaliserede  befolkninger. Dem danske vælgere har indtaget via FN og  SR regeringen.

Valgkampe indebærer altid en vis fare for at blive smittet med den virus, der kan kaldes den politiske syge. Hvad er symptomerne? Det er først og fremmest trangen til at se på tilværelsen med ideologisk forblændede øjne, at diagnosticere en masse sociale sygdomme, som politikerne så skal helbrede – for nu at blive i den kliniske metaforik. Politikere er jo praktikere, der ser problemer over alt og dernæst faldbyder deres egen medicin som et probat løsningsmiddel: Ellers ville de jo overflødiggøre sig selv.

Patienter, der er smittet af den politiske syge, er især politikere som socialdemokraten Mette Frederiksen, der gerne vil overøse os alle med sin frelse. Hos hende er venteværelset fyldt til randen med ofre, hun skal redde, og samfundet ser hun som én lang sygdomsjournal af uretfærdigheder, hun vil gøre en ende på.

Så disse politikere er altså både ramt af den politiske syge, og samtidig fremtræder samfundet for dem som sygt. De er både læger og patienter. Min pointe er imidlertid, at den politiske trang til at gribe ind i samfundet ofte gør mere skade end gavn. For politikerne forstørrer små problemer, og i deres iver efter at løse dem skaber de – utilsigtet og uforudset – endnu større problemer. De ødelægger det, der i forvejen fungerer i samfundet, med den konsekvens, at endnu mindre fungerer, som det skal. Lad mig prøve at uddybe……………………..

 foto © Kim Møller & Snaphanen

Når den politiske praktiker ser på samfundet, får hun øje på en masse problemer. Hun diagnosticerer en række manifeste dysfunktioner, som hun ønsker at reparere. Når hun f.eks. mener at se tilfælde af diskrimination, hate-speech eller arbejdsløshed blandt indvandrere, griber hun straks værktøjskassen, og her finder hun bl.a. sådan noget som dialoginitiativer, taleregler og kvoteordninger. Med dette værktøj begynder hun så at reparere i samfundets maskinrum, selv om hun måske endda ved, at værktøjet ikke virker efter hensigten.

Flertallet af borgerne, derimod, er slet ikke politisk syge. De er sunde og raske, for de lever deres helt almindelige liv i tryg vished om alle de positive latente funktioner, som deres kultur rummer. Hvad er en latent funktion? Det er kort sagt den uformelle livsform, der får et smidigt tillidssamfund til at fungere.

Det er uformulerede indsigter, værdier og adfærdsnormer, en slags tavs viden, som borgere hele tiden spontant betjener sig af, når de omgås hinanden. Det er også dyder som gensidighed, høflighed og ærlighed, som politikere aldrig har skabt.

Men i og med, at disse funktioner er latente, er de også usynlige: vi ved ikke altid af, at de eksisterer. De normer og omgangsformer, der hjælper os i dagligdagen, er oftest ubevidste og står ikke nedskrevet noget sted. Derfor kan de også let tilsidesættes.

Min pointe er altså, at reformivrige politikere, der hele tiden vil blande sig i almindelige menneskers liv, skaber flere problemer, end de løser. For de er netop ikke opmærksomme på latente funktioner i det civile samfund og i de etablerede institutioner. Denne kulturblindhed er indbegrebet af den politiske syge, der især har skabt problemer med integrationen af mennesker fra fremmede kulturer.

At en sædvane har en latent funktion vil sige, at den – for igen at tale metaforisk – på skjult vis virker som et vitalt organ i det fremvoksede sociale legeme, og som sådan er den også med til at opretholde denne socialitet. For en sædvane kan meget ofte have en mere omfattende funktion, der er forskellig fra dens eksplicitte eller manifeste funktion.

I den offentlige debat hører man ofte denne verdens Mette Frederiksener angribe det, de kalder danskernes chauvinisme og kulturelle fordomme. Et gensvar må lyde, at en vis lukkethed måske er skidt, men er nødvendig for at skabe stabilitet.

Borgere er først og fremmest er loyale over for deres egne landsmænd og dem, der deler den samme kultur, ligesom de er skeptiske over for fremmede. Selv om de fleste vel kender det fra sig selv, er det alligevel kontroversielt at hævde det. Måske fordi det udgør en anstødssten for politikerens reformarbejde.

Nomos blog