Anden del af den farverige Pamelas interview fra New York – 17 minutter. På trapperne er også et videointerview med Wilders af Robert Spencer, Jihad Watch.
se også GoV idag: Dutch court considers prosecuting Wilders
Nysvensk
Hermed mener jeg ikke en tilvandret person, men den svenske presses afart af newspeak, der er til for at skjule det ubestridelige faktum, som ingen mangeårig kender af Sverige, kan undgå at se: at selv mindre svenske byer er ved at synke langsomt men sikkert ned i en kronisk tilstand af “urban warfare” – småterror, formålsløs, uhæmmet vold og ødelæggelse. “Mennesket benytter sproget til at skjule sine tanker”, sagde Talleyrand. Her forudsættes selvfølgelig, at svenske journalister er mennesker, hvad jeg kun kan gisne om. Et land krakellerer for mine øjne, og det er foregået i flere årtier, med søvngængeragtig sikkerhed, og svenske aviser handler om at sløre, fordreje, fortie og lyve om årsagssammenhængen:
Hændelserne nedenfor beskriver Sveriges Radio således: En mindre grupp av ungdomar på Kronogården som har hamnat i kriminalitet. Hvem der er “havnet” i hvad, kan enhver selv dømme af følgende:
TROLLHÄTTAN: Beväpnade ungdomsgäng som skjuter in i äldres lägenheter, anlägger bränder och uppträder hotfullt mot dem som ska in på Klockaregården. Nu fruktar äldreomsorgens personal på Kronogården för både sina egna och åldringarnas liv.- Ska någon behöva dö innan problemen tas på allvar, undrar de. – Arbetsmiljön för äldreomsorgen på Kronogården har blivit allt mer hotfull, såväl för hemtjänst och nattpatrull som utgår från Klockaregården som för personalen som arbetar inne på äldreboendet.
Under jul- och nyårshelgerna sköts raketer genom äldreboendets fönster, härom veckan sköts fönstret hos en 90-årig boende sönder med ett softairgun-gevär, äldreboendets cykelförråd sattes i brand. Ungdomsgäng hindrar personalen när de ska fram, och uppträder hotfullt.
Också på äldreboendet Blåvingen på Lextorp känner personalen oro. För några veckor sedan tog sig några ungdomar in på äldreboendet, sprang runt i korridorerna och bankade på dörrarna till åldringarnas lägenheter.Beväpnade ungdomsgäng sprider skräck- Personal på Klockaregården fruktar för sina och åldringarnas liv
Af og til må man løfte blikket og se de større linjer. Der er mange steder efterhånden, hvor man kan læse den overordnede histore om, hvordan det kunne gå så frygtelig galt i Sverige, at landet går mod fuldstændige forvandling og demografiske omkalfatring. Oprindelige svenskere kan være under 50 % af befolkningen om kun 45 år. De store medier svigter fuldstændigt. De ræsonnerer vel som jeg, at en større, manifest social/økonomisk katastrofe, kan forhales endnu et årti eller to. Man må ty til nogle håndfulde bøger, tidsskrifter og netartikler på blogs og hjemmesider. Her kan man f.eks i kroniklængde læse en sammenfatning af årene 1945 til 1998: Skribenten: Mångfald och integrationspolitik (læs især punkt 7 “Sammanfatning”.)
Hvis jeg var blandt dem, der havde haft ansvaret for Sverige de sidste 30 år, ville jeg begynde at kigge mig over skulderen. Jeg ville simpelthen være bange for min sikkerhed. Ikke fordi svenskerne er særlig morderiske, ikke fordi de er spor hidsige eller handlekraftige, ikke fordi de kan genkende en landsforrædder, når de ser én – Wennerströms forrædderi var abstrakt – men af én eneste grund : multikulturen har nu kostet så mange deres liv, førlighed, pårørende, lykke – at hadet og sorgen nu må være meget udbredt, og det er sådan et personligt had, der afføder politiske mord. Direkte og indirekte berørte må nærme sig millionen eller mere. Hvis jeg skal prøve et langt skud – hvad angår politikermord, har vi antagelig kun set ouverturen i Sverige endnu. – Imens sidder eliten med årgangsrødvinen og sommerhus i Båstad, her fhv. chefredaktør Arne Ruth og siger: “Samtidigt är han lika kritisk mot de danska kultursidornas oförsonliga gräl om islam och dansk kultur. Bäst i Danmark, tipsar han, är Weekendavisen”. Husk nu, Arne Ruth – i Danmark ordner vi endnu vores politiske mellemværender verbalt, ofte endda uden trusler. Og det er en absolut fordel, uanset det æstetiske karakter, det måtte indbringe fra svensk etablissement. Danmark ligner overfladisk betragtet en trykkoger – men Sverige er det.
Jeg henviser også til en af de nævnte bøger, Exit Folkhemssverige- En samhällsmodells sönderfall, som jeg fik lov at lægge på nettet af Ingrid Björkman og nu afdøde Åke Wedin sidste forår. Der mangler et par diagrammer, men hele teksten er der. Det er en saglig og moderat beskrivelse af et ud fra enhver betragtning oprørende hændelsesforløb. Man kan også nøjes med at læse den eneste svenske anmeldelse, den fik: Ulf Nilson: Det raserade folkhemmet- Sverige är kört. Det er ikke en bog, man lige går ind i en boghandel og køber. Derfor er jeg glad for at 16.000 har læst den på det år. Originalmanuskriptet er netop nu ved at blive lagt i en PDF fil, og skulle være tilgængelig for download herfra snarest.
Den anstændige besættelse af hudfarve
(Foto: © Snaphanen) – Jeg hører bestemt ikke til dem der klappede i hænderne over Villy Søvndals nu legendariske “skrid”-stunt. En lille, nøje kalkuleret og velovervejet markering, men endnu mere sigende uden dækning i SFs hønsestrikkede bagland. Den slags giver jeg ikke, undskyld mig, fem potter pis for. I den daglige lange march imod, sådan, at få denne hersens ‘virkeligheden’ sat i centrum før vi ligesom kan begynde at gøre noget ved problemerne, er ondsindede og løgnagtige stråmænd som denne det morads vi kæmper os igennem. Det kan næsten ikke blive mere usselt og ubehjælpsomt end dette læserbrev. Spørgsmålet er nu: Hvor går SFs nedre grænse egentlig? (LFPC)
Vi har længe vidst, at Dansk Folkeparti vil gå med til hvad som helst, blot man til gengæld kan få lov til at chikanere “de fremmede”. […]
Udgangspunktet for DF ser ud til at være, at hvis bare man gør prøverne svære nok, så får man udelukket alle “fejlfarverne”. Men jeg må desværre skuffe dig, fru Kjærsgaard. Folk fra “mindre udviklede lande” er altså ikke dårligere begavede end os fra “de højt udviklede lande” – selv om mange selvfølgelig er dårligere uddannede. Så du og dit parti – og jeres to skødehunde V og K – udelukker altså også blonde, blåøjede Heinz Schmidt og rødhårede, grønøjede Paddy McAbbot. Og det var slet ikke meningen, vel? Jette Møller, folketingskandidat (SF): Ingen nedre grænse
Islamist på »SVT- Halal-tv«
Som vi skrev tidligere, det skal programmet altså hedde. Og det bliver mere halal, end lige ventet. Læserbrevsskribenten er os bekendt:
“Provocerande profil i SVT:s “Halal-tv”
TV-ETIK. För några år sedan hade tv-programmet “Existens” i Sveriges Television ett inslag från Nigeria om fallet med Amina Laval som dömdes till att stenas till döds enligt islamiska sharialagar för att hon hade fött ett barn utan att vara gift. Hon blev senare frikänd.
Efter inslaget uttalade den muslimska juristen Cherin Awad på klingande svenska sitt stöd för dödsdomen och att Guds lagar står över människors lagar. Med tanke på detta islamistiska uttalande ser jag det som väldigt provocerande att hon ska vara programledare för “Halal-tv”, som börjar sändas i det licensfinansierade Sveriges Television.
PAUL NILSSON”- Källa, insändare på sidan 38 i Metro Skåne fredag 3 oktober 2008 via Muslimske Friskolan Blog, der har mere
»Red demokratiet – red indvandrerbørn og kvinder først«
Kronik af Sara Azmeh Rasmussen. Norsk-syrisk islamkritiker, frafalden, homoseksuel og nu “islamofob” for norske medier. Kort sagt, enhver “anstændig” har en grund til tage afstand fra hende. Bedre anbefaling kan man ikke få:
En ung norsk-somalisk kvinne som av frykt for egen sikkerhet skriver under et pseudonym, Amal Aden, skildrer forholdene i sitt eget miljø i den nyutgitte boken «Se oss». En beretning om en brutal virkelighet i dagens demokratiske, likestilte Norge og et rop om hjelp fra innsiden – på vegne av norsk-somaliske kvinner og barn – blir av bedrevitende akademikere redusert til enkeltfortellinger som hører til unntakene.
I en artikkel i Aftenposten (10.09.) betegner den profilerte samfunnsforskeren Thomas Hylland Eriksen den sunne rettferdighetssansen som populisme, og den samtidige samfunnsforskningen blir, etter en intetsigende manøvrering, hevet over påståtte farlige generaliseringer. (foto © Snaphanen)











