“King Fahd Academy” i London. “Alle andre religioner end islam er værdiløse. Jøder er aber og svin” . En fyret lærer er “whistle-blower”. Særdeles skarp studievært. Det slår mig, at jo mere en intellektuel skal flygte fra et barbarisk standpunkt, desto flere gange siger han “kontekst”. Ergo , et tv-klip med meget høj kontekst-faktor. (BBC Newsnight, 2007 – uploadet på net juni 2008)
We do use books that call Jews ‘apes’ admits head of Islamic school. , Den tilsvarende saudisk financierede skole i Bonn, har lænet sig op af en lukning.
Selvcensur: Man kan stadig ikke skrive om Muhammed
Random House er verdens største udgiver af litteratur på engelsk. De har i ti år været ejet af tyske Bertelsmann:
Starting in 2002,, journalist Sherry Jones toiled weekends on a racy historical novel about Aisha, the young wife of the prophet Muhammad. Ms. Jones learned Arabic, studied scholarly works about Aisha’s life, and came to admire her protagonist as a woman of courage. When Random House bought her novel last year in a $100,000, two-book deal, she was ecstatic.
It’s not going to happen: In May, Random House abruptly called off publication of the book. The series of events that torpedoed this novel are a window into how quickly fear stunts intelligent discourse about the Muslim world. Random House feared the book would become a new “Satanic Verses,” the Salman Rushdie novel of 1988 that led to death threats, riots and the murder of the book’s Japanese translator, among other horrors. In an interview about Ms. Jones’s novel, Thomas Perry, deputy publisher at Random House Publishing Group, said that it “disturbs us that we feel we cannot publish it right now.” He said that after sending out advance copies of the novel, the company received “from credible and unrelated sources, cautionary advice not only that the publication of this book might be offensive to some in the Muslim community, but also that it could incite acts of violence by a small, radical segment.” You Still Can’t Write about Muhammed
Diana West kæder i Free Speech Jilted by Muhammad Romance Novel ‘Warpath’ hændelsen sammen med Solsjenitsyn:
“It’s too late to ask Solzhenitsyn for his opinion of this capitulation by our elites. But then again he already offered it long ago. “Should one point out,” he asked, “that from ancient times a decline in courage has been considered the beginning of the end”?
Dissidenten fra Gulag
forkortelse for “Centralledelsen for arbejdslejre”. (Glavnoe Upravalenie Lagerej). Enhver der var tilstede i Danmark i 1974, husker at Solsjenitsyns bøger ikke just var elskede af den danske venstrefløj og udløste en litterær-politisk fejde. Det er svært at huske detaljerne 34 år efter, selvom jeg overhørte en del af dem på første parket via Kelvin Lindemann, Elsa Gress og Peter P. Rohde. DKP sad i Folketinget med seks mandater. Betonkommunisten Hans Scherfig tordnede mod klasseforrædderen. Venstrefløjens hoforgan Politisk Revy, skrev med foragt overfor Solsjenitsyn i lederen:
“Naturligvis kan vi som socialister ikke begrunde vores stillingtagen ud fra gængse borgerlige forestillinger om at forfattere, det er nogle særligt vigtige væsener, hvis ytringsfrihed skal beskyttes i ganske særlig grad” (15/2 1974, redaktør var Karen Jespersen).
Da Solsjenitsyn var i København for at finde et sted at slå sig ned, blev han vist rundt af en udpræget borgerlig forfatter, Hans Jørgen Lembourn (foto). Han valgte klogeligt i første omgang at slå sig ned hos Heinrich Böll i Schweiz. I Sverige var det sikkert mindst ligesådan:
När han 1970 fick Nobelpriset i litteratur, och ville ta emot detta på Sveriges Ambassad i Moskva eftersom han var förvägrad utresa ur Sovjet, förbjöds han tillträde till ambassaden – tydligen efter ett beslut av dåvarande statsministern Olof Palme.De sovjetiska makthavarna i Kreml fick inte störas. (Carl Bildt)
At krybe for totalitarister, synes at være en fristelse til alle tider. En underkastelsesmentalitet der kan være lige dele tilbøjelighed, angst og pragmatisme. Se forresten Aktuellts utrikeskommentator Stig Fredrikson interview fra i år 90-årige Solzjenitsyn (Aktuellt 30 juni 2008). Da Solsjenitsyn i februar 1974 blev udvist af Sovjetunionen skrev Klaus Rifbjerg følgende stykke knækprosa, som jeg stadig tygger på:











