Hvor man end vender sig på “Danmarks Sociale Forum” støder man på højere eller lavere Enhedslistemedlemmer, yngre og ældre – mest ældre og solidaritet med det ene og det andet, og husk lige ikke at glemme Che Guevara og bølle-bank til Israel og USA. Hele foretagendet er bærer Enhedslistens stempel og er symptomatisk for en venstrefløj i krise. I 80´ erne trak kommunisternes Land og Folk festival tyve-tredive tusinde på en weekend. Denne lørdag talte jeg mellem 2 og 400 mennesker. Honecker, Mao og Ceaucescu fra firserne er afsløst af andre plusord og Pilsner Urquell er ikke længere en revolutionær pilsner. Ellers synes på overfladen alt det samme. Men der er krise og uenighed og krisen hedder Asmaa. Det ligner også en intern krise mellem unge og gamle, hvor de unge er de mest ubekymrede over at få en islamist i partitoppen. De har ikke hørt Asmaa og Abu Laban på samme talerstol som undertegnede. De virkelig pikerede er ældre.
Det var selvfølgelig Tina Magaard der havde fået mig til at tage i den gamle Kødby. Hun skulle have diskuteret med Asmaa Abdol Hamid om “Venstrefløjen og Islamismen”, men Asmaa havde sendt en stedfortræder, – Hans Jørgen Vad, en Enhedslistemand, skolelærer med indremissionsk baggrund – og kommer først selv i morgen. Det var måske meget klogt af hende.
Tina Magaard måtte tage imod drøje hug fra de forsamlede Enhedslistemedlemmer, men hun tog det med oprejst pande. Eksempel : “Dét du siger der, er nøjagtig det som Brix, Hedegaard og Uriasposten siger, hvordan har du det med det?” fremturede et yngre partimedlem flere gange. Mere suspekte personager kan man jo næppe dele holdninger med. Et andet ville krydsforhøre Magaard om hun var lesbisk, katolik og hvad hun stemte på, men blev dog stoppet. Også islamofob-stemplet var selvfølgelig fremme. Magaard tog grovhederne pænt og holdt sig strikt saglig. Ordstyreren havde ære af sin indsats. Gnisterne føg , Magaard var salt i såret, og det ville være synd at sige, hun var mellem venner.
I det hele taget var hovedundtrykket af seancen en alvorligt decimeret, yderste venstrefløj i dyb splid med sig selv, og det meste kom til at handle om Asmaa, der jo ikke var der. Få i forsamlingen havde nogen mere indgående viden om islam, hvad de villigt medgav. Det skulle da lige være en iraner der tillod sig at minde om hvad Ayatollah Khomeini gjorde ved kommunisterne, da de var færdige med at hjælpe ham til magten. Alligevel skelner de i Enhedslisten behårdt mellem islam og islamister, og Asmaa er bare “islam” , det siger hun selv. – Her et par foto indtryk. Jeg håber at video af seancen vil være online inden alt for længe. Den er på to timer og ikke helt uinteressant, og det var det heller ikke at være en flue på væggen til et problem, der overhovedet ikke er mit. Jeg vil da virkelig håbe at Asmaa bliver i Enhedslisten og hiver dem ud af Folketinget, hvis nogen skulle spørge mig. (fotos © Snaphanen)
Workshop i Danmarks Sociale Forum 29. september 2007 med emnet islamisme og venstrefløj – forenelige størrelser? af Lene Kattrup
Allerede på vej op ad trappen kunne man fornemme en dyster stemning. Noget tungt eller ubehageligt lå i luften. Man kan sige meget om venstrefløjen, men der plejer at være en god positiv stemning, når de mødes, præget af indbyrdes fællesskab, højt til loftet og rummelighed, når de er sammen med vennerne, og der ikke er for mange højreorienterede til stede. Det var nu ikke det, der var problemet. Det er i egne rækker, der er en dyb splittelse. En em af islamisme lå hen over mødet. Denne em var som en tyk, klæbende olie, der var svær at få af. Nogle af de unge mente, at det kun er de gamle venstreorienterede, der ikke har forstået de nye tider. Det er også sandt, at det mest er dem, der ”brokker” sig over den ny linie. Til mødet var der også flere kritiske røster fra erfarne personer med indvandrerbaggrund, der lå på linie med hvad f.eks. Bizhan Alankesh har sagt: ”Især vi flygtninge og indvandrere i Enhedslisten forstår ikke Asmaa. Vi er jo flygtet fra islamisterne” (Berl.23.9.2007).
Tre gange forsøgte repræsentanter fra Enhedslisten (Pelle Dragsted og Hans Jørgen Vad) at berolige de fremmødte ved tydeligt at erklære, at Enhedslisten tager helt skarpt afstand fra islamismen samt, at socialisme og islamisme ikke kan forenes. Det løste ikke op for stemningen. Det var tydeligt, at en del i forsamlingen ikke lod sig berolige så let. Nok fordi det forekom uhyggeligt og sigende i sig selv, at disse ord fra Enhedslistens top i et lokale propfyldt med Enhedslistefolk overhovedet var nødvendige. Det virkede i sig selv ildevarslende og lidt uhyggeligt. Nogle vil sige, at når vi overhovedet er kommet dertil, at det er nødvendigt for Enhedslisten at komme med den slags forsikringer, så viser det jo, at noget er ravruskende galt. De Konservative har netop holdt landrådsmøde i samme weekend. Her hørte man ikke, at partitoppen måtte forsikre sine medlemmer om, at De Konservative tager af stand fra gammeltestamentlige fundamentalister eller fra fascismen, eller at man stadig er tilhænger af kønnenes ligeværd, at ateisme er ok osv. Det er ikke ligesom ikke nødvendigt.
Sagen er, at Enhedslisten er kommet til at flirte med en person, som nogle mener, er islamist og har for tætte forbindelser til Islamisk Trossamfund og dets internationale storebror, Det Muslimske Broderskab, samt Tariq Ramadan.
Dette kom gentagne gange frem ved workshoppen, selv om også en del forsøgte at undertrykke den debat. Fra partiets side blev det klart erklæret, at man tog afstand fra Det Muslimske Broderskab, som man regner for et klart antidemokratisk og islamistisk foretagende, men Islamisk Trossamfund kendte man ikke så godt desværre, så her kunne man ikke udtale sig. Når partiet har opstillet en person til Folketinget, så virker det ikke så gennemtænkt, at man ikke kender til Islamisk Trossamfund, som denne person bl.a. repræsenterende i en sag, hvor hun ønskede en dansk avis dømt i henhold til blasfemiparagraffen. Som i øvrigt er en paragraf, dette parti altid har tordnet imod og ønsket afskaffet. Det er ikke mærkeligt, at de gamle venstreorienterede har svært ved at følge med. Deres fløj og deres parti/partier plejede at gå ind for individers frihed og for kønnenes ligestilling. Nu har de en spidskandidat, der har fortalt, at hun holdt op med at dyrke sport, da hun kom i puberteten for at bære islamtørklædet, som hun selv siger ikke har noget med tradition at gøre, men er et religiøst, islamisk valg. Religion eller ej, det er et symbol, som islamisterne bruger i mange lande, som rigtig mange piger og kvinder må bære pga. tvang, og som klart markerer en meget stor forskel på kønnene. Hun måtte holde op med at gå til håndbold, fordi hun skulle gå med det, fordi hun tilhører kvindekønnet. Helt ærligt, dette passer jo ikke ret godt med Enhedslistens idealer om ligestilling mellem kønnene.
Det var mit indtryk, at man blandt spørgerne fandt mange, der var ret blanke, hvad angår konkret viden om islam og/eller islamismens indhold, og det påvirkede debatten.
De to oplægsholdere var Tina Magaard fra Aarhus Universitet, der fortalte en del om islamismen og gav sin vurdering om Asmaa Abdol-Hamids forbindelse hertil, og så Hans Jørgen Vad fra Enhedslisten. Sidstnævnte sagde, at han har en klar grænse, der siger, at politik og love aldrig må begrundes på religion. Men da han blev spurgt, om det så ikke gjorde ham lidt nervøs, at folketingskandidaten om sin tilslutning til Danmarks love har sagt, at: ”Islam er sharia og sharia er islam. I utroligt mange elementer i dansk lovgivning finder man sharia og omvendt. Der står i Koranen, at man skal følge lovgivningen i det land, man bor, og det gør jeg”. (Fyens Stiftstidende 15/1 2006), så svarede han benægtende. Jeg synes, han var ude i en modsigelse, for Asmaa begrunder jo her sin tilslutning til vores love på Koranens indhold. Det kan næppe være til debat, begrundelsen fremstår ret tydeligt.Spørgsmålet er, om ikke Enhedslisten havde været meget bedre tjent med at vælge en demokratisk, moderat, sekulær muslim med socialistisk sindelag. Lene Kattrup 30.9.07
»Mer hets mot muslimer på SvD:s ledarsida«
skriver Sveriges største blog. Lars Vilks har unægtelig fremkaldt en ny slags opinion på Svenska Dagbladet. Ingen ringe bedrift. Døm selv :
Vad förtjänar Vilks?
”Domens dag ska inte komma förrän muslimerna kämpar mot judarna. Muslimerna ska döda dem och judarna ska gömma sig bakom stenar och träd. Stenarna och träden ska säga: Åh, muslim, det är en jude bakom mig. Kom och döda honom.”
Så lät det på de kassettband som salufördes i stora moskén på Södermalm för två år sedan. Och så kunde det låta utan att det brändes några svenska flaggor på gatorna i Tel Aviv, utan att upphovsmännen fick skyddas av Säpo och utan att företrädare för moskén fick pris på sina huvuden. Ingen hade väl heller förväntat sig annat.
Fortsæt med at læse “»Før hed det socialisme – nu hedder det bare social«”
Shaykh Raed Hlayhel, som tog initiativ til de organiserede internationale protester mod Muhammed-tegningerne, truer igen med at iværksætte internationale protester.
