“Det svenske folk må vælge mellem demokrati og kalifat”
Der er ingen, der som nationaløkonomen Hans Jensevik kan tale om de mest oprørende ting på den mest lavmælte måde. Det virker så meget desto stærkere at høre på. Hør bare indledningen om 85-årige Elsa i Uppsala, der blev voldtaget af sin indvandrede hjemmehjælper. “Sådan er det jo i krig, at man voldtager fjendens kvinder for at fornedre mændene.” Og svenske politikere og vælgere har om nogen lukket fjenden ind i landet. I Jenseviks (og min) levetid er de anmeldte voldtægter i Sverige sekstendoblet (16!) – men der er endnu flere, som ikke anmeldes. Dette er svensk statsfeminisme, mine damer og herrer!
Man skulle tro, et så historisk forræderi mod ens fædreland kunne ophidse Jensevik, men det er han for gammel i gårde til. Han registrerer landets undergang stenroligt. Den svenske befolkning er heller ikke særlig oprørt, for den er ifølge Jensevik hjernevasket af marxistiske partier og medier, samt af skoler og universiteter. Jensevik forklarer, hvorfor han anser at gloalisterne også er marxister. Søvngængeragtigt går Sverige således sin skæbne i møde. Det er lettere at brænde et hus ned end at bygge det.
Sverige har ingen økonomisk tilvækst, til trods for at landets befolkning er øget med 2 mio. legale indvandrere og 1.4 mio. illegale. Man må derfor omfordele således at alle bliver fattigere, og der er ingen udsigt til, at det bliver anderledes. Det vil snarere blive værre, og når pengene ikke længere rækker til, vil de indvandrede bryde ind i svenskernes huse og tage, hvad de har brug for.
6000 statsborgerskaber om måneden
Jeg har jo forsøgt at advare for over tyve år siden, men advarslernes tid er forbi. Nu registrerer jeg blot hvordan alt det går i opfyldelse, jeg frygtede for på tryk allerede i 2001. At have fulgt Sverige og indvandringen i årtier, har fået mig til alvorligt at overveje, hvor rationel “demokratisk” politik egentlig er, og om det overhovedet er værd at gå ind i for almindeligt fornuftige mennesker.
Alle har vidst hele vejen, at Sverige byggede op til sin egen undergang som nation og folk, og alligevel fortsætter den såkaldt borgerlige regering stadig med at dynge nye problemer oven i dem, de allerede har. Der uddeles 6000 statsborgerskaber om måneden og indtages lige så mange indvandrere fra dysfunktionelle kulturer, som før. Det giver ingen mening, og minder mest om en sindslidende persons selvskade-gerninger. At befinde sig på sidelinjen og forsøge at forstå, hvad der foregår, forekommer mig at være rigeligt.
At gå ind i politik nu er nyttesløst og dumt. Den der gør det, kommer til at administrere et sammenbrud, og bliver automatisk den, der får skylden for det.
Sverige, anmeldte voldtægter 1975 – 2018
Fortsæt med at læse ““Der foregår en lavintensiv borgerkrig i Sverige””