Kai Sørlander udkommer på engelsk på Springer
Denne bog forklarer, hvordan ideen om, at der ikke er nogen ultimativ, universel sandhed, i sig selv er en selvmodsigende filosofisk position. Filosoffer har gennem historien forsøgt at besvare spørgsmålet om, hvad den dybeste sandhed om verden og vores situation i verden er.
De har fremsat forskellige filosofiske systemer, men ingen har vundet universel accept; og det er i dag en udbredt opfattelse, at de filosofiske systemers tid er forbi. Denne bog viser meget konkret, hvordan man skal gå frem for at afdække det system af indbyrdes definerede grundbegreber, som må forudsættes for enhver mulig beskrivelse af virkeligheden og enhver mulig beskrivelse af vores situation som personer. Ved således at genoplive diskussionen om filosofiske systemer føjer forfatteren også et nyt aspekt til den historiske og nutidige diskussion af Kants kritik af den rene fornuft.
Men for filosofien rejser der sig så spørgsmålet, om dette system af grundbegreber kunne have været anderledes. Og for at kunne besvare dette spørgsmål må man have et grundlag, som selv – rent begrebslogisk – er således nødvendigt, at det ikke kunne være anderledes, og som samtidig kan stå som grundlag for en argumentation for, hvorvidt det system af grundbegreber, som faktisk er forudsat vor virkelighedserkendelse, rent logisk kunne have været anderledes – eller ikke kunne have været anderledes.