Alle har deres grundlovssikrede ret til at læse eller ikke læse Ekstra Bladet
Af Lars Hedegaard
Nogle kommentatorer har det nemmere end andre. En af dem er Ekstra Bladets Hans Engell, der for et par dage siden kastede sig ud i en større udredning om amerikansk politik. Det fremgår ikke, hvor meget han ved om emnet.
Det er også lige meget, for i Danmark kan man blive USA-kommentator ved altid at mene det modsatte af Donald Trump og beskrive enhver af præsidentens udtalelser og handlinger som udsprunget af den ufortyndede misantropiske ondskab. Derfor fortjener han ”tæsk”, skriver den tidligere konservative formand. Det ville han aldrig vove at skive om de langskæggede i Teheran, for så ville de komme efter ham med pistoler, knive og økser.
Ifølge Engell er Trump-administrationen, der kom til magten som følge af et demokratisk valg den 5. november, ikke en regering, men en ”bande”. Heraf kan man slutte, at de godt 77 millioner, der stemte på ham (2 millioner flere end der stemte på Kamala Harris), må være banditter. Trump lagde nemlig ikke skjul på hvilken politik, han agtede at føre. De 77 millioner gangstere vidste altså, hvad de gik ind til.
Fortsæt med at læse “Trump skal have tæsk, skriver Ekstra Bladet”


