
Lars Vilks og den spanske kunstner Abel Azcona udenfor Krudttønden 4.6 2013, © Snaphanen.dk
En påmindelse man får fra Google photos, når man har uploadet reservekopier af sine billeder dertil. Af og til er det billeder, man har glemt eller ikke har kunnet finde. Dette dukkede op i dag, og mindede mig om noget. Lars Vilks og den udsøgte, spanske kunstner Abel Ascona, som jeg gerne tager æren for at have opdaget i Danmark. En meget intens kunstner, der er formet af sin særlige skæbne, man kan læse om. Uwe Max Jensen og Helle Merete Brix arrangerede selve mødet i Krudttønden, hvor også Bjørn Nørgaard var.
Ascona spiste en side af koranen før debatten. Han gumlede papiret langsomt for at spyttet kunne f’ølge med, og skyllede efter med et glas vand. Det var en dejlig sommereftermiddag den 4.6 halvandet år inden terrorangrebet. Heldigvis, for sikkerheden var lav, og det var gået os virkelig skidt, hvis Omar Abdel Hussein havde valgt den eftermiddag til sit hævnangreb mod Vilks.
I 2015 ved angrebet havde vi den “fordel”, at Charlie Hebdo angrebet var sket kort forinden, så sikkerheden var langt bedre bemandet. Den dag skulle jeg også have været der, for møderne i Krudttønden var altid meget interessante, men jeg havde fået taget en biopsi en uge inden, og samme lørdag morgen var jeg hundesyg af infektion høj feber og måtte blive indlagt om morgenen. Jeg fulgte hændelserne på TV i en seng. Hvilke fotos jeg dog ikke fik taget under det angreb, men Vorherre ville åbenbart ikke, at jeg skulle opleve det, og jeg er aldrig blevet enig med mig selv, om det nu var det rigtige af ham. For at få særlige billeder, er det nu engang nødvendigt af og til at gå over visse grænser.
Og hvor Vilks er savnet, dette helt usædvanligt begavede menneske, der fik sit liv vendt på hovedet i en alder af 61 år, og levede fornemt og produktivt med det til sin død 14 år senere. Vidende, morsom, varm, original, venlig over for alle og en fantastisk tegner og maler. Det, han ville, det kunne han. Det var et stort privillegium at kende ham i de 14 år og møde ham i alle sammenhænge, også hjemme i Nyhamsläge på Kullen, så længe han kunne bo der. Alle hans venner tænker ofte på ham ligesom jeg. Indbydelsen på Facebook: Can you Eat the Koran? Arts and Taboos, June 4, in Copenhagen.
Doc-TV: Ett möte med Elsa Widding
Det bliver en lille svensk afdeling med det, der har hobet sig op. Hans Rustad interviewer klimaeksperten Elsa Widding, der sidder i Riksdagen men har måttet medle sig ud ad SD, da de ikke støttede hende under underlødige angreb fra pressen og liberalernes Johan Pehrson for nylig. Blandt andet løj de lodret og medier om de to Covid-konferencer, hun havde deltaget i i Norge og Sverige her i foråret. “Der var Holocaustbenægtere til stede” hed det fuldstændigt grebet ud af luften. Det var meget, meget dumt af Sverigedemokraterna ikke yde lidt for at beholde hende. Måske et af partiets fem bedste begavelser
“Klimamålene er religion og ingenting andet”
Fortsæt med at læse “For ti år siden”