Af Lars Hedegaard
Mit opslag om Grønlandstumulten (”Trump skulle skamme sig”) har affødt en del furore blandt dem, der læser mig. Det var også meningen.
Der er utilfredse, og så er der stærkt utilfredse, og mange har svært ved at forstå, at man godt kan være enig med Trump i de fleste afgørende spørgsmål, og uenig med ham i andre. Man vil have fuldt fodslag, men det bliver altså ikke med mig.
Hvad angår verdens største ø og medlem af Rigsfællesskabet, er mange af den mening, at vi er bedst tjent med at slippe for bøvlet og udgifterne. For nordboerne har intet med Grønland at gøre, hævdes det. Intet kunne være mere forkert! Nordboerne var det sydvestlige Grønlands oprindelige indbyggere, hvilket såvel skriftlige kilder som de fysiske efterladenskaber vidner om. Området var folketomt, og inuitterne kom senere.
