http://www.weekendavisen.dk/samfund/artikel:aid=14568:dpol=2
»Som socialdemokrater kommer vi aldrig til – uanset i hvilket land, vi befinder os – at kunne konkurrere med populisterne. Vi skal kunne se problemerne, men må anvise egne løsninger. Flytter vi lidt i deres retning, flytter de sig lidt mere. Vi kan aldrig følge med. Derfor må vi finde vores egen politik,« siger Luciano Astudillo, der er medlem af Riksdagen for Malmøs socialdemokrater.
—————————————-
»Vi er nødt til at definere et nyt vi i stedet for at bygge politik på dem og os som det sker i Holland og Danmark. Der er mange indvandrere, som har boet her i generationer, og som tilhører den klassiske socialdemokratiske vælgergruppe
————————————– —
Luciano Astudillo ser indvandrerdebatten i Holland og Danmark som et symptom på, at socialdemokratrene har kapituleret overfor højrefløjen. »Jeg tror, man i Holland lever i et post Pim Fortuyn-syndrom. Det er stadig sådan, at indvandrerspørgsmålet bliver hovedsagen i alting. Når det handler om kriminalitet bliver det et indvandrerspørgsmål. Når det handler om hvordan vi sikrer velfærden i fremtiden, bliver det et indvandrerspørgsmål. Alting handler om indvandrere og sådan har det også været i Danmark. Udlændingepolitikken har været hovedsagen i alle problemer. Og jeg mener det er en fejl, hvis vi som socialdemokrater accepterer den analyse,« siger Astudillo, der mener, at socialdemokraterne bør alliere sig med indvandrere og se dem som de nye potentielle kernevælgere.
——————————————
»Men EU medlemskab og globaliseret økonomi er en større udfordring for velfærden. Derfor mener jeg at sammenhængen med indvandringen overdrives i lande som Danmark og Holland.
——————————————
»I tør ikke. I lægger låg på,« siger man. Det er ikke rigtigt. Her har vi en stenhård debat mellem socialdemokrater og de borgerlige partier om hvordan vi skal løse integrationsproblemerne.
min reaktion til WA,sikket for langt ,så jeg lægger det her;
Ungsossen Astudillo fra Malmø,der må være noget våd bag ørerne, diverterer i seneste WA med en “analyse” af dansk politik og med gode råd til danske socialdemokrater. Bortset fra at det ville være politisk harakiri for S at følge dem, så er det nogle spørgsmål til Astodillo som trænger sig på.
Hvorledes er det lykkedes et land med en næsten 3 dobbelt indvandring pr. capita af den danske, at holde et indvandringskritisk parti som Sverigedemokraterne nede på én procent af stemmerne ? Befinder den svenske befolkning sig på et højere moralsk stade end den danske. Tror han virkelig han kan binde nogen den historie på ærmet ?
Nej, det er den forklaring medier og politikere i Sverige gir sig selv, for at dulme deres dårlige samvittighed over den vold de øver på ytringsfriheden i landet, og for ikke endelig at skulle komme offenligt til den konklusion, at det er dem og deres masseindvandring , det er helt galt med. Det er hverken “integrationen” eller “racisterne” : Det er den virkelighed de har skabt, det bål de har lagt tilrette. Og de véd det, men de udskyder sandhedens time til den dag de forhåbenlig selv er sikkert pensionerede fra den magt de gerne vil have, men det ansvar de ikke vil tage.
Menigmand i Sverige glædede sig på Danmarks vegne over regeringen og DF´s valgsjr.De heppede på Pia og dansk ytringsfrihed og demokrati. Det kunne studeres over hele internet i hvilken opposition til media og politikere menigmand i Sverige er. Man ser det isvensk valgdeltagelse – i 1976 var den 96.4% – i 2002 var den 81%.
“Grattis ,Pia, grattis Danmark” “Danmark visar vägen”, klingede det hele valgnatten på svenske debat sider. Til oplysning skriver Medelsvensson ikke sin uforgribelige mening i aviserne på samme måde som vi gør i Danmark. Ikke hvis han mener noget utilbørligt, i alle fald. Danske aviser ved at det levende opinionsstof er vigtigt. I Dagens Nyheter og Svenska Dagbladet skriver tre kolumnister, en professor og en politker. Punktum.
Ved hjælp af medieboykot, offenlig sværtning, nægtelse af leje af mødelokaler, mødeforstyrrleser, overfald, hærværk, strenge bøder (HMF) på ytringfriheden, berufverbot på SD´s medlemmer – kort sagt, ved at at udelukke et legitimt parti fra sine demokratiske rettigheder , holder man Sverigedemokraterne nede. Agtværdigt. Og prisen?
Et halvsmadret velfærdssamfund,et demokrati der oser af had til politikerne og en kriminalreportage og en statistik der efterhånden er så tragisk, at det er en prøvelse at bevidne den dagligt. Svenskerne bliver den største minoritet i deres eget land længe inden dette århundrede rinder ud, og man skal være mere end almindeligt naiv hvis man tror det kommer til at spænde godt af. Det gør det allerede ikke.
Tror Astudillo at det har noget at gøre med”dem og os” i Holland, hvor middelklassen nu flygter fra landet i en antal på 40.000 om året (N.Y.Times, feb 2005).Mener han man er “populist” fordi man udtrykker en overvejende standpunkt i befolkningen ? (Pim fortuyn). Mon ikke der er noget alvorligere på spil ? I Sverige er der plads nok, der går flyttelæssene ud af byerne, og det kan de gøre en rum tid endnu.
Han kan ha ret i at mange indvandrere er potientielle sossevælgere, de er jo for flertallets vedkommende deres klienter. I Sverige stemte 86 % af de der overhovedet stemte i 2002, på den rød – grønne regeringskoalition. Mobiliserer man alle indvandrere i landet, så kan Persson og hans parti vælges til leder af landet for al evighed. Det kalder Medelsvensson for “valboskab” (stemmekvæg), men Astodillos parti styrer til forstadsghettoerne så snart der er valgkamp. Dér er nemlig en del der ikke forstår svensk, og tror at plakaterne betyder at der er et cirkus i byen. SAP ved godt på hvilken side deres brød er smurt.
Austodillo er lige så symptomatisk som han er virkelighedsfjern, men han er blandt dem der besidder formuleringsprivilligiet, og det burde han bruge til at skamme sig over at tilhøre et parti som bifalder den mishandling af det svenske demokrati og det mismanegment af Sverige der er foregået fra 1975 til idag. Riksdagen har hidtil gjort enig falanks mod befolkningen i udlændingepolitikken, og alle lurer på alle for at ingen skal bryde ud og samle de anslået 15-20 procent af stemmerne op der ligger lige til højrebenet.
Den påståede “stenhårde debat” mellem socialdemokrater og borgerlige, må siges at være noget af en tilsnigelse. Den handler om peanuts og pebernødder,sprogkrav og udvisning af mordere, men ikke om det centrale: Hvem vil stoppe tilvandringen til Sverige øjeblikkeligt, mens der endnu er noget at redde ? Hvem vil gøre noget ved de 26.000 familiesammenførte om året, et tal der vil stiger eksponentielt.Hvem vil gøre udlændingepolitikken til et frit, folkeligt debat emne?
Dertil kommer det aldrig med Astodillios naive væverier. Udenomssnak, ligesom de svenskere der prøvede at bortforklare de ubehagelige kendsgerninger i Karen Jespsersen klumme af 19 februar i Beringske Tidende: “Har Sverige ytringsfrihed”?
Kun Guderne ved hvad det kommer til med Sverige, og kun den kommende tid vil vise hvor længe der endu kan findes nogen som har lyst til at administrere det land som den nuværende Riksdag efterlader sig. I Danmark ville Malmø politikeren uden tvivl befinde sig bedst i det Radikale parti, der ligesom han selv har det bedst med at foragte flertallets politiske stillingtagen.
en kommentar fra den moraliserende sosse til Helsinki Watchs forsigtigt formulerede , men alvorlige kiritk af 2002 valget, ville have været interessant:
British Helsinki Human Rights Group (BHHRG) http://www.oscewatch.org/CountryReport.asp?CountryID=51&ReportID=83 Swedish General Election, 2002 Sweden is one of Europe’s oldest democracies, but are its elections as correct and fair as the country’s reputation would suggest…
fler tilfælde af berufsverbort kan studeres her. Friedman Ekholm har ikke ytret ét offenligt kvæk siden
http://www3.lu.se/info/lum/LUM_06_97/LUM6_61_ekholm.html
http://www.bgf.nu/nationalism/kef3.html
