»Menneskerettighedspopulisten Thomas Hammarberg«
interviewet i DR 2 Deadline, min 7.42. – på engelsk ! Han ligner mest af alt én, der har planket en fest, han ikke er inviteret til og nu leder efter udgangen. Hans Hauge:
Sverige spillede i tiden fra 1945 til slutningen af 1980’erne en uforholdsmæssigt stor rolle i verden. Man følte, at stormagtstiden fra 1600-tallet (1630-1721) var vendt tilbage. Men både velfærdsstaten og stormagtstiden kollapsede med et gådefuldt politisk mord.
Jeg kom til at tænke på Östen Undén, fordi den svenske Thomas Hammarberg har været på visit i Danmark. Han har de politisk-korrekte papirer i orden – Olof Palme Centret, Amnesty International osv. Han er kommissær for menneskerettigheder i Europarådet.
Meget tyder på, at svenskernes modstand mod det europæiske nu er forsvundet. De mener vel, at hvis menneskerettighederne ikke kunne kontrollere en svensk socialistisk regering, så må de kunne kontrollere en borgerlig dansk.
Hammarberg blev interviewet til DR2 deadline. Jeg ved ikke, hvad årsagen var, men det skete på engelsk. Et mådeligt engelsk. Var det en protest ligesom Undéns franske i FN? Interviewet var intetsigende; han smilede overbærende og var ligesom Undén bekymret over, at love kan fortolkes på mange måder. Problemet skulle åbenbart være 24-årsreglen. Den skaber både racisme og fremmedhad. Blev den på 21, ville kærligheden være sikret.
Hammarberg er en typisk menneskerettighedspopulist. Det kan undre, at efter Murens og Sovjetimperiets fald er det blevet sådan, at menneskerettighedstænkernes og venstresocialisters ideologier er blevet identiske, når de før var totalt forskellige. Og hvad skal Hammarberg i øvrigt i Danmark, når vi kan trykke på en knap – så vil Margrethe Vestager, Frank Aaen og Villy Søvndal sige det samme? Er han i alliance med dem? “Det tredje standpunkt”, Hans Hauge i Jyllands Posten
“Her Türk asker doğar!” (Every Turk is born as a soldier)
Tyrkere fejrer med ultra-nationalt symbol – 11 fotos her – alle gør “de Grå Ulves Tegn”.
Zur Erklärung für Besucher, die dieses Symbol (die Handhaltung) noch nicht kennen. Damit soll der Kopf eines Wolfs dargestellt werden. Im türkischen BozKurt genannt (Deutsch : Graue Wölfe). Was bei den Nazis der Hitlergruss ist bei den türkischen Ultra-Nazionalisten dieses Zeichen.
Türkenfeier mit verfassungsfeindlichen Symbolen Om De Grå Ulve
“On a global scale, the Grey Wolves are suspected to have been responsible for numerous political assassinations and disappearances of Turkish and Kurdish human rights activists, and are known to have ties with the Turkish mafia.[12] The Grey Wolves have also raised funds for Chechen guerrilla separatists, whom they consider their brothers
In 2004, the Grey Wolves successfully prevented the screening of Atom Egoyan’s Ararat in Turkey, a film about the Armenian Genocide.Since 2004 Grey Wolves and Islamist Nizam-ı Alem members waged a war against Christianity in Turkey. Turkish-Armenian journalist Hrant Dink was also assassinated by a Grey Wolf Symphatisant(Ogün Samast) at Istanbul in 2007″
»Koranen udfordrer den fordærvede vestlige kultur«
Hitzb ut Tahrir – ironisk nok for foden af symbolet for den moderne tid Rundetårn, som Tycho Brahe indvarslede ved at fastslå at “firmamentet” ikke var fast. Her plejer nogle andre “spirituelle” plattenslagere plejer at holde til. Jeg tror jeg foretrækker Scientology. Interesserede kan studere Taimullah Abu Laban´s seneste opus, hvis de kan kapere skrivestilen, et svar på: 180 Grader- Hizb ut-Tahrir: USA stod bag ambassadebombe. Jeg spørger mig selv, om sekter kun tiltrækker folk, der taler et halvt forståeligt dansk, eller om det er selve medlemskabet, der får deres sprog til at klinge af humbug. (foto AB)


Den moralske ækvivalens møder ikke-essentialismen
Og resultatet er ikke kønt. Jeg forestiller mig at religionssociolog Brian Aarly Jacobsen har fået en lys idé – “hey, hvorfor ikke prøve at gøre udsagn om islam til udsagn om kristendommen? Og Søren Krarup, han er jo også en slags fanatiker – brilliant, dette vil formidle nogle letfattelige pædagogiske pointer til Berlingskes læsere. Den køber de s’gu”. Mange andre har fået samme ‘lyse’ idé, og den skærende kontrast mellem det som analogien påstås at formidle, og så den blodige virkelighed i verden, går aldrig op for idémanden. For de der ikke kender det religionsvidenskabelige felt skal her indskydes, at inde bag murene her er værdidomme noget af det mest usofistikerede, et stigma man ikke må pådrage sig. Den professionelle distance til studieobjektet – religion – som er en nødvendig holdning her, udstrækkes beklageligvis også til forskerne og de studerende udenfor murene i deres privatliv. Man må ikke drage negative personlige konklusioner om studieobjektet. Dog må og skal man drage negative værdidomme om de usofistikerede – sådan nogen som os, der mener at der er godt og skidt indenfor religion, at nogle former for religiøsitet er mere velegnede til at skabe problemer for omgivelserne end andre. Sådan nogle som Dansk Folkeparti – en Weber’sk idealtype på usofistikerethed.
Jacobsen lægger ud med en længere karikatur af kristendommen, hvor han altså har taget udtalelser af Søren Krarup om islam, og transformeret dem til udsagn om kristendommen. Det er pinagtigt langt, og man kunne godt studse over at han her medtager nogle af de mere skarpe dele af Gamle Testamente, når nu det på hans institut burde være velkendt, at Kristus kom til verden for at “opfylde loven”. Mest sigende er dog nok, at Jacobsen ikke på noget tidspunkt udviser besiddelse af den mentale abstraktionsevne der ville sætte ham i stand til at træde et skridt tilbage og spørge: Hvorfor sidder jeg og skriver dette? Hvorfor er islam så påtrængende et emne i medierne, når der nu kun er omkring 5% muslimer i Danmark? Hvorfor er der så mange der ikke fatter, at mediebilledet er “generel konstruktion af islam som den primære andethed”? Jeg ser dette som en bekræftelse af indspistheden i de akademiske miljøer, at sådanne spørgsmål ikke stiller sig selv. På samme måde er det mere end besynderligt, at Jacobsen ikke prøver at kigge på virkeligheden i verden i dag: 11.257 islamiske voldshandlinger siden 11.9.2001 (mindst) ; vanskelige for ikke at sige livsfarlige kår for ikke-muslimer i muslimske lande, mens muslimer frit kan praktisere deres ideologi i vore lande; Geert Wilders og Ayaan Hirsi Ali og flere andre som behøver 24/7 beskyttelse, mens muslimske ekstremister kan gå frit omkring, osv. Hvorfor har du ikke inddraget virkeligheden i din postulerede ækvivalens, Jacobsen? Det har du ikke fordi virkeligheden ikke er ækvivalent.
I stedet for at prøve at tildele sig selv pondus ved brug af glat modeterminologi som “generel konstruktion af islam som den primære andethed” og “italesættelse” og, I guder, “kontekst”, ville en mere frugtbar tilgang måske være at kigge på forskelle? Dette er meget mere end en akademisk diskussion. Jeg er ligeglad med at muslimer på en eller anden indonesisk ø læser “teksten på en ganske bestemt måde, en måde som hænger sammen med den samtid og virkelighed, de er en del af”, og fejrer Muhammed med risbrændevin og grisekød. Hvad der er relevant – også for Jacobsen samt efterkommere – er, at islam har nogle ganske u-ækvivalente, og højst ubehagelige, konsekvenser for vores samfund som ikke kan tolkes, italesættes eller kontekstualiseres væk. Så fat det dog (LFPC).
[…] Nu håber jeg, at ironien i karakteristikken af kristendommen efterhånden er opfattet. Pointen med den kristofobiske beskrivelse af kristendommen og tendensen i udvalget af tekststeder fra Bibelen svarer til en i øjeblikket udbredt islamofobisk tendens i fortolkningen af Koranen og dens betydning for muslimsk levevis. Det er en italesættelse af islam, som visse politikere og kommentatorer er eksponent for. Senest har Dansk Folkepartis Søren Krarup skrevet et indlæg bragt i Berlingske Tidende 29. april 2008, hvor han kæder fortolkningen af Koranen sammen med Indfødsretsloven under overskriften »Nødvendige krav til muslimer«. Muslimer skal ifølge Krarup højtideligt erklære og skrive under på, at de anførte befalinger i Koranen ikke er hellige bud. Præster i den danske folkekirke især i det islamkritiske netværk forfølger denne tendentiøse fremstilling af islam og muslimer.[…]
Krarup benyttes her som det yderligtgående eksempel på en mere generel konstruktion af islam som den primære andethed, som gennemstrømmer det danske samfund i disse år på forskellig vis. Det kommer især til udtryk i mange forskellige politikere og kommentatorers italesættelse af islam som en monolitisk størrelse, der nødvendigvis må påvirke muslimer på én (og kun én) bestemt måde. En konstruktion af islam som en truende andethed, hvis iboende egenskab har negative konsekvenser for tilhørerne af islam.Jeg mener naturligvis ikke, at kristendommen som sådan er en farlig ideologi, ej heller, at der generelt set er nogen som helst problemer med kristne. Bibelen er en tekst, der er blevet til i en bestemt historisk kontekst. Det samme gælder Koranen. For begge skrifter gælder det, at de har haft en længere tilblivelseshistorie, derfor er det ikke underligt, at der er en lang række forskellige og ofte kolliderende idéer samlet i de to tekstsamlinger.Når kristne eller muslimer læser henholdsvis Bibelen eller Koranen i dag, læser de teksten på en ganske bestemt måde, en måde som hænger sammen med den samtid og virkelighed, de er en del af, hvad enten det er i Danmark, Palæstina eller USA. En fortolkning er en måde at læse en tekst på, som giver mening for læseren, og ovennævnte persons fortolkning af Koranen giver nok mening i hans konfliktfyldte univers, men set fra mit perspektiv er der ingen som helst grund til at frygte en religion, en ideologi eller en tanke. Det eneste vi skal frygte er, hvis mennesker handler på baggrund af konfliktanimerende fortolkninger af en tekst og en samtid – en praksis som ikke er religiøst betinget, men et grundlæggende træk ved mennesket. Brian Aarly Jacobsen, Religionssociolog, ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet: Kristendommen er en trussel mod freden!
Privatlivets endeligt
Allt du gör på nätet kommer att övervakas. Alla dina telefonsamtal kommer att avlyssnas.Den 18 juni röstar Sveriges riksdag om att införa allmän avlyssning av alla svenska medborgare. Försvarets Radioanstalt (FRA) ges i uppdrag att avlyssna all kabelburen kommunikation som passerar Sveriges gränser.
Nästan all kommunikation, även inom Sverige, passerar idag gränsen och kommer därmed att avlyssnas. E-post, sms, webbtrafik, chattar och mobil- och telefonsamtal, allt analyseras.
Ingen domstol är inblandad. Ingen brottsmisstanke krävs. Alla behandlas som misstänkta. Även regering och myndigheter ges befogenhet att söka i den privata kommunikationen. Lagen öppnar för nya, godtyckliga användningsområden. Materialet kan dessutom lätt missbrukas eller hamna i fel händer. Källskydd och meddelarfrihet blir tomma ord när varje kontakt med media kan vara avlyssnad. Avlyssningen ska skydda mot odefinierade ”yttre hot”. I själva verket utgör den nya lagen i sig ett allvarligt hot mot det öppna och fria samhället. http://stoppafralagen.nu/
I praksis scanner en computer al kommunikation for “interessante ord”. Det kunnne være ord som TATP, TNT, jihad, Kalashnikov, Islamabad, Bosnien, kendte kodeord osv. Det som bliver siddende i filteret, bliver studeret nærmere, alt imens bare kvart-professionelle terrorister, selvfølgelig vil kryptere deres informationer til ukendelighed. Det giver anledning til nogle principielle overvejelser, som bloggen Falkblick her gør sig :









