“Sverigedemokraterna kommer sannolikt in i riksdagen. Men det kommer inte bero på att medierna gett dem mer “rumsrent” utrymme. Det kommer att bero på att de etablerade medierna inte tillräckligt öppet diskuterat de faktiska problem och den friktion som finns i mångfaldens Sverige.
Så länge medborgarna med viss rätt kopplar ihop skolbränder i förorten, försämrade resultat i skolan, ungdomsrån, stenkastning mot bussar, brandbilar och polisbilar, konflikter mellan olika etniska grupper, bidragsberoende, höga sjuktal, hög arbetslöshet, hedersvåld och förekomsten av barnaga med det faktum att vi blir fler och fler som har utländsk bakgrund så kommer det att finnas människor som vill rösta på sverigedemokraterna. Vi kan välja att försöka bygga bort oss från den verkligheten, fler Astrid Lindgren land, fler Sälenanläggningar.
Eller så kan vi välja att försöka ta diskussionen på allvar. Hur vill vi ha det? Och varför? Ibland tänker jag att det är enklare att skriva om klimatförändringarna än om samhällsförändringarna. Det är lite läskigt, faktiskt.”
»Sverige, Sverige, fosterland« via Document.no, der også kender DN´s lejlighedsvise eksistensberettigelse, Ulrika By.
Russerne ? FRA lovens skjulte årsager
Jag har länge känt att det är något som inte stämmer när det gäller motiveringarna för den så kallade FRA-lagen. Det har saknats något. Stora delar av den ryska internettrafiken går via Sverige och blir tillgänglig för FRA om den omstridda signalspaningslagen går igenom. Enligt välunderrättade källor har det varit en drivande orsak bakom lagförslaget.
Ett nätverk av massiva internetförbindelser omger Östersjön och förbinder västra Ryssland, inklusive Moskva, med västra Europa och vidare över Atlanten. Teliasonera International Carrier står för några av de största förbindelserna vilket enligt uppgift bidragit till att omkring 80 procent av trafiken från Ryssland går via Sverige. Alternativet är att skicka datan via en knutpunkt i Wien.
– Det mesta av trafiken från Östblocket går via Teliasonera International Carrier. Det finns i princip två anslutningar, en via Helsingfors och en via en separat kabel som har lagts över Östersjön, säger Patrik Fältström, internetexpert på Cisco. Och det är den man vill åt.”
Ryssland mål för spaningen FRA-lagens dolda orsaker
Jacob Mchangama: Kønne idealer og rene hænder
En lille stiløvelse i disciplinen ‘retorisk marginalisering af kampen mod islamisering og/eller Trykkefrihedsselskabet’. Mine damer og herrer, endnu engang demonstreres dette friløb, som er det nemmeste game i byen, så længe der er behov for afstandstagen fra nogen man forbinder med de forkerte, men som man ikke magter at argumentere imod. Høj og lav, intellektuelt udfordret blogger på avisen.dk, eller som her advokat, knebene ligger i tiden, og er lige til at plukke ud af luften.
Se hvordan Mchangama ikke kommer med den allermindste antydning af faktuelle fejl i Hedegaard og Brix’ skriverier, eller hos de indbudte talere. Det kan han nemlig ikke – det drejer sig om antipati, slet og ret, og udskamningen er rutine i medierne, hvilket på sin vis er en indirekte indrømmelse af at H & B har fat i den lange ende. Voldsom demografisk skævvridning af Europa i dette århundrede? En trusselskultur der betyder udstrakt selvcensur hos kunstnere og andre? 24/7 bevogtning af Khader, Wilders og Hirsi Ali, og ingen udsigt til at det vil ende? Voksende etniske spændinger i mange europæiske storbyer – ikke kun H & B taler om muligheden for en eksplosion ude i fremtiden? 36% af unge britiske muslimer ønsker sharia i en eller anden grad? Grotesk eftergivenhed over sparegrise osv.? Britisk ærkebiskop der mener at sharia i Storbritannien i en eller anden grad er uundgåelig? Voldelige overfald på bøsser og jøder?
Eksemplerne er legio, men Jacob er tavs. Han kan blot holde islamkritikerne ud mellem to fingre og omtale dem lettere overbærende, uden selv at have noget svar på problemerne i Europa. Kun ved han, at rituel afstandstagen fra dem han ved er udnævnt til ondskabens ikoner er vigtigere end virkeligheden; fine, rene hænder er det det handler om, lige nu.
[…] Men i sin kamp mod Islam har Geert Wilders også gjort sig til talsmand for at forbyde Koranen, da denne efter Wilders opfattelse er ligeså totalitær som Hitlers “Mein Kampf”. Et udsagn der hænger meget dårligt sammen med et postuleret forsvar for ytringsfriheden, og som er hyklerisk, al den stund at Geert Wilders ret til at vise “Fitna” rent faktisk blev beskyttet af de hollandske domstole. En retlig beskyttelse Wilders altså vil berøve personer, som måtte have lyst til at eje, læse i eller studere Koranen. […]
Og her er det så, at man må spørge sig selv, hvordan en forening, der efter eget udsagn er en kompromisløs forsvarer af ytringsfriheden, ukritisk kan tildele en så prominent og forherligende rolle til en mand som, hvis han kom til magten, ville forbyde en bog, fordi han ikke kan lide dens indhold?
Svaret skal givetvis findes i, at Trykkefrihedsselskabet ikke er så interesseret i ytringsfriheden, som i kampen mod islam og den “islamisering af Europa”, som foreningen mener er omsiggribende. Dette tydeliggøres af deltagerkredsen bag Trykkefrihedselskabet, som udover Katrine Winkel Holm bl.a. består af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix. Disse har alle markeret sig som markante kritikere af islam, mere end som generelle forsvarere af ytringsfriheden.
[…] Endelig er samtlige modtagere af Trykkefrihedsselskabets priser personer, som har kritiseret islam og denne religions dogmer.
Der er naturligvis intet galt i, at Trykkefrihedsselskabet benytter sin ytrings- og foreningsfrihed til at kæmpe mod, hvad medlemmerne anser som en overhængende trussel mod Vesten. Men at føre sin kamp under ytringsfrihedens banner på trods af, at man gerne går på kompromis med denne ret og er selektiv i forsvaret for den, når det passer ind i foreningens værdipolitiske overbevisning, er useriøst og underminerer på langt sigt ytringsfriheden. […]
Ytringsfriheden skal til hver en tid forsvares i et levende demokrati. Men ytringsfrihedens stærkeste forsvar er det principielle, hvor man er ligeså villig til at forsvare sine ideologiske modstandere som sympatisører. Dette principielle forsvar har Trykkefrihedsselskabet svigtet ved sin ukritiske hyldest af Geert Wilders, og på denne baggrund forekommer Katrine Winkel Holms kritik af Martin Ågerup både hyklerisk og hul. Trykkefrihedsselskabet burde derfor ændre navn og vedtægter, således at disse i højere grad afspejlede foreningens egentlige formål og mission: nemlig bekæmpelsen af islam. Jacob Mchangama: Trykkefrihedsselskab eller blot antiislamisk forening?
Memo til Jacob Mchangama: Inden du skrev dette burde du måske have undersøgt, om Wilders var inviteret primært i kraft af sine synspunkter, eller – kunne man mon tænke sig dette? – i kraft af at være udsat for trusler og chikane fra muslimer såvel som den hollandske regering. Hvad tror du? Et andet lille fif – jeg er nemlig i det gavmilde hjørne: Inden du belærer Trykkefrihedsselskabet om ytringsfrihedens ABC, kunne du 1) undersøge, om selskabet selv går ind for forbud mod Koranen, og 2) sandsynliggøre, at de problemer som nogle “mener” islam udgør, overhovedet kan løses indenfor gældende konventioner og retsgarantier. Et lille hint: Kig på historiske erfaringer fra de sidste 1300 år, og på mulighederne for en selvhadende kultur for at dæmme op for dels demografien, dels mod troende der mener sig guddommeligt legitimerede.
At være uenig i Trykkefrihedsselskabets og andres bekymringer og konklusioner er en ærlig sag. Blot at tage afstand fra dem med billige retoriske kneb, uden at komme med den mindste erkendelse af de konkrete forhold, og mulige løsninger, er ikke en ærlig sag. Det kaldes selvgodhed (LFPC, medlem af Trykkefrihedsselskabet).
Racist Violence in Paris and Brussels
The 19th arrondissement of Paris has become a war zone between Jews and North Africans. The most recent flare-up of violence occurred on Saturday June 21. A 17-year old Jewish boy suffered several broken ribs and skull fractures during a violent assault by Muslim youths. The boy was hospitalized in an unconscious state at Cochin Hospital where he is currently being kept in an artificial coma.







